Kan en tantramassage hjælpe

Kan en tantramassage hjælpe

Hvis jeg nu  bøvler med et problem, vil en tantramassage så være noget for mig? Kan en tantramassage hjælpe?

Et rum for iagttagelse

At komme på Mahamudrainstitut, om det er til en “systemisk samtale”, på et seminar, eller i en Mahamudra tantramassage, betyder at ville åbne et rum for iagttagelse.

Mine fortællinger

Alt for ofte går mennesker rundt med problemer, som det kan synes voldsomt svært at slippe. Beder jeg dem beskrive dem, præsenteres de som en fortælling. Dette med at fortælle historier om os selv, har vi lært fra barnsben af. Den meste opdragelse tager – sikker helt ubevidst – sigte på at give os “vores fortælling” og gerne en, som vi skal tro på.

Den begynder med, at jeg for mit vedkommende f.eks. skulle identificere mig med navnet “Jesper”. Hver gang jeg som spæd smilte eller blot reagerede på dette ord “Jesper”, blev det fulgt op af en anerkendelse fra mine omgivelser. Jeg lærte således, at jeg ER Jesper. Det næste skridt var at forstå, at brede smil fulgtes med den adfærd, som fik “navnet”: “Neeej  – hvor er Jesper dygtig!”

Fundamentet var lagt: Jesper skal være dygtig! – Det giver anerkendelse.

Indlæringen sker hurtigt

Hvor hurtigt en sådan indlæring går, så jeg for ganske nyligt, hvor et spædbarn lige så snart det begyndte at hoste, fik den fulde opmærksomhed fra sine forældre, naturligvis i angst for at barnet havde fået noget i den gale hals. Meget hurtigt blev det så måden hvorpå barnet hver gang effektivt kunne få denne kontakt. Forældrene har fået et spædbarn der “hoster”, når det vil have mad, vil op, skal skiftes etc.

Emotioner

Disse historier, som gøres “sande”, på den måde, at de altid får en helt bestemt nytte – dvs fører til helt bestemte bevægelser i os og vores omgivelser, – jeg kan også kalde disse bevægelser for: “emotioner” (kommer af det engelske ord: Motion som på dansk betyder “bevægelse”) – bygger vi videre på i hele livet.

Ego

Signund Freud kan man måske (bl.a.) beskrive som opfinderen af begrebet “Ego”. Med det peges der på netop den proces i intellektet, der fra tidligt i livet omsætter sanseindtryk til “betydninger” eller historier (ord). At der kan beskrives sådan en funktion, har mennesker gjort længe før Freud.

I et perspektiv kan det, der typisk kaldes for “tantra” ses som en invitation til at erfare, at ingen beskrivelse kan være det, den beskriver. Den er med andre ord ikke “sand”, men “peger blot” på noget andet end sig selv.

Spis IKKE menukortet!

Det er som et menukort, der viser billeder af de retter, som jeg kan købe. Det tjener alene som en invitation til at bestille noget “rigtigt” mad, og er ikke selv beregnet til at blive spist.

Hvis jeg nu forveksler menukortet med maden, vil jeg få en smag af pap og trykfarve i munden?

Emotionel lidelse

Hvad sker der så, når jeg ligefrem er opdraget til at tro, at historierne om mig – både de tidlige og alle de, som jeg har gjort til det, jeg kalder for “mine erfaringer”, er sande? Hvilken “smag” efterlader det?

Jeg vil kalde det for “lidelse” – eller “psykologisk og emotionel lidelse”.

At få øje på denne sammenhæng sker typisk ikke “af sig selv”. Det er en så rodfæstet del af vores identitet “at ville være nogen” – dvs en hel bestemt historie. Ganske ofte en voldsomt nuanceret og mangefacetteret historie.

“Jeg er skilt”, “jeg er enlig mor”, “jeg er impotent”, “jeg har været udsat for overgreb”, “jeg vil være nummer 1”, “jeg vil have succes”. Deres virkemåde er den samme. Det er den samme “ego-proces”, der skaber dem, og ingen andre end jeg selv, kan opdage, at de ikke er sande.

