moralister

Moralister bliver også ophidsede af at se på.

Hvordan oplever moralister mon spontan seksuel lyst? Med ubehag? Jeg ved at der i den katolske kirke har været en praksis med at “tugte kødets lyst” ved bla. at tilføre sig selv smerte?

Vi åbnede Mahamudrainstitut og skabte et rum for at undersøge bevidst opmærksom elskov med afsæt i såvel klassiske Tantras som den systemiske teori og praksis. Nærmest fra dag et blev det kontroversielt.

Moralister – og forestillingens kraft

Moralister af nærmest enhver observans finder med jævne mellemrum tilfredsstillelse ved at forarge sig over deres forestillinger om, hvad det er, vi gør. Det er for mig et ganske finurligt fænomen.

En Photoplethysmograf, er et måleudstyr der kan registrere blodtilførelsen i kønsorganerne. Igennem årene er der lavet undersøgelser af, hvordan mennesker af begge køn reagerer på film og fotos af nøgne mennesker og seksuelle aktiviteter af forskellig slags.

De har bl.a. set på sammenhængen imellem den kropslige ophidselse, og det, som mennesker siger om, det de ser. Er der en sammenhæng imellem de to?
Meget forenklet beskrevet, vil kroppen ofte reagere ved at åbne sig seksuelt på en lang række situationer, der præsenteres visuelt for de medvirkende.

Spørger man så deltagerne, om de føler sig seksuelt lystne, vil en del af dem benægte det. Det gælder for både mænd og kvinder.

Helt generelt tænder vi “spontant” på at iagttage sex. Det gælder også for mennesker, for hvem moral og religion er vigtig.

Selv moralister ophidses af at se på! Det sker spontant. Det er vores natur. Endda film af dyr, som parrer sig, udløser sådanne reaktioner.

Moralister skaber orden og SELV igennem moral

Hvad sker der i et seksuelt afholdende og kontrolleret menneske, som ikke kan “få sin krop” til at være, som intellektet vil have, at den den skal?

Ja det leder til stress. Moral opstår som et middel til at skabe “kultur” og orden. Den stilles overfor den “uordentlige natur”. Altså skal kroppens natur indordne sig under intellektet vilje.

De klassiske tantras – f.eks. som det kommer til udtryk hos ZhuangZi – peger på, at det er sådan at både lidelse og illusionen om at have et afgrænset “selv” skabes.

Som at hegne et stykke Jungle ind og kalde det “sit”

Det fungerer principielt som en landmand der hegner et stykke land ind i junglen og kalder det “sit”.

Fra da af begynder en kamp imod den uordentlige natur, der i landmandens perspektiv vil “tage sin jord fra ham igen”. Insekter, ukrudt , vejret og alskens vilde dyr gør tilsyneladende alt for at skade ham og det, han har gjort til “sig” (sit).

Anthony de Mello skriver i sin vindunderlige bog: “Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed” – at han aldrig har mødt mennesker, som tænker mere på sex, end munke og nonner. Det, de forsøger at lukke ned for i sig og bekæmpe, kommer til at fylde voldsom meget.

Hvor forstyrrende er det så ikke, hvis “junglen” omkring dem med al sin uordentlighed også banker på?

Tilbageholdelse af ejakulationen?

Vi har erfaret noget tilsvarende på Mahamudrainstitut nogle gange. Mænd, der har være meget optaget af “Ikke at få udløsning”, har haft svært ved at spænde af i vores gruppe.

Anti-udløsnings tanken er hevet frem fra middelalderens kinesiske harems, hvor en fyrste kunne have 1000 – ja op til 10.000 kvinder fanget bag lås og slå!
Det siger sig selv, at han måtte kunne “holde sig lidt tilbage”, når han besøgte dem en gang imellem?

Hverken ZhuangZi eller Laot-tzu skriver et eneste ord om seksuel afholdenhed eller tilbageholdelse af ejakulationen. Jeg kan forestille mig, at de ville nikke tavst og samstemmende til Anthony de Mello´s iagttagelse?

At iagttage i mildhed..

Det er anstrengende at kæmpe imod naturen frem for med mildhed i sindet at iagttage den.

Det, som gøres forbudt, -til et tegn på svaghed eller -forkert, vil “fylde mere og mere” i intellektet. kampen imod det, vil skabe såvel lidelse som stræben efter at bevare sin identitet som “sig selv”.

Når f.eks. ejakulation eller ikke-ejakulation ophører med at være “vigtigt”, og anerkendes på lige fod, med at vi trækker vejret, bliver sultne og spiser, tørstige og drikker, tiltrækkes og ser etc.. Så mister det sin SELV-skabende kraft.

I en af de klassiske tantras: “Tilopas sang til Naropa” lyder det:

Det tomme har ikke brug for støtter
Mahamudra beror på intet,
uden nogen form for anstrengelse,
Simpelthen kun idet du forbliver ubundet og naturlig,
kan du bryde åget
og nå befrielse.

Det “åg” der tales om, vil være “Selv”. Det kan være meget anstrengende at slæbe rundt på et meget vigtigt selv hele livet. Det kan ikke undre nogen, hvis man kan blive lidt gnaven af det?

Hvis du vil undersøge Tantra, kunsten at relatere og at elske sammen med andre nysgerrige og lattermilde mennesker, så er cupisofi og elskovskunst måske noget for dig?