naturlig

Naturlig og uden anstrengelse – er modet der?

Hvis nogen spørger mig, hvad det er som en Tantra inviterer til, så vil mit svar lyde: “At forblive naturlig, ubundet og uden anstrengelse.” Dette er det sværeste overhovedet – både at forstå og se.

Elskovsmødet som ramme

Vi inviterer til uddannelsesforløb og seminarer, tantra massager og elskovs tantramassage. Vi åbner på den måde rum, hvor vi sammen med andre mennesker kan undersøge elskovens kunst.

Det er den ramme, hvor vi fordyber os i opmærksomhed, bevidsthed og kontakt. Vi gør det, idet vi ser hvordan netop det møde i elskov, måske er der, hvor vi konfronteres med de fleste historier om angst, skyld, skam og ambition?

Seksualitet og spiritualitet?

Det er vi ikke de første til at gøre. Igennem tusinder af år har det møde været kilde til stor forundring. Nogle har set den seksuelle lyst som en forhindring for spiritualitet – andre SOM spiritualitet. Jeg ser det som hverken det ene eller det andet.

“Spiritualitet” udtrykker for mig: Den bevidste kontakt til det, som er. Hvis der er noget sted, hvor vi erstatter denne kontakt med vores fortællinger om hvordan, noget var, burde være, eller er…, så ER det i netop i den almindelige opfattelse af at elske (med) hinanden.

Når Tantra kan øge afstanden imellem mænd og kvinder

Jeg ser hvordan “Tantra”, som den formidles mange steder med den bedste hensigt – i mine øjne i virkeligheden kan øge afstanden imellem mænd og kvinder. Der undervises gerne i, hvordan man mødes “rigtigt” og “tantrisk”. Jeg læser sætninger som: “Sådan er et tantrisk menneske”… eller er ikke… Jeg møder kvinder og mænd, der søger efter en “bevidst partner” – en jagt der åbenbart så må foregå imellem bevidstløse af slagsen?

At være “rigtig”

Jeg ser, hvor svært det kan være for de, som har deres gang hos os, at løsrive sig fra meget stærke fortællinger om, hvordan de skal være, for at være “rigtige”. Så “rigtige” at de kan holde sig selv ud, og ikke er angste for at andre ikke vil vide af dem. Det er arven vi får med os igennem opdragelse og skole: Du skal være rigtig! … en “nogen” der er “noget”, som man kan elske og holde af.

Når vi viser vores praksis, bliver det først set som teknikker, metoder og bestemte former at være sammen på. For os er det blot muligheder af mange andre.

Det allervigtigste overhovedet forbliver imidlertid skjult, når øjet ser igennem dette filter.

Det allervigtigste overhovedet forbliver imidlertid skjult, når øjet ser igennem dette filter.

Naturlig – er det, jeg er

Naturlighed kan ikke “læres”. Ingen kan undervise i det. Natur er det, vi ER. Ingen kan finde en “lærer”, der kan undervise sig i “at være sig.” Hvad, der måske kan ske, er at vi mødes med et menneske, der er der uden filter – og erfare om det gør forskel, i forhold til, hvis forbehold er det, der er?

Spørgsmålet er, om vi tør se den? Vover jeg være naturlig?
Det kræver mod. Mod behøver ingen, hvor det er trygt. Mod vokser, hvor jeg oplever noget som farligt!

Natur kan jeg ikke søge eller gøre noget for at opnå. Natur er det, der er tilbage, når alt “gøren” hører op.

Hvad er min “natur” som mand? Hvad er min “natur” som kvinde? Hvad er den impuls, der spontant ville få et udtryk, hvis ikke den var styret og kontrolleret af mine fortællinger og ide om en bestemt form?

Naturlig i bevægelse?

Jeg kan lære at bevæge mig æstetisk smukt i en gensidig erotisk dans på lagnet, og hvis det sker, med naturen tøjlet bag en maske, er det blottet for livskraft og lyst.

Bevægelighed er meget vigtig. I den bindes det bundne op. Børn er det – til de lærer at stivne i “må og bør.”
Bevægelse kan imidlertid bindes i krav og forventning til form og forløb. Hvad der før f.eks. var leg – gøres til konkurrence.

Hengive sig uden filter?

Tør vi hengive os uden filter? Vise os som vi er i kontakt lyst? Kan vi bevæge os med hinanden i det?.. Eller behøver vi en form at gemme os bag?

Hvad sker der, hvis jeg ser dig og noget af din krop som “smittefarlig?” … Fortalte jeg dig det, ville du afstå at mødes med mig!

Kontakt til kærlighed og lyst er det, der er, når vi intet stiller imellem og tør være naturlig, som vi er. Mødes vi i det – kender lyst ingen grænser. Hvor der ingen grænser opretholdes, vil bevægelse være det, som er. Naturlig og uden anstrengelse.

Hvem vil være sammen med en maske?

For nogen det værst tænkelige skrækscenarie – for mig: Kontakt til det, jeg er.

Hvem vil være sammen med en maske?
En der spiller et tillært spil?
En med en forventning om at blive underholdt, på en helt bestemt facon?

Jo måske er det det tryggeste, når det, vi mødes i, skal være et skuespil, hvor alle går på scenen for at spille deres rolle og yde sit “bedste”? … Med forventning om publikums højlydte ros?

At tage ansvar for sig

At læse dette og se, hvad jeg skriver, vil ikke være for enhver. Det er jeg klar over – og det er godt.

Karin og Jeg vil fortsat invitere voksne mænd og kvinder til at mødes naturligt. At tage ansvar for sig i ethvert møde.

Det er ikke pindsvinets ansvar, at det stikker.

Jeg giver ikke blomsten ansvaret for, hvis jeg græder, når jeg ser den der i sit flor.

Jeg beskylder ikke et pindsvin for at være “ivrig efter at stikke”, men må bevæge mig med ham, hvis jeg vil blive i kontakt.

Siger jeg så: “UH dette bliver på pindsvinets præmis!.. “ Eller vil jeg undersøge en måde, hvorpå det kan gå naturligt og uden anstrengelse?

Cupisofi og elskovskunst