Polaritet – det kvindelige og det mandlige

detkvindeligeprincipkarin

Polaritet.

I tantrakredse bliver der talt om “at arbejde med polaritet”. Hvad er det der beskrives med dette udtryk?

Udtrykker “det feminine og det maskuline” hver især en pol? Og skal jeg dermed forstå at det feminine står i modsætning til det maskuline?

Når vi benytter ordet “pol”, finder det ofte sted i fysikken og kemien. Det kan f.eks. beskrive to punkter i en omdrejningsakse hvorom noget drejer sig, eller alternativt forskelle i elektrisk ladning i et molekyle, der hænger sammen med den måde, som elektronerne tilsyneladende bevæger sig på.

Plus og minus på et batteri kalder vi også ofte for “poler”. Også i det tilfælde bruges benævnelsen til at udtrykke noget, som er afgørende for spændingen og dermed den bevægelse, som er mulig. Noget modsætningsforhold er der således ikke tale om.

Polaritet udtrykker bevægelse

At beskrive noget som polariseret handler altså grundliggende om at tale om bevægelse imellem to relative områder, dvs. områder der i det øjeblik bevægelsen beskrives, fikseres, men som selv typisk også vil være i bevægelse. Det vandmolekyle som vi f.eks. beskriver som “polært” på baggrund af, hvordan elektronerne imellem Ilt og brint bevæger og fordeler sig, vil hele tiden selv være i bevægelse. Ligeledes vil det, som vi opfatter som polerne for jordens omdrejning heller ikke hver især ligge fast. De vil selv bevæge sig rundt i et større system, som vi også kunne beskrive, og selv dette system ville vi kunne se som værende i bevægelse?

Hvis jeg skal sammenfatte ovenstående, bliver “polaritet” så ikke til et udtryk, som vi kan benytte til at beskrive “relativ bevægelse”, dvs. “hvordan noget bevæger sig i forhold til noget andet”?

Sindbilledet på polaritet finder vi også i brugen af “Shiva” (Det mandlige princip) og “Shakti” (det kvindelige princip) som har rødder lagt tilbage i den tantriske og vediske tradition. Begge beskrives med brugen af mange forskellige synonymer. For Shaktis vedkommende f.eks. Devi (den guddommelige moder), Parvarti (Shivas hustru), Kundalini (den kvindelige universelle kraft).

Hvad fører denne måde at se polaritet på til?

Først og fremmest bliver det “maskuline” og det “feminine” ikke til noget, som ligger fast. Hvis du nu oplever dig selv som værende det ene eller det andet, vil det så ikke betyde, at du har identificeret dig med din forestilling? Jeg er altså ikke (min) maskulinitet eller (min) femininitet? Jeg ser noget som værende mandligt eller kvindeligt?

Polaritet kommer til at handle om den relative bevægelse, som jeg oplever i mig i et møde.

Jeg møder et menneske, og det kan ske, at jeg på baggrund af påklædning, udseende, måden det bevæger sig på, duften etc. bedømmer vedkommende til at være kvindelig. Vil denne dom, som jeg fælder, ikke være fuldstændigt afhængig af den sociale kontekst som jeg er opvokset i? Den moral, de fordomme, og opdragelse som jeg slæber rundt på og har identificeret mig med? Vil den ikke i allerhøjeste grad være farvet af, hvordan jeg føler mig i forhold til min egen ide om det kvindelige og mandlige?

Min måde at relatere til vedkommende vil blive styret af min egen fortælling. Ser jeg hende som værende meget kvindelig, vil jeg sikkert kunne mærke “manden” i mig? Og dette, som jeg mærker, er så med al sandsynlighed min egen identifikation med min forestilling om det at være mand? Min ide om det, som er kvindeligt, bliver således styrende for min opfattelse af det mandige og omvendt.

Præcis dette princip benyttes af reklamebranchen for at få os til at købe flere produkter som skal understrege vores køn. Tilsvarende kan jeg se, hvordan det ikke at kunne finde sig tilrette i sit køn, kan føre til at man overdrevent forsøger at klæde sig som det modsatte køn. Alle symboler gøres ekstreme, som jeg ind imellem ser det hos de, som vi hæfter etiketten “transseksuelle” eller “homo-” på. Ydre tegn, skal hjælpe til at finde fred med noget, som foregår på et indre plan.

Den ubevidste kvinde ses som en mand

I tantra æres den kvindelige kraft som det potentielt skabende rum, hvori alt som er, er blevet til. Dette rum, som rummer, omslutter og nærer alt, har intet at gøre med vores konditionerede forståelse af “det kvindelige”. En ubevidst kvinde, betegnes i gammel tantrisk tradition som en mand. Og en bevidst mand vil blive mere og mere “kvindelig” i sin kontakt til det, som er.

Polariteten udtrykker denne bevægelse i dig. Fra det ubevidste – at du har identificeret dig med dine kønsfortællinger – og du ubevidst lader dem styre dit møde med verden, til det bevidste: Der iagttages, at der fortælles, og mødet kan ske i frihed og dermed i kærlighed.

På et tidspunkt i vores embryonale udvikling er vi alle ens. Jeg kunne fristes til at sige kvindelige. Den lille genforskel i form af Y-kromosomet, gør at nogle af os udvikler andre kønskarakteristika end andre af os. De som fødes med en Lingam kalder vi for “mænd”, de som har en Yoni for “kvinder”. Når puberteten sætter ind, opstår der en voldsom længsel i os efter at blive forenede med det modsatte køn. Den livskraft, eller lyst, føles meget voldsom. Meget gøres for at undertrykke den eller forvrænge den, fordi en sådan kraft naturligvis også er en kilde til at kunne udøve magt. Hvis vi kan forbinde den med forfængelighed, sammenligning, skam og skyld og dermed angst, så vil de mennesker som identificerer sig med dette, være lette at styre og manipulere. Et angstfrit menneske vil handle frit, og de som vil have magt, ønsker sig ikke frie mennesker.

Slip forestillingen om forskelle

Tantra siger at du skal slippe denne forestilling om forskelle. Du er ikke og vil aldrig kunne være en fortælling. Du kan ikke være beskrivelsen af “et køn”. Tantra inviterer dig til at gå ind i det lystfulde møde fuldt og helt. Der vil, hvor du har sluppet din fortælling, ikke længere være “nogen” eller “noget”. Du vil få kontakt til dig selv, som du er. Du vil føle dig tiltrukket af andre mennesker og det sker som det naturligste, der kan ske. Denne tiltrækning eller denne bevægelse kan du benævne som “polaritet”, og den ligger udenfor enhver fortælling og beskrivelse. I det øjeblik du vil sætte etiketter på den, vil de lægge sig over dine øjne og forhindre dig i at se, hvad der er. Hvor du bekæmper din lyst, vil du finde lidelse. Hvor du vil bruge og benytte andre til din egen tilfredsstillelse, vil du finde, at dit begær efter dette, vil stille sig i vejen for kontakten. Du vil sikkert opleve dette som ensomhed.

Intet sted som i et frit og kærligt møde med et andet menneske, kan vi inviteres til at få kontakt til det, som er. At leve er at relatere. Iagttag i mødet om du har forvekslet din lyst med det, som du har gjort til objektet for dit begær? (F.eks. som: “Jeg er sammen med dig, fordi du er da bare lækker”)

Forsøg ikke at bekæmpe det, se det blot og det vil slippe af sig selv! Der vil du erfare “polaritet”…Fra at være to (eller flere), at denne spaltning transcenderes, til der ingen er mere. Fortælling ophører….og så….

Jesperpaastol