Hvordan inviterer jeg til kontakt

Hvordan inviterer jeg til kontakt ?

Hvordan inviterer jeg til kontakt? At stille sig det spørgsmål eller bare at iagttage, hvordan “kontakt” opstår, ser jeg som centralt, hvis jeg vil møde mennesker intimt. Det er uanset om det er i samtale eller i kropslig berøring.

Hvis jeg vil invitere en hund (eller en kat) til at gå i kontakt med mig, vil den bedste måde være at gå i knæ og strække mine hænder frem til en invitation – vel at mærke uden at læne mig ind over ham/ eller hende.

Alternativt kan jeg sætte mig på hug med min side til for på den måde at vise, at jeg ikke insisterer på noget.

Invitationen kan meget vel også fungere ved, at jeg leger med en bold eller et garnnøgle uden at lukke mig om mig selv. På den måde gør jeg invitationen indirekte og kræver intet.

Den dårligste måde, vil være at forsøge på at fange dem…

Hunden eller katten skal med andre ord komme af-sig-selv. Inviteret af, at jeg åbner for at ville mødes.

Det forholder sig helt på samme måde med mennesker og mellemmenneskelig kontakt:

Hvordan inviterer jeg til kontakt?

Kontakt opstår når:

  • Jeg fornemmer, at du er åben for kontakt: At du ser mig – og på en måde, så jeg ikke får en følelse af, at du vil have, kræve eller forvente noget fra mig, som i det mindste ikke er umiddelbart til at se..
  • Jeg føler, at du hviler i dig selv. At det er let at aflæse, hvad du gør, imens du gør det. At tempo, takt og rytme indstiller sig sådan, at vi begge kan følge med.

… Så bliver det let og enkelt at åbne og møde hinanden i det, som er.

Kontakt betyder, at det, der før var to, forenes til en.

Det sker ikke, hvor der skabes et forbehold eller hvis ambition stilles imellem. .. Og da slet ikke hvis den ene eller begge, gøres til et middel til tilfredsstillelse og indfrielse af nogens behov og forventninger.

Kom og undersøg det sammen med os. På vores årsforløb eller i en Tantramassage

Previous Article
Next Article