Mange Tantras er fyldt med metaforer. For at beskrive, det som ikke kan beskrives “sandt”, har mestre igennem tusinder år brugt fortællekunstens ypperligste greb.

Metaforer i Tantra

Både Zhuangzi og Laotzu strør metaforer om sig med løs hånd. Ja Zhuangzi´s værk bærer f.eks. titlen: “Den sande bog fra det sydlige Blomsterland” – omend bogen i sit udgangspunkt igen og igen giver udtryk for: “At ingen beskrivelse kan være det, den beskriver” – og dermed heller ikke være “sand” som et udtryk for “det, som er”.

Fortællinger, metaforer, allegorier, og analogier “peger” med andre ord blot. De peger på en sådan måde, at læseren eller den, som lytter, måske kan associere til noget sanseligt, når fortællingen læses eller høres?

Hvor, vi sanser, bevæges vi måske tydeligst?

Sarahas “En Sang for kongen” – er også fyldt med metaforer, og den som dykker bare lidt ned i de tekster, der tilskrives Gautama Buddha, vil finde lignelser, der i øvrigt besnærende ligner de, som henføres til Jesus i det Nye Testamente.

Zen traditionen er fyldt med – gerne morsomme – historier, som på finurlig vis inviterer intellektet ind i afgrunde..

Det skal ses ikke forstås.

Det hele og mere til vil kunne føres tilbage til meget gamle tantra-traditioner, hvor fortælleren og fortællekunsten har været den bedste mulighed for at formidle noget, som ikke er så ligetil at forstå. Ja som sådan set ikke skal “forstås”, men “erkendes”..ses eller opdages.

Metaforer i Neo-Tantra?

I den moderne Neo-tantra får den også på alle tangenterne, hvad angår metaforer!

De hentes i stort tal måske allermest fra Psykologisk litteratur? Freud og Jung har kronede dage, på trods af, at de altså ikke umiddelbart har meget (eller noget) med Tantra at gøre.

Det, som for mig er allermest tankevækkende i den forbindelse, er, at de gerne anvendes på en sådan måde, at de kommer til at fremstå som “sande”. Og der bliver det meget betænkeligt i min optik! Typisk bruges de til at beskrive: “hvad der foregår i os?”

Lad mig komme med et par eksempler:

Metaforen om et “panser”?

“Du har et “panser” omkring dine følelser, som kan “af-pansres” – (deamouring). Kom på kursus i det!”… 10.000 kr… Så fjerner vi det sammen med dig. Jo mere panser, jo længere “proces”.

Jeg ser det for mig:
Vi render rundt som små kampvogne med en skal af stål, og inde bag disse mange lag af metal, keramik og teflon, er der et blødt sårbart og sanseligt menneske?

Nej! … Knib dig i armen og mærk efter! .. Intet panser!
Mød en som skælder dig ud… Sans hvad der sker!
Du bevæges – uanset om du stivner, skælder tilbage, eller går din vej.

Et panser er gennemgående ubevægeligt.

Metaforer med “panser” er nyttige for afsenderen af dem, hvis jeg gør dem sande. Hvem kan selv overkomme at fjerne et panser? Nej vel? Det er tungt arbejde. Det sidder godt fast og vil sikkert gøre ondt at få væk? I det mindste med skrig og skrål?
Eller?…

Ja spektakulært vil det blive. Sikke en oplevelse!

Metaforen om “at være i proces”

“At være i proces” – hører jeg meget ofte. Nogle gange i forbindelse med en anden metafor: “En Healings-proces”.

Processer består af “trin” eller forløb: Først gør du det, så gør du det… og så må du vælge, om du vil det eller det. Computere programmeres i procestrin.

En proces fører et sted “hen”.

En “rets-proces” skal føre til en domfældelse. I processer vil vi kunne finde “fejl”, som viser sig ved at processen ikke fungerer, som den skal. Altså ikke leverer det resultat, der forventes?

“Healing” kommer af “at gøre hel”. Altså vil en “healings-proces” bestå af nogle trin for “noget”, som er delt frem imod at blive helt?…

En Tantra peger på at, jeg er hel og på ingen måde hverken “en del” eller delt. Invitationen i en Tantra er: At “få øje på det”.
På samme måde som jeg får øje på en fugl, der sidder i en busk, sker det lige pludseligt.
“Ah.. NU ser jeg den!”
Det, som øves, er at iagttage opmærksomt. Ikke at iagttage “noget”. Bare at iagttage. Den praksis kaldes for “gom” eller “meditation“.

Maskiner og processer

Til at beskrive maskiner er processer fantastiske.
Det levende følger ikke processer!

Det peger også de gamle Tantras på. Zhuangzi er en mester i at lave sjov med menneskes ønske om at kunne kontrollere det levende ved at putte det i “processer”?

Alene den alternative titel på sit værk: “Spontanitetens bog” peger på det!.

Processer er forudsigelige.

Det levende er spontant, impulsivt og fuldstændigt, forunderligt overraskende for det menneske, som ikke er låst i sine forestillinger om f.eks. “at være i proces”.

Problemet er så bare, at det er meget svært at skabe indtjening på noget, der sker spontant og pludseligt?! At love nogen et resultat og udbytte for den pris, de betaler – passer bedre til vores kulturs måde at tænke på.

Forestil dig , at et menneske siger til dig:

“Læg dig lige hen!”

“Jeg vil gerne føre dig igennem en kærligheds- og healingsproces- som ender med at du orgasmer og bliver hel!” …
“Ja naturligvis er det ikke “sex” men en terapeutisk proces – og jeg holder mig i professionel afstand af dig!..”
“…Altså på trods af, at jeg muligvis også har en finger pakket ind i latex langt oppe i din stjerne!”

Og bagefter:

“Som hjemmeopgave vil jeg bede dig om at øve “kysse-processen” med din kæreste”!

Nej vel??

JO… den ville mange sikkert også springe på!?

Med en Tantra har “Processer” eller “Healing” altså intet at gøre…

Metaforer er vidunderlige og ikke sande!

Jeg kunne fortsætte,
…og vil slutte her.

Jeg elsker metaforer – De er som eventyr og fantastiske historier:

De virker som fint bundne kunstige fluer af fjer og skinnende tråd, der får fiskene til at danse i morgendisen ved det klukkende vand.

De gør det lige indtil, de får fat og er fanget af den snedige fluefisker blot for at ende i nettet ved sin hofte.

“Se!”
Siger den ene fisk til den anden..
“ Få fat på sådan en, og du ryger lige i himlen!”

Nej det er IKKE sandt! 😉

Cupoisofi og elskovskunst