jordbunden tantra

Jordbunden Tantra eller højtravende Tantra

En jordbunden Tantra eller en højtravende Tantra? Lignende udtryk stødte jeg for nyligt på, da jeg læste en kursus-arrangørs anmeldelse af sit eget seminar, som i samme åndedrag blev fremhævet for at være “helt nede på jorden”.

Det fik mig til at reflektere over, hvor fantastisk det er med de forskellige muligheder, der findes i Danmark, for at støde ind i “Tantra”. Der er sikkert noget, som passer til den enkelte.

“Ej for en højtravende Tantra!”

“Ej nu bliver det altså for langhåret for mig!”.
“Uh jeg vil ikke det der komplicerede og højtravende Tantra”

Jeg møder ind imellem sådanne udsagn. Gerne fulgt af en bemærkning om, “at Tantra skal helt ned på jorden”.

Er det kompliceret at bygge en træbåd?” spurgte manden skibstømreren.
“Næh – det er det såmænd ikke”, svarede den gråskæggede med de barkede næver – med et glimt i øjet- og fortsatte:
..“Ikke når man har gjort det mange gange før”.

Sådan forholder det sig også med meditation.
Den er i bogstavligste forstand helt nede på jorden, som praksis betragtet. …Og jeg ved ikke hvor mange frustrationer og udfordringer, det kan invitere til, at begynde en regelmæssig meditationspraksis? De er ikke få!

En metode som skal læres?

I tibetansk tradition, foreskriver en Guru helt bestemte øvelser, som den praktiserende gør, uden at stille spørgsmål til dem. Han/hun har i skolen og af sine forældre lært, at “man gør sådan”!
Denne praksis vil gerne være meget gammel, og er blevet formidlet fra lærer til lærer, uden at ændre meget på den.

Det svarer til en bestemt liturgi i den Katolske kirke. Sådan gør vi her!
Det hører til religion og religiøsitet. Spørg ikke, hav tillid og tro!

Er en sådan praksis “helt nede på jorden”? – Der er ihvertfald ikke meget at reflektere over?

Et behov for at beskrive og forklare Tantra?

I takt med at flere og flere mennesker fra Vesten fandt interesse for Buddhismen i sine mange traditioner, opstod der et behov for at beskrive og forklare den praksis, som ellers i århundreder, blev accepteret som “givet”.

I Vesten er der bl.a efter oplysningstiden en tradition for at undersøge og stille spørgsmål til…alt muligt.

I dag kan jeg med en enkelt søgning på Nettet finde tusindvis af titler på bøger om Tantra, skrevet af Rinpoche´er og Lamaer og oversat til vestlige sprog.
De fleste kræver god tid og fordybelse at læse – og frem for alt betones vigtigheden af, at de peger på en vedholdende praksis.

De store Taoistiske praktikere var også tænkere. Zuangzi og Lao Tze ´s refleksioner over livet og det levende er udgivet i mange oversættelser.

De er poetiske, dybe, vittige, og nogle gange meget vanskelige at forstå. Samtidig fremstår de som en kilde til stor skønhed og en invitation til livslang praksis.

Osho og Jiddu Krishnamurti – for at vælge to fra dette århundrede, har begge formidlet, hvad jeg vil kalde for en Tantra – De er ofte meget udfordrende at forstå.

Det er de, fordi de bryder med vores almindelige måde at tænke på. Når vi udfordres på den, er det som at få øje på en gammel vane, og samtidig mærke en ønske om at gøre noget andet. Det kan føles meget vanskeligt og svært!
I min optik inviterer de begge til en særdeles jordbunden tantra!

At få parforholdet til serviceeftersyn?

Det er min fornemmelse at mange mennesker ser “tantra” som en let vej til at “få lidt mere gang i sexlivet” på.

At gå på Tantra kursus som par bliver så måske til: “At få parforholdet til et serviceeftersyn” – måske en “udvidet terapeutisk-sexologisk kursus-session” over et par dage, med praktiske øvelser.

Metaforen passer godt til en vaskemaskine der er løbet lidt træt af den samme daglige trummerum, og trænger til et tjek hos montøren?

For andre står sexen i centrum: Sammen at få nogle “gode oplevelser”. “Tantra s** for par og singler – lad os undersøge hvad vi har lyst til“.

Måske en slags “licens til at røre ved nøgne kvinder og mænd”-seminar, hvis man ellers overholder reglerne?

..Der er plads til det det hele. Vi er forskellige.

Forskellige tilbud til forskellige mennesker.

De, som udbyder kurser er forskellige, og søger gerne det gode match. Nogle vil helst ikke forstyrres for meget. Andre lægger vægt på den skønne oplevelse? Andre elsker forstyrrelser, der skaber eftertanke og ryster jorden under fødderne lidt.

Når, jeg surfer lidt på hjemmesider om tantra eller på Facebook, læser jeg gerne teksten og lægger mærke til ikke bare tonen, men også om der er substans i teksten. Handler den mest om kursus-programmet og de oplevelser, der kan forventes, eller udtrykker den refleksion over egen praksis?

Jeg kan smile, når jeg ser en underviser med 4 eller 6 “parforhold” bag sig – fortælle andre om, hvad der skal til for at have et lykkeligt “tantrisk parforhold”? …Og det er naturligvis bare mig og den måde, jeg ser på i den henseende.

Udtrykker de gode råd, tips og tricks en overfladisk eller en jordbunden Tantra?

Er det “lette” – eller “fordybelsen” – det jordbundne?

Lad mig komme med et eksempel fra egen praksis.

Der er forskellige tilgange til at arbejde med keramik: Jeg kan anskaffe mig støbeforme, færdigæltet ler, færdigglasurer dvs. gøre det enkelt og let.

Jeg kan også fordybe mig i lerets natur, lære at ælte, dreje leret med al den øvelse det kræver, selv lave begitninger, sætte mig ind i glasurernes sammensætning og selv blande dem, lave testbrændinger etc etc…

Jeg ser ikke det ene som bedre end det andet. De er blot meget forskellige.

Hvilke af de to variationer er mon “nede ved jorden?”. Hvilken vil være “overfladisk”?

Jordbunden Tantra

Tantra på Mahamudrainstitut vil være sammenlignelig med metaforen om keramik.

Vi åbner et rum for undersøgelse: At iagttage sindets og kroppens natur. At se og sanse hvordan vi relaterer, i “os selv”, med hinanden og det, som (måske) er omkring os – uden at nogen serverer løsninger på det.

Bare det, at skulle forholde sig til dette “hvordan”, er det mest jordbundne spørgsmål, jeg kan komme i tanke om!?

Hvordan relaterer du/I med/til hinanden i praksis?

……Ja det er knageme svært at svare på. Det kan måske kun iagttages, når vi gør det i praksis og iagttager opmærksomt imens?

Det gør vi f.eks, når vi tager på et grundkursus og introduktion til Mahamudra tantramassage på Mahamudrainstitut eller følger vores årsforløb i Cupisofi og elskovskunst.

Vi tiltrækker mennesker, der gerne vil udfordres. Som kan lide at stå højt for at se langt og opdage nye perspektiver.

Stiller jeg mig højt, vil jeg i øvrigt sikre mig, at det, jeg står på, er godt forankret i jorden under mig! Tyngdekraften er det umuligt at diskutere med!

Mennesker, for hvem bevægelighed i sind og krop er vigtig – og som nyder at være i et rum, hvor refleksion, fordybelse i jordbunden tantra praksis og fælles undren har plads – også selvom det kan være svært og udfordrende ind imellem?