kvinde i swingerklub

Kvinde i Swingerklub – Jeg følte mig SÅ sikker!

“Swingerklubben er det ultimative seksuelt sikre rum for kvinder” skrev en kvinde i swingerklub.

Med jævne mellemrum søger et fåtal, som er aktive i forskellige tantragrupper på facebook, at skabe frygt for overgreb hos kvinder, der interesserer sig for Tantra. 

Særligt hos de, som har opdaget, at Tantra OGSÅ kan være en mulighed for at undersøge en anden seksualitet end den, de hidtil har mødt?

Jeg har endnu ikke set data noget sted for, at der skulle være hyppigere tilfælde af seksuelle krænkelser, hvor mennesker mødes i en eller anden sammenhæng under overskriften “Tantra” end i det øvrige samfund generelt? 

Min meget stærke formodning er, at det forholder sig modsat: Nemlig at den meget store opmærksomhed på aldrig at stille spørgsmål ved et “nej” og på vigtigheden af løbende samtykke, i den grad forebygger det.

Dette uanset om det handler om behandling, terapi eller – fælles undersøgelser og workshops?

Swingerklubber

At mennesker mødes for at undersøge seksualitet sammen i praksis er ikke nyt. Tyskland var nok først med “swingerklubber”? Dvs. mødesteder hvor begge køn kunne mødes og elske med hinanden i en fri og fordomsfri atmosfære med nogle meget klare rammer.

Der kommer både par og mennesker, som lever uden fast partner. Man kan se på, finde sammen, bare hygge , snakke… og i øvrigt more sig som på en glad aften i byen. Med den forskel at det gerne sker i meget lidt tøj og en “sex-positiv atmosfære”. Kort sagt i et rum, hvor der ikke findes megen seksuel funderet forargelse at spore.

“Swingerklubben er det ultimative seksuelt sikre rum for kvinder” skrev en kvinde i swingerklub

På et forum for kvinder fandt jeg mange anbefalinger fra kvinde til kvinde. En af dem lød sådan:

“.. Und man ist nirgends (als Frau) sicherer als in einem Swingerclub.
Jede Tanzveranstaltung, jeder Gang durch die dunkle Nacht ist gefählicher …
… denn ein ‘Nein’ ist dort ein ‘Nein’ und wird sofort akzeptiert.
Ansonsten fliegt der Mann raus !!! und bekommt Hausverbot. Frau ist dort also sehr geschützt!”

“.. Og der er ingen steder mere sikkert (som kvinde) end som kvinde i swingerklub. Hver dansebegivenhed, hver tur hjem gennem den mørke nat er farligere …… Fordi et ‘nej’ er et ‘nej’ dér og accepteres med det samme. Ellers flyver manden ud!!! Og bliver bandlyst. Kvinder er altså meget beskyttede der!”

Noget tilsvarende – som kvinden i det tyske forum – skrev den svenske fotograf Kajsa Gullberg. Det var efter hun for to år siden besluttede at gå i swingerklub i København, hvor hun bor. Først var det en privat og personlig undersøgelse, men oplevelsen var så vild og vigtig, at den udviklede sig til et fotoprojekt. Og en bog.

“Swingerklubben er det ultimative seksuelt sikre rum for kvinder”… Var hendes budskab.

Spirituel kvinde i swingerklub?

Vi er på Mahamudrainstitut af ovennævnte “overgrebs-problematiserings-gruppe igennem alle de år, vi har eksisteret, blevet kritiseret for at være en “spirituel swingerklub”. Den etikette var og er tænkt som nedgørende og nedladende.

Den første gang, jeg hørte det, var fra en mand, som havde deltaget i en mandegruppe, hvor den pågældende mande-coach havde advaret imod os. Iøvrigt uden nogensinde at have mødt os, ud over at have været interesseret i selv at deltage på et kursus hos os 😉

Da jeg hørte det. Fra mandegruppe-deltageren, som var blevet nysgerrig efter advarslen. – Måtte jeg le. 

Vores egne erfaringer for mange år siden med at besøge swingerklubber i Tyskland, var netop, at de var meget trygge steder at bevæge sig i – især for kvinder!

Vi tog mange erfaringer med derfra i forhold til at skabe det meget trygge rum, som kvinder, der kommer hos os, giver udtryk for, der er.

En Tantrapraksis inviterer til en anden måde at SE på. 

At fordybe sig i Tantra – handler ikke om at blive religiøs. En Tantra inviterer (meget forenklet) ganske enkelt til en anden måde at se både sig selv og andre mennesker på (same same). Frem for alt om: Bevidst at se de fordomme og overbevisninger, der meget let kan dukke op og farve mødet med andre mennesker? At se, hvordan disse fortællinger blokerer for bevidstheden om kontakt, oprigtighed og medfølelse. Og erstatter det, som kunne have været opmærksomt, med fokus.

Deres funktion er at skabe et “selv”.
En som vil være en “nogen” eller “noget” der vil have noget ud af mødet med andre mennesker (og livet).. For sig selv.

Når vi elsker

Denne bevidsthed og den praksis, vi kan øve den i, kan bringes ind i alt, hvad vi gør.
Altså også når vi elsker. 

Jeg/Vi finder det møde meget interessant. Bl.a. i forhold til at se alle de mange begrænsende historier, vi kan “stille imellem”. Vi har lært at gøre netop det for at “passe på os selv”. Samtidig “lukker det os også “inde i os selv”. ….Fanget i vores egne ideologier og fordomme.

Det hverken kan- eller skal- nogen trække os ud af – i min optik. Hvis vi vil noget andet, må det komme af nysgerrighed og impuls til at erfare noget andet end det kendte?

Nu er vi så ikke en swingerklub.
Vi inviterer mennesker, der vil undersøge både dybde og bredde i Tantra (og også se det praktiseret i elskovens kunst som en af utallige muligheder) til: Over længere tid at fordybe sig i det, sammen med andre elskovs-positive mennesker i en tryg gruppe.

Systemisk cupisofi og elskovskunst