min verden

Min verden og mig – dig og din verden.

Min verden er altså sådan!… Måske ser din verden anderledes ud?
Mon ikke de fleste af os har sagt noget som minder om ovenstående? Det sker gerne, hvis der er noget, vi ikke kan blive enige om og ønsker at “lande en diskussion” i al fredsommelighed.

Vi har lært at dele os op i “mig og min verden” uden rigtigt at tage det alvorligt. For vi er vel sammen i den samme verden, er vi ikke? Vi bor her på den samme jord, i det samme univers, og varmes af den samme sol? Hvad jeg ser og det du ser, når vi står ved siden af hinanden på vestkysten og kigger ud over havet må være det samme?

“Jojo” – kunne en svare, “og det, vi oplever, vil være forskelligt!”

Min verden er det, jeg er

De klassiske Tantras inviterer til at se, at der ikke er nogen forskel på den, som oplever, og det der opleves.

Måden jeg kan sanse på.
Måden jeg bevæger mig på.
Måden jeg har lært at tillægge det sansede betydning på.

.. Betinger det, jeg opfatter som min verden og mig. Der findes ikke noget “mig” uden “min verden”..

“Min verden” er det jeg er

Min verden er forskellig fra din

Min elskede Gandalf, som ligger her ved mine fødder denne tidlige morgen, kan med sine uafhængige næsebor opfange dufte 2,5 mio. gange bedre end jeg. Han er ifølge forskningen i stand til at dufte bevægelse. Han kan fornemme, hvilke dufte jeg har været i kontakt med i går og sikkert også i forgårs.

Tænk bare på hvordan hunde, som er trænet i at finde lig, blot behøver et duft molekyle i vandet i havet, for at kunne lugte og markere, at der ligger et dødt menneske 10 meter nede under overfladen!

Både Gandalf, du og jeg har lært at give alt det vi sanser, forskellig betydning. Jo mere nuanceret vi kan bevæge os, jo mere nuanceret kan vi skelne. Jo mere nuanceret vi kan sanse igennem forskellige måder vores sanser virker på, jo større bliver de muligheder, som vi kan tillægge forskellig betydning.

Det er sådan vi hver især skaber “form”. En musikkender kan meget hurtigt skelne imellem “Funk” , “Soul” eller “Groove” og opdele dem i deres respektive betydninger og måske historiske baggrund? … For ikke at nævne alle de følelser og kropslige fornemmelser og spontane bevægelse de inviterer ham/hende til.

Det er intet under, at vi ofte ikke kan blive “enige” om, hvordan verden er. Min verden ER nemlig forskellig fra din. Det jeg er, er “min verden”.

Det, jeg er, er min verden!

Det vilde i dette er, at du og jeg meget enkelt kan forandre måden, vi sanser, -bevæger og -tillægger betydning på. Hvis vi altså vil?

Det eneste, det forudsætter, er at få øje på at det ikke er muligt for nogen af os, at erfare verden som noget andet, end det, vi selv er!

Verden forandres med mig

Verden forandres med andre ord med mig. “Det derude”, findes kun som “det derinde”. Jeg har ganske enkelt ingen anden adgang til erkendelse?

Jeg kan beskrive det på en anden måde: “Derinde og derude er både det samme og ikke det samme…” – Ingen af dem har sin egen eksistens, men betinges af hinanden”

Når nogen siger til mig, “at de selv vil vælge, hvem de vil røre ved eller berøres af”, så kan jeg godt sætte mig ind i, hvad de mener? (tror jeg da 😉 ) … Det handler om at kunne “styre” hvad jeg udsættes for? At kunne “passe på mig selv” og dermed også på min verden.

Det er en umulig opgave at styre min verden

De klassiske Tantras inviterer til at få øje på, at det er en umulig opgave at styre. Alt, hvad der bevæger sig “udenfor” VIL bevæge “indenfor” … Grænsen imellem inde og ude er illusorisk i sin natur.

Hvis du eller jeg møder et menneske, som pludseligt udbryder, “Åh jeg har sådan en øm, betændt byld i min røv!”… Så har vedkommende på en mikrosekund inviteret vores sind ind i “sin verden” og gjort den til “vores”. Jo mere jeg vil forsøge at forhindre at det sker, ved f.eks at tænke.. “NEJ jeg vil IKKE, tænke på en rød, svulmende betændt og smertende byld i hans røv”, jo mere levende bliver den i mit sind”…

Bevægelsen i mit intellekt, vil bevæge hele min krop emotionelt, sansende og spontant få mig til at spænde i ansigt, om næsen øjnene ..og i hele kroppen.

“Det var dog noget grænseoverskridende at sige!” . Ville en måske udbryde, og gentager så “det som blev sagt” endnu engang i sine tanker…

Kan du følge mig?

Hvem har lyst til den invitation?

Ubehaget som opstår, vil måske få dig til at undgå dette menneske ved en anden lejlighed? Hvem har lyst til at blive inviteret på den måde?

Hvis jeg nu vender perspektivet, så vil ham med fortællingen om bylden, erfare at mennesker søger afstand. Med mindre han bevidst søger denne afstand, vil han ikke kunne forstå, hvad der sker?

Han har ikke opdaget, at måden, han selv bevæger sig- og udtrykker betydning- på, bevæger alt og alle omkring sig. At han selv, som resonans af det han i denne situation siger og gør, også bevæges af dem og det..

Vil jeg holde fast i “min verden”?

Sin verden, din verden, min verden bevæges både hinsides kontrol og betinget af det, vi hver især gør, siger, tænker, sanser og udtrykker.

Som jeg sanser, bevæger mig, skelner og giver betydning forandres jeg kontinuerligt.

Vil jeg holde fast i en illusion om at være afgrænset fra denne vidunderlige mangfoldighed, kan det kun ske, ved at bestræbe mig på at “holde fast” i bestemte betydninger, reducere bevægeligheden ved at spænde op i kroppen, og bedøve mig med “det kendte” så mine sanser og måder at sanse på ikke udfordres.

Konsekvensen af det vil blive en stadig større frustration over. At “verden ikke er, som jeg vil have, at den skal være”. Altså må den laves om! Så jeg kan få det bedre…

Det er lidelsesfuldt og ensomt.

For et uvenligt mennesker bliver verden uvenlig.

For den mere venlige derimod mere venlig…

Praksisfællesskabet om Tantra og cupisofi på Mahamudrainstitut