hvordan skaber vi angst

Hvordan skaber vi angst – og opløser den?

Et menneske, der inviterer sig selv og andre i angst, vil selv være angst: Angst for at miste kontrol eller magt. Hvordan skaber vi angst?

Det gøres ved at sige “Pas på!” og fortælle historier, vi tror på, der skal gøre os bange for selv at undersøge.

Det læres fra tidlig alder som en integreret del af de fleste menneskers opdragelse og som en meget væsentlig bestanddel i religion, relation og ideologi. Af mødre, fædre og personer der tillægges autoritet, og advarer mod at være impulsiv og i kontakt til spontanitet.

Et menneske, der lever i kontakt til livslyst, vil handle uforudseligt. For den kontrollerende og kontrollerede føles det “uordentligt”.

Hvordan skaber vi angst?

Sætningen: “Jeg har hørt mange historier om….” er et tydeligt tegn på en invitation til angst og i kontrol.

Hvis angst skal forstærkes og dermed også den kontrollerende effekt af den, så skal den suppleres med en fortælling om ubevægelighed og inkompetence. Det gøres ved at tillægge sig en stærk identitet eller afgrænsning:

Noget der skal forsvares.
Noget der skal gives og modtages.

F.eks.:

  • “Guds nåde” til gengæld for den blinde tro og tillid til ham.
  • At Gud er derude, og jeg er derinde.
  • At der er noget før, og noget (straffen, konsekvensen) efter.
  • At der gives skyld og der er skam at få.

De store religioner

Parallelt med landbrugets indførelse fra omkring 5000 år siden opstod de store religioner, der gjorde kvinden til mandens ejendom. At besidde hende og styre hvilke børn hun føder, var afgørende for at kunne kontrollere tilgangen af arbejdskraft og soldater til at passe på mandens ejendom og grænserne omkring den.

Fra at have bevæget sig rundt i landskabet, blev samfund fastboende og afgrænsede. Måden at styre det på blev at skabe angst igennem fortællinger. Vigtigst af alt, at kvinden blev gjort angst. Så var hun til at styre.

Kvinde som nøglen til livet

Tantra stammer fra længe før denne tid… Fra en tid, hvor kvinden blev set som nøglen til livets mysterium – fødsel og død. Hvor skabelsen var kvindelig, bevægelig og helt uden grænser.

Meditation har overlevet igennem mange tusinde år. Den ældste Tantra jeg kender til – dateres tilbage til at være 9000 år gammel. I skriftlig form menes den at være 5000 år gammel.

Den er en invitation til at iagttage og opdage, at sindets og kroppens natur er uden grænse, begyndelse og slutning… I min beskrivelse er det stadig den bedste praksis, jeg kan komme på, som opløser følelsen af angst.

I forlængelse af det, er det interessant at se, hvordan denne gamle Tantra netop inviterer til at iagttage bevægelse og bevægelighed på 112 forskellige måder.

Hvordan skaber vi angst over grænser?

At der så ofte tales og skrives om “grænser” i forbindelse med neo-tantra i alle mulige afskygninger, må henføres til, at der åbnes rum for undersøgelse af seksualitet, lyst og nøgenhed?

Vel at mærke uden at de mennesker, som deltager, øver den spontane bevægelighed og bevægelses-kompetence, der er så nødvendig for at bevæge sig trygt i det uden at føle sig angst?

Det meget beklagelige er, at der i stedet tales om at “lære at skabe stærke grænser”. Det underbygges oven i købet af angst-skabende fortællinger. …

At gøre og øve noget andet..

Hvis du vil gøre noget andet end at bygge mure og “grænse dig af” og i stedet erfare hvilken frihed og tryghed der kan opstå af sig selv. Så må du lære og øve, hvordan du spontant og impulsivt kan bevæge dig uden noget behov for at begrunde eller forklare?

Det er det, vi øver igen og igen på Mahamudrainstitut!

Hvis der er noget område, hvor Karin og jeg får flest tilbagemeldinger, så er det fra såvel kvinder som mænd, der synes, at de virkelig har fået fat i bevidst kontakt til denne spontane bevægelighed og integritet.

Med den forsvinder angsten for andre mænd, kvinder og for ikke at kunne passe på sig selv.

Kom til Workshop om angst i Maj!

Vær med på vores årsforløb i Cupisofi på Mahamudrainstitut

Måske også af relevans? Om hvordan “krænkelse” kan fungere?