kunstneren

Kunstneren møder den ambitiøse – går det godt?

Den grundliggende forskel imellem kunstneren og den ambitiøse ligger i lidenskaben.

Hvor kunstneren bevæges og optages af at undersøge, se, sanse og lege, vil den ambitiøse møde sin verden i stræben efter at være eller kunne som den “bedste”.

Den ambitiøse

Hos den ambitiøse lever kontrol og behov for at sammenligne og måle sig. Med den følger angst for at fejle. I ambition er målet ønsket om at se noget bestemt og at blive set for det samme.
I fokus og koncentration efter at vinde kampen, ses det, der vil ses. Alt andet lades ude.

Kunstneren

Kunstneren, der leger, har set, at enhver, der vil være “bedst” til at lege, også vil være den, som forhindrer det. Det er uinteressant at være god. At lege vil være hinsides mål og resultat.
I legen blomstrer det opmærksomme: At se det, som er, og lade muligheder opstå, hvor der for andre ses begrænsninger.

Ikke rigtigt men muligt

Den ambitiøse irriterer sig gerne over kunstneren. “Det er ikke rigtigt” siger han.
“Det er muligt” siger hun.

Kunstneren åbner sig for kontakt til lyst og lidenskab. Den ambitiøse lukker sig om at finde den rigtige form.

Hvor kunstneren skaber udtryk uden anden mening, end at være, hvad de er, – søger den ambitiøse betydning i sin og andres bedømmelse.

I kærlighed og lyst vil kunstneren bevæge og bevæges, hengive sig, se og sanse. Kunst skabes i emotion, anerkendelse og lyst.

Den ambitiøse vil forstå og gøre det “rigtigt”. Ambition bliver til i pligt, ideal og selvkritik.

Kunstneren vil møde det, som er og sker – som han eller hun er: Umiddelbar, spontan, uden plan, selvmodsigende og uforudsigelig.

For den ambitiøse vil dette være skrækkeligt – utilregneligt og farligt.

Kunstneren og den ambitiøse

Kunst kan ingen “lære”. Den må opstå af sig selv i det, som sanses. Den er som det: “At leve”.

“Hvem har lært dig at lave kunst? Hvor har du det fra, og vil du vise mig din formel? Hvem er din lærer?” spørger den ambitiøse.

“Kom og elsk med mig, lad os danse og forundres sammen. SE, hvad vi kan se, og lade os undersøge mere”.. “Ingen kan lære at skabe kunst – måske blot lade sig inspirere?”

Min lærer er det levende og at leve…Ingen kan være den bedste til at elske… hvilken tanke? Kan nogen måske være bedst af alle til AT leve?

Cupisofi og elskovskunst