Jeg husker en samtale om naturen af seksuel ophidselse for en hel del år siden

Vi havde kendt hinanden i mange år Birgitte og jeg. Hun var 17 år ældre end mig. Slank, helt lyst hår og et stærkt glimt i sine øjne. Allerede som 14 årig havde jeg besøgt hende i kollektivet, og haft lange samtaler med hende og en anden kvinde i bofællesskabet.

Jeg husker, hvordan jeg en sommeraften dengang blev hjulpet omsorgsfuldt i seng, fordi jeg ganske enkelt havde drukket for megen af den hvidvin, de tilbød mig at smage, imens vi hyggede i haven. Da jeg vågnede næste morgen, opdagede jeg at jeg lå splitternøgen under dynen. Den dag i dag aner jeg ikke hvem af dem, som hjalp mig af det..

Tanken om det var på en gang meget pirrende og sårbar for mig.

Hvordan tiltrækkes vi af hinanden?

Nu sad vi så overfor hinanden igen flere år senere.

Birgitte havde stort set altid tætsiddende jeans på, når det ikke lige var en varm sommerdag. Hun sad i halv lotus og så på mig. Jeg følte mig godt tilpas i hendes selskab..

Måske var det hendes duft? Måske hendes venlige glade væsen og store lyst til at reflektere sammen mig? Måske var det seksuelt? – Jeg havde uendelige gange drømt om at trække de jeans ned over hendes hofter og lår, som de klædte så godt.
Jeg kan ikke huske at havde fornemmet en BH under en af hendes bluser?
Ofte måtte jeg tage mig i ikke at fiksere på konturerne af hendes brystvorter, der især om sommeren blev så tydelige for mig at se.

Måske er der bare ikke rigtig nogen dækkende forklaring på, at mennesker føler sig gensidigt tiltrukket til hinanden? Jeg anede ikke, om hun på nogen måde nærede tilsvarende seksuelle følelser for mig?

Jo der var noget mere! ..
Hendes skød. Hendes venusbjerg formede sig altid så tydeligt og delte sig i to smukke hvælv der mødtes i en smukt formet dal … Når hun sad, som hun sad lige nu foran mig, ønskede jeg mig at være der.

Jeg måtte have dagdrømt et sekund.

Naturen af seksuel ophidselse?

“Hvad gør dig nysgerrig på naturen af seksuel ophidselse”? Spurgte hun.. Og bragte mig tilbage til det, jeg havde indledt vores snak med.

“Ah jeg ved det ikke! Eller jo jeg synes at sex fylder meget i min bevidsthed. Så tænkte jeg, at du som psykolog måske havde en mening om det?”..

Hun lo højt.. “Det har da ikke noget at gøre med om jeg er psykolog eller ej! Jeg finder sex og elskov meget dejligt – både med- og for- mig selv, og også når det opstår som en tryg dans i gensidighed med andre.”

Hun fortsatte.. “Hvordan fylder det meget for dig?”

“Det er nærmest evigt nærværende, når jeg er sammen med en kvinde, jeg synes om. Det er sådan set nok, at jeg i min forestilling skaber sådan en kvinde, så er den der også”

“Så ophidses du?”

“Hmm… altså ikke sådan at min stav rejser sig umiddelbart. Mere som en “dejlig uro”.. en vibrerende meget levende og åbnede fornemmelse, der samtidig føles meget sårbar.”

“Hvordan sårbar?”

“Argh.. Det er noget med at være udleveret til et eller andet, der ganske enkelt er udenfor min kontrol og samtidig forbundet med den kvinde eller de kvinder, jeg tiltrækkes af.”

“Forbundet med… siger du. Hvordan?”

Jeg ledte efter ordene… “Længsel… Jeg tror at “længsel” .. dækker bedst.”

Hun så stille og smilende på mig. Og jeg sansede længsel…
Jeg måtte have flyttet mit blik..

“Det sanser du også nu..ikke sandt?”

Jeg blev varm.. “Jo!” .. og lo kort for at forstyrre det sårbare, som igen bankede på i mit bryst.

Noget med “selv”?

“Jeg kan genkende det der med kontrol eller tab af den?” – Hun brød øjeblikkets tavshed… “Måske handler det mindre om at styre, og mere om at slippe sin ide om sig selv?” ..

“Ja? Hvad mener du med det?”

“Når jeg virkelig ophidses seksuelt, så er jeg så meget hjemme i min krop. Føler mig så godt tilpas med den, uden på nogen måde at omfatte den af bedømmelse og vurdering. …Jeg ER bare sanselig bevægelse og dans.
Som et barn der spiser is med hele kroppen, uden overhovedet at tænke over, hvordan det- eller hun- ser ud bagefter… Selv de lyde, som kommer fra mig, er ikke mine… De opstår bare..!”

Jeg så hende for mig i seksuel ophidselse, og en fin vibration bredte sig ud i alle mine celler. Åh jeg havde lyst til hende lige her og nu!

“Du mister dig selv i det?”.. sagde jeg og måtte rømme mig.

“Der er overhovedet ikke et selv at miste… og det har aldrig været der! … Nok mere i den forstand!”

Der blev stille…
Mit hjerte hamrede…

Handler naturen af seksuel ophidselse om at holde op med at gøre?

Jeg forsøgte.. “Så kan naturen af seksuel ophidselse jo heller ikke være noget, vi “selv kan gøre” ?”

“Nej – det kan det vel ikke, nu du siger det sådan. Det jeg kalder for “Selv” er simpelthen, at der konstrueres en illusion om kontrol, ordentlighed, moral, forsigtighed, skam, skyld, angst… Der kommer igennem opdragelse og norm.
De udgør alle sammen de regler, betydninger og den grammatik, som et samfund kommunikerer igennem. Et samfund defineres ganske enkelt af måden det kommunikerer på..”

“Hvordan opstår den så – altså naturen af seksuel ophidselse?”

“Det er natur. Natur opstår ikke, den er det, som er.… Du mærker jo, at det ikke kun er derinde – det er også derude! ..Eller måske mere præcist: Vi opdager, at der ikke ER noget derinde, som er adskilt fra det, der er derude!”

Se på mig!

Hun så på mig…

“Se på mig!”

Jeg mødte hendes blik..

“Nej ikke der…se på min krop! Se på hvad du vil, så længe du vil!”

“uh… virkelig?”

“Ja… bare se! Sig ikke noget!”

Mit blik søgte hendes bryster. Så mave, lår… skød. Det var vildt. Så enkelt og så vildt. Så direkte.

“Du ser på mit skridt!” sagde hun..
Jeg så med det samme op.. Fornemmede skam.

“Bliv ved! Se!”

Jeg gjorde, som hun sagde. Tonen i hendes stemme havde ændret sig.

“Sig højt til mig at du kan lide at se ind imellem min lår!”
Jeg sank… “Jeg kan lide at se ind imellem dine lår”…

Jeg kunne nærmest ikke få luft…shit..

Hun lo… “Kan du se!”
“Ja”

“Det er så svært at stå ved..ikke? Det passer ikke til det sprog, vi møder hinanden med i dagligdagens kontekst. “

“Skammer vi os ved os selv?” spurgte jeg..

“Nej” svarede hun – “Det der selv ER skam og frygt! Vi er ganske enkelt blevet opdraget til at være bange for natur. Vores natur og al den anden uforudsigelige og konstant foranderlige natur”..

Hun åbnede sine arme..”Kom Jesper… lad mig mærke dig krop mod krop!”

Fra da af var ord overflødige…

Praksis- og interessefællesskabet om tantra, berøring, elskov, bevægelse og kunsten at relatere.