naturen

Naturen – med hende og ulven ved mine fødder

Efter en meget dejlig tur til den norske Vildmark og naturen der, reflekterer jeg over en samtale en aften i hytten.

“Det er ikke noget for mig at stå i en kreds af mænd og råbe “HO”” sagde han. “Og så har de en ide med at kalde hinanden for “Brother”… Det finder jeg ret mærkeligt”.

Og fortsatte

“Det forekommer mig også, at de vil, at man først skal brydes helt ned og “pilles fra hinanden”, og så “bygges op” fra bunden igen?”

Rigtig mand og naturen?

Det inviterede til en spændende snak om det at ville være “en rigtig mand” eller “en rigtig kvinde” .. i det hele taget bare “rigtig”. Også hvordan det relaterer til “Tantra” og naturen?

Vi var stadig blussende i kinderne og trætte i hele kroppen efter dagens ture med henholdsvis sne-sko og på ski i bidende kulde og snefog. Ilden knitrede i brændeovnen, og maden kogte på blusset.

Jeg lagde ud med at en Tantra typisk peger på, at det at identificere sig med noget som helst – om det er sin spændende, usædvanlige familie, sin seksualitet, at være en rigtig mand – eller en forkert mand eller ditto kvinde – vil være en kilde til lidelse.

Alene idet fortællingen om mig og et eventuelt ideal jeg måtte stræbe efter – simpelthen virker som en måde at legitimere og dermed betinge sig selv på? … Det vil være frygteligt lidelsesfuldt for en hest hellere at ville være en ko, frem for simpelthen at anerkende, at den er, som den er? – Og i øvrigt kontinuerligt forandrer sig sammen med sine omgivelser, som alt andet levende gør det.

“Det er der ikke mange som forstår!”

“Det er meget fint Jesper” svarede min samtale-partner… “Der er altså ikke ret mange, som forstår, hvad du siger der!”

“Ja ER det virkeligt så vanskeligt?” – forsøgte jeg.

“JA!” returnerede han. “Mænd synes, at de skal finde en rolle, som de føler sig tilpasse i. Det handler om at finde en identitet som mand, de synes, at de kan stå ved – f.eks. overfor en kvinde – En “mening i/med livet” som mand. At kunne stå i sig selv!

“Det er virkeligt interessant?” svarede jeg.
“ Hvordan er det med dig? Jeg tænker ikke på, om jeg er rigtig eller forkert. På sådan en anstrengende tur i elementernes rasen og den storslåede, vilde natur som idag – sanser jeg mig ganske enkelt bare som ET med det, som er… Jeg tænker ikke et sekund på, om jeg nu er som, “jeg skal være”. Jeg har nok at gøre med at holde mig selv på benene i stormstødene og -kulden ude.”

“Det gør jeg heller ikke! – Det er dejligt! Det er liv! .. Der er der ikke noget at diskutere!” – kom det med det stort smil.

Naturen som kvindelig?

Jeg fortsatte ad den tråd.

“Siden tidernes morgen har mennesker kaldt hende for “Moder natur”. Naturen er kvindelig, vild, voldsom, uberegnelig udenfor kontrol, blid, varm og kold som at have glemt sine uldne underbukser en dag som i dag.”

“Ja hun er ligeglad med, hvem eller hvad du er! Vi kan ikke bruge vores fortællinger til en skid derude. Det hele afhænger af hvor kompetente og dermed øvede vi er til at bevæge os med det som sker lige her og nu.”

“Kompetente til at handle hensigtsmæssigt i situationen – altså i forhold til at passe på sig selv, og evt. andre som følges med os (same same)…”

Den hvide ulv

Vi sad tavse lidt. Det knagede i tømmeret i taget. Gandalf lagde sig med sit hoved på mine fødder med et veltilfreds suk. Han lignede en hvid ulv, som han lå der. Han havde bestemt tilbagelagt mere end den dobbelte strækning i dag i sine strejf omkring os.

“Det handler om naturen! At genfinde bevidst kontakt til den. Det er på ingen måde en historie om at ville være noget eller nogen eller skabe et ideal. Det er den fuldstændig ligeglad med.

Kom og vær med til at iagttage vores natur på Cupisofi og elskovskunst