Tantra – en praksis, der ingen steder vil hen. “Tantra” synes helt misforstået at været blevet gjort synonymt med “sanselig, opmærksom sex?”

Ja ikke alene det. At dømme efter de uddannelser, der løbende dukker op med “tantra” på programmet, skulle man tro at der er fundet en magisk formel til at behandle alt fra problemer i parforholdet til ondt i underlivet, traumer af enhver art, manglende potens, eller for tidlig sædafgang?

Jagten på udbytte

Det hele udspringer af den konstante jagt på et “udbytte”, som præger vores samfund. Det er den samme stræben, som ødelægger vores natur og forarmer vores planet.

En ideologi der tildeler noget “værdi” i det omfang, det kan anvendes til noget “andet” end det, det er.

Når der f.eks. tales om at “forædle” såkaldte “råvarer”, så menes der at skabe noget, hvis værdi måles i penge – flere penge.

I den tankegang “forædles” et levende træ, ved at fælde det – slå det ihjel – og lave det til møbler. Guld “forædles” ved at bryde det i miner og forurene floder, så nogen kan lave smykker og andre kan fremvise rigdom på penge eller simpel magt. Mink, ræve og hunde “forædles” ved at flå skindet af dem, for at lave dem til pelse, og kraver på vinterjakker.

Tantra – en praksis der anerkender det, som er.

Når dette perspektiv synes særligt absurd i forhold til “Tantra”, hænger det sammen med, at det, som en tantra inviterer til, netop er at anerkende det, der er, som det er…
At se, sanse og bevæge sig med det, som er, uden ambition om at bruge det til noget andet.
En Tantra fører med andre ord “ingen steder hen”. Den siger:

“Se, sans og iagttag! Vågn op fra drømmene og illusionerne og se, hvad der er. Hvad jeg og du er… og alt, hvad der bevæges, er!”

Tantra inviterer til at erkende Naturen.
Naturen af det, der er… Naturen af sig.
At holde inde med at bruge og søge et udbytte, og i stedet bevæge sig bevidst, opmærksomt og medfølende med …

I det menneske, der erfarer dette, sker en revolution, der på alle måder ændrer, hvorledes han/hun bevæger sig i verden. Det indeholdes også den invitation, som kaldes for en “Tantra”.

…. med den tilføjelse at det ikke sker, hvis der stræbes efter den.

“Søg ikke efter det, du er… Din søgen vil gøre det umuligt at se det!”

Tantra – en praksis med at “øve sig”

“Tantra” peger altså på en praksis, hvis nytte rummes i-sig-selv. En praksis der handler om “at øve sig”. Deraf ordet “meditation” .. eller “gom” (Tibetansk) som kan oversættes til “… at gøre til sin praksis..”

Det er på samme måde som, hvis nogen kysser mig for at få noget ud af det. I det øjeblik dør kysset og mødet. Det er blevet til en handel. Det er blevet gjort til brug.. forbrug.

Det peger også på livets ukrænkelighed: At det at leve ikke kan eller skal begrundes, og slet ikke betinges af, hvad det levende “kan bruges til”.

En praksis der inviterer:

“Gør sådan og sådan, og forventer du noget af det, så sker det ikke! Tænker du end ikke på at forvente, så ser du, hvad der er!“

Hvis du vil øve dig sammen med os så ring eller skriv.