kærlig berøring

Kærlig berøring kan ikke være et middel til noget

De fleste mennesker både ved og har selv erfaret at kærlig berøring gør os godt. Det er også decideret sundt.

Dr. Rebecca Böhme fra Linnkjöping Universtitet har forsket i berøringens betydning for vores sundhed.

Særligt i vigtigheden- og virkningen- af at spædbørn berøres meget allerede fra deres allerførste tid efter fødslen og videre frem. Også hvad det betyder for ældre menneskers sundhed og livskvalitet at berøre og blive berørt.

Kærlig berøring – at berøre sig selv eller blive berørt?

Noget af det, hun fremhæver fra sine studier og forsøg, er, at der er meget stor forskel på at berøre “sig selv” eller at berøre- og blive berørt- af et andet menneske (eller for den sags skyld blot et andet levende væsen).

Vi er ganske enkelte sociale væsener. Fælles for alle dyr, som lever i grupper, er at berøringen spiller en meget stor rolle i kommunikationen og for opretholdes af såvel gruppens som den enkeltes integritet

Berøring er ikke bare berøring. 
Jeg kan støde ind i et andet menneske i bussen, eller jeg kan opmærksomt, sansende, bevidst, undersøgende, og omsorgsfuldt berøre et andet menneske.

Nyere forskning peger på, at der i huden findes såkaldte C-taktile nerveceller, som reagerer på temperatur, hastighed og “kvaliteten” af berøringen. Disse celler menes at have meget stor betydning for følelsen af social samhørighed og forbundethed. De er også fundet hos aber og andre dyr.

Ensomme mennesker beretter ofte om netop at mangle hudkontakt. Erfaringer viser at det at tage omsorg for et såkaldt kæledyr – en hund eller en kat – markant øger lykkefølelsen og livskvaliteten hos ældre mennesker, som bor alene.
Det er ikke i sig selv dyrene som gør det, men den intention og kontakt de mødes med.

Selv bløde pelsede stofdyr, kan for demente mennesker have en meget beroligende effekt. Den omsorg der vises disse igennem den dementes egen berøring af “noget andet end sig selv” aktiverer med al sandsynlighed også disse C-taktile nerveceller.

Kan kærlig berøring gøres til et middel til noget?

Hvad sker der, når det at berøre bliver til et middel til at opnå noget andet med?
Når et møde gøres til en redskab?

Vi kender det fra en undersøgelse hos lægen? Hans/hendes berøring af os er instrumentaliseret til at have et bestemt formål. Det er også det, som gør det legitimt i den kontekst, at vi lader os berøre intimt.

En læge eller hvilken som helst anden “behandler” kan ikke “bare” møde os i kærlig berøring og indfølende i spontan, impulsiv, intim, kropskontakt.

Ved at “kalde” det “en behandling”, “terapi” eller en “undersøgelse” har vi defineret en form, hvis hensigt det er at betinge og afgrænse vores møde. Vi mødes i et ønsket forbehold.

Det handler ikke om “os”, men om “det”… Det, vi mødes om, stiller vi imellem os og begrunder mødet med.

Når seksuel berøring gøres til et middel…

Samme følelse af afstand kan vi også fornemme, når det som sker i et “seksuelt møde” bliver til en middel til noget andet.
Hvor mange kvinder har ikke igennem årene fortalt mig om den flade følelse det er, når en mand ihærdigt forsøger at “give dem en orgasme”!?

Nogle opdager først, hvad det vil sige at elske med hinanden, efter – måske i moden alder – at have erfaret at mødes i gensidig bevidst, opmærksom og sanselig berøring som intet “vil” ud over det, som er og bevæges lige her og nu .

Når det så sker, følges det gerne af udsagn som: “Hvad har jeg dog gjort ved mig selv i så mange år? “

Skal der ikke bestemte følelser til at mødes i gensidig kærlig berøring?

Men!? … Skal der ikke være helt bestemte følelser for hinanden, for at det er muligt?
Nej…

En følelse vil jeg beskrive som en betydning, vi tillægger noget, der bevæger os emotionelt – altså kropsligt. Vi lærer fra vi er børn, at hæfte sådanne betydninger, på det vi sanser.

Det, som de klassiske Tantras inviterer til at se, er, at kærlighed, omsorg, medfølelse og dermed også “at elske” er hinsides betydning. Det har hverken betydning eller ingen-betydning.

Kærlighed kan ikke forstås, begrundes, betinges, forklares, kræves eller afgrænses. Det ord peger på at erkende, at vi er et med, det som er.

Jeg elsker, når jeg lader mig -bevæge og bevæger, -berøre og berører i erkendelsen af at du, også er mig.

Vi elsker når vi møder hinanden uden at gøre det til et middel til at opnå noget som helst..

Vi elsker, når vi erkender, at det er så sårbart og livsbekræftende som at trække vejret.

At det er det, vi er….

Den kontakt kan vi erkende i mødet med alt omkring os.

Hvordan?

Det kan øves. 

Og det, der øves, er at iagttage, at intet sker derinde, som ikke er derude. At vores tillærte bestræbelser på af adskille- og afgrænse os fra det, som er derude – Ved kontinuerligt at stille en ide om “os selv” imellem – også er det, som skaber forbeholdene og alt det, som betinger.

Øvelsen kaldes for “Gom” eller “meditation” – Den peger på at bevidstgøre os om, “hvordan” vi erkender, det som er. Hvordan vi berører, bevæger og bevæges…

Kom og blive introduceret til det på vores Påskecamp

Læs også gerne her: Tantramassage og kvinde

Previous Article
Next Article