Dette kan naturligvis misforstås. At historien om et overgreb ikke er sand, betyder på ingen måde at der ikke har fundet et overgreb sted.
At sætte tvivl ved den fortælling der fortælles lige nu, sætter end ikke det mindste spørgsmålstegn ved om der skete noget som oplevedes som – og var – meget slemt. Ingen løber “frivilligt” rundt med nærmest invaliderende overbevisninger.

Handeles der af vane ?

Det store spørgsmål er om min handlen lige i dette øjeblik hvor vi taler sammen, sker i sammenhæng til det, der rent faktisk skete – måske for længe siden – eller i sammenhæng til de “emotioner” – dvs. fortællinger med deraf følgende bevægelser OG kompetencer i min krop og intellekt, som jeg kontinuerligt vedligeholder igennem identifikation med dem? Altså ved at jeg gør dem “sande”?

Gumler jeg hele tiden på et friskt nyproduceret menukort? DET vil være ret lidelsesfyldt.

Hvordan får jeg øje på dette?

Ja det er jo både kropsligt og intellektuelt, at der her finder bevægelse sted, og det er ikke muligt – i en systemisk tilgang til dette – at skille det ad.

Jo længere tid jeg har fortalt den samme historie – og gjort den sand – jo mere “kompetent” er jeg blevet til det – og jo mere rutineret vil jeg også bevæge mig med den. Det fungerer nærmest som en “vane”. Det er blevet “automatisk”.

En musearm

For nogle år siden fik jeg en “musearm”. Det betød, at jeg ikke længere kunne bruge højre hånd til at styre musen på min computer. Resolut skiftede jeg så over til venstre hånd.

Det tog mig temmelig lang tid at vænne mig til denne nye bevægelse. I dag “sidder den”, og skulle jeg gå tilbage – hvilket jeg prøver ind imellem – er det næsten forfra igen.

Sjovt nok, sanser jeg øjeblikkeligt, når jeg skifter til højre igen, at jeg åbenbart genoptager “det gamle bevægelsesmønster”, og hurtigt derefter protesterer min arm igen med smerter.

Hvis jeg virkeligt skulle begynde med at benytte den højre hånd til musen, måtte jeg finde en helt ny måde at bevæge mig på. Dette ville være noget meget aktivt og bero på min egen lyst til at afprøve og fremfor alt kun finde sted igennem bevægelse.

Denne muse-arms-historie kan fungere som en metafor på det møde, der finder sted i en Mahamudra-tantramassage:

Kan en tantramassage hjælpe

Mennesker kommer til os på Mahamudrainstitut, for at opdage nye måder at bevæge sig på med (og i) sig selv, og sammen med et andet menneske (eller flere).
Der åbnes simpelt hen et rum for iagttagelse i bevægelse. Dette at erfare hvordan jeg selv, hvis jeg åbner mig for impuls og lyst, kan udvikle min egen “bevægelseskompetence” uden at skulle dvæle i gamle mønstre og vaner, er forløsende og frisættende ud over alle grænser.

Naturligvis kan det udfordre. Tænk bare på, hvor svært det ellers kan være at slippe en gammel vane!

At bevæge sig anderledes

Hvad er det, der virker?

Måske blot det at danse sammen med et menneske, som danser anderledes, end det du kender? Både intellektuelt og kropsligt.

Med “behandling” har det derimod intet at gøre.

Ingen – slet ingen – kan “få mig til at bevæge mig anderledes”. Det sker kun igennem aktiv måben og undren. En villighed til at se, sanse og bevæge sig: At møde det, der sker i bevidst opmærksomhed – og ikke i en forestilling om at være “passiv”, mens der er en, som gør noget ved mig, for mig .. (og sig)”

(Den sidste sætning kunne være en opskrift på dårlig “projekt-sex”, som alt for mange kender til bogstavelig hudløshed)

Naturligvis skal vi kunne “lide hinanden”. Alle undersøgelser viser, at der, hvor vi åbner os for at opdage noget nyt sammen med andre, – om det så er i matematik, dansk eller i elskov, – da er det allervigtigste, at vi føler os veltilpasse i mødet med dette menneske.

 

Læs evt mere her: Tantramassage