maskulinitet

Maskulinitet og Tantra er skabt af det kvindelige.

Maskulinitet og Tantra er skabt af det kvindelige, som i øvrigt alt andet levende er det. Måske er det derfor at mænd har gjort sig så store anstrengelser for at skabe legender og myter om det modsatte?

Jeg læser jævnligt om behovet for “mere kvindelighed” i tantra.
Ja det formuleres som: “Mere feminin energi”.

Hver gang, jeg møder det, forundres jeg.

Tantra er af kvindelig natur

En Tantra er af kvindelig natur. Den inviterer til at anerkende naturen af det, som er – uden at ville betvinge eller kontrollere den.

Den kvindelige natur er grænseløs. Den både skaber og favner alt…
Hendes lyst og livskraft er så voldsom, at mænd bliver bange for den.

Al snak om at åbenlys seksuel lyst i Tantra-sammenhænge udtrykker maskulinitet, og at “spiritualitet” ses som noget særligt feminint må simpelthen forstumme!

Det var mænd som skabte organiseret spiritualitet for at tæmme kvindens sprudlende og ganske uordentlige lyst.

Der er ikke nogen “polaritet” imellem mænd og kvinder. Ud over den, der netop opfindes af mænd for at betinge det ene køn mod det andet.

Mænd gik endog så langt i fortællingen om kvindens køn, at de overbeviste sig selv om, at hun måtte være skabt af et ribben fra en mand (Adam)?!

Maskulinitet er skabt af det kvindelige

Hvad, jeg fornemmer er, at nogle måske helt overser, at enhver mand fødes af en kvinde?

Maskulinitet er skabt af det kvindelige.
Maskulinitet ses som et aspekt AF det kvindelige..

Når, vi vil adskille dem fra hinanden som to, udtrykker det illusion. Den illusion som får os til at føle os adskilte, uden at vi er det.

Han tænker.. “Jeg må ind i hende” ..uden at se at han er derinde.
Hun tænker “Jeg vil omslutte ham” .. uden at se, at han er omsluttet. Sin eksistens er fuldstændig forbundet med hendes.

Hun skabte ham, og genskaber i ham bevidstheden om det i hvert eneste møde. Det er sårbart. En sårbarhed han ikke kan udholde, alene fordi han har lært, at sårbarhed udtrykker svaghed.

Han ser ikke, at hun er stærk i kraft af sin sårbarhed og den sanselighed, som følger med. I sanseligheden lever bevægeligheden. De er u-adskillige.

Kan han også se styrken i det afspændte, så skræmmes han ikke af hendes vrede.

Sanselig afspændt maskulinitet

Den sanselige, bevægelige og afspændte mand og kvinde vil i kamp være frygtelige modstandere. Vel at mærke hvis de har lært at bevæge sig kompetent i mødet med det, som er, og ikke i ideen om det der bør være.

Angst er spænding i forsøget på at bevare kontrol.
Kontrol bygges på en ide om noget, der ikke er.

Opmærksomhed på alt, hvad der er… Og evnen til at kunne bevæge sig MED det og ikke imod det, lever i det opmærksomme, sansende og bevægelige.

Kvinden føder os til forgængelighed

Kvinden føder os til forgængelighed. At være levende betyder at dø. Ikke: “At vi skal dø”. Nej AT dø hvert eneste øjeblik.. for at fødes igen.

Også det har vi fra hende.
Det er i os alle, uanset det “køn”, vi mener at være.

Aldrig vil han føde et barn.
Det er muligt for hende. Og ikke nødvendigt for at være kvinde.

Gautama Buddha viser, hvor let det er at knække et blad af en levende kvist, og hvor umuligt det er at sætte det på igen, så det lever.

Er der noget at sige til, at han søger hende, med hele sit sind og krop?
Hun behøver ham kun i det samfund, der er bygget af mænd for mænd, og for at gøre hende til sin ejendom – ellers ikke.

Hun vælger mænd, hvis hun vil. Hun sanser spontant hvem, det skal være.

Hendes natur er ikke at vælge en, men flere

Sker det, erfarer de sig som mænd. Det sker i mødet med kvinden. Af mødet med det, som skaber dem.

Mænd med ideer om “rigtige mænd” – (og forkerte)

De føler sig halve, hun er hel.
Y kromosomet i XY for manden er et muteret X kromosom fra kvindens XX.
De fleste levende organismer på vores klode, reproducerer sig uden at have behov for et mandligt individ: F.eks bakterier, vira, svampe, og utallige planter.

Det er kun mænd, som vil gøre” rigtige mænd” ud af drenge.
Kvinderne, som har født drengene – anerkender og ser, hvad de udvikler sig til.

Når dette er erkendt, så giver det ingen mening at afgrænse i maskulinitet og feminin energi. Der findes kun “energi” og ordet peger på bevægelse. Ikke på “bevægelse imellem” eller “bevægelse af noget” (et noget, der så ikke er bevægelse) …. men “bare bevægelse”.

Bevægelse udtrykker hverken-form eller ingen-form… og kan derfor ikke forstås af et sind, der har lært at kommunikere med og i form. Erkendes kan det derimod – ved at bevæges og lade sig bevæge.

Det sidste ved at se, at al form vil være illusion. Det hele formes og opløses i bevægelse. Selv Ying/Yang symbolet opløser al polarisering i bevægelse..

Det, som hverken-er-ting eller ingen-ting
Som Nagarjuna så vidunderligt beskriver det i sine Tantras.


Hvis du vil lidt lidt dybere ind i Tantra, så er Cupsiofi og elskovskunst måske noget for dig?