bevidst

Bevidst – jeg vil gerne finde en bevidst mand?

Hvad betyder det lille ord “Bevidst”?
Hvad betyder det, når talen falder på “Tantra”?

Bevidsthed som at være bevidst OM noget?

Bevidsthed som opfattelse af sig selv i verden/omgivelserne, sine følelser, tanker, emotioner etc. – En evne til at Iagttage sig selv i relation til andre og det “omkring”?

Bevidsthed som evnen til at handle mere eller mindre kompetent i- og med- forskellige situationer.

Bevidst og selv?

Hvordan forholder sig med bevidsthed, når de fleste tantras f.eks. stiller spørgsmål til om der overhovedet findes et “selv”?

Hvorledes kan nogen eller noget være bevidst om et sådant “selv”, hvis det ikke findes? men blot er illusorisk i sin natur. Illusorisk for hvem eller hvad i så fald?

Vil bevidsthed da handle om selv-bevidsthed?

En meget benyttet metafor for dette er at se på en lampe, der tændes. Den oplyser ikke bare det, der er omkring sig, men også sig selv…

“Selv” anvender vi imidlertid også, når vi anvender ord som “selv-organisering” eller “selv-regulering”.

Typisk benytter vi “selv” i forhold til følelsen af at “have et selv” eller “at være et selv”. At vi er bevidste om vores subjektivitet og at vores oplevelser er “vores egne”.

Bevidsthed vil som begreb så pege på den bevægelse, der kontinuerligt og komplekst søger at “organisere” noget som i adskilt fra noget andet.
En adskillelse der vil ophøre eller forandres i takt med at den selvorganiserende skelnen gør det? Og helt forsvinder, når det, som “holder sammen på”, ikke længere virker..

Bevidst – som at være i verden?

Filosoffen Merleau-Ponty skrev i “Phenemelogie de la Perception”, at subjektet som væren-i -verden opstår som en relationel væren, der bliver til igennem forholdet til omgivelserne.

Det inviterer til at se bevidsthed som værende kropslig, og videre til: At bevidstheden ikke har nogen “selvstændig” virkelighed – men både er krop og (i) verden.

For eksempel kan jeg vel kun lære en anden krop at kende igennem min egen krop? Ved at leve og være sammen med dette menneske, og måske opdage, at der ikke er skarpe grænser imellem det, som sker i mig og det, der sker i den anden?

Jeg mærker “den anden” ved sanse (i) “min” krop i møderne, og for samtidig opfattelsen af at vedkommende er “en anden” end mig selv, omend at også den følelse opstår i “mig”.

Imidlertid kan der opstå et emotionelt nærvær så stærkt at, at jeg “smelter” sammen med et andet menneske, og er ude af stand til at afgøre, hvor jeg hører op, og vedkommende “begynder”?

Bevidsthed og krop?

Bevidsthed får i ovenstående skitserede betydninger og beskrivelser en vigtig kropslig komponent. Jeg opstår ved foreningen af to kroppe, dannes i en krop, kommer ud af en krop, og forbinder mig til andre igennem kroppe. Jeg identificeres som krop – genkendes, vurderes, og måles som krop, og alt hvad jeg lærer, og kan lære, er bundet til den krop.

Samtidig genkender jeg min krop i mødet med andre kroppe. Om det er andre mennesker, dyr, eller planter. “min” verden skabes på den måde. Den bliver til referencen for at forstå og erkende både “det” og “mig”.

Jeg vil gerne finde en bevidst mand!

Der tales og skrives i Tantra- og Yogasammenhænge ofte om bevidsthed. F.eks. også om “at finde en bevidst mand”. Ofte undrer jeg mig over, hvad der mon menes med det?

Er det en mand som “er klar over hvad han gør”?

Velovervejet, hensynsfuld og dertil opmærksom og medfølende? En som tydeligt “står i sig selv”, og handler transparent, åbent på en måde som er let at følge?

Et menneske, der har fornemmelse for at finde fælles rytme, takt og tempo i den samtidige interaktion med andre mennesker?

En som er tydelig omkring at bevæges sig i integritet, og ser at sin integritet er uløseligt forbundet med at andres integritet også bevares i alle møder

… Ja jeg kan blive ved med at beskrive dette idealiserede væsen. En beskrivelse der ganske enkelt aldrig kan blive sand.

Han findes ikke, som jeg beskriver det her.
Det gør hun heller ikke!

Måske vil det mest ubevidste jeg kan komme i tanke om, være at søge efter et sådan ideal, og dermed underforstået måtte være overbevist om selv at kunne matche det?

“Sådan en vil jeg have til mig!”…

Kan det relationelle søges?

Hvis bevidsthed fungerer som noget relationelt, så kan den ikke søges som noget eller nogen. Den beror på måden vi hver især bevæger os og derved møder det, som er og sker på?
At søge noget hos nogen har allerede fucket det hele op…. 😉

Viljen og vedholdende praksis i forhold til at undersøge og iagttage denne “måde” – må være det som gør (er) bevidst(hed)? …

Som, jeg bevæger mig, er jeg…

Hvis det, jeg gør, er:

At adskille mig og stadig tydeligere afgrænse mig fra andre mennesker. F.eks. igennem overbevisninger om at have stærke grænser og leve igennem valg? Der i begge tilfælde har afsæt i bedømmelse og skelnen imellem rigtigt, forkert og klare forventninger til sig selv og andre!

…Så hører al undersøgelse og iagttagelse op. … Bevidsthed bliver til “selv-tilstrækkelighed”.

Gå på opdagelse !

Alternativet er at gå på opdagelse som en nysgerrig eventyrer eller opdagelsesrejsende? Ikke i de forskellige underholdningstilbud, men i Naturen af det som er. .. Er det også som “jeg er”?

Det er invitationen en Tantra giver:
Undersøg det! .. Begynd at iagttage hvad der sker, hvordan det sker og frem for alt “hvordan der iagttages”?!

Et Praksisfællesskab på Mahamudrainstitut