Har “lyst” en drøm, et mål, en ambition eller et ideal, som den skal nå? Eller forvandler vores stræben det, som kunne opleves som “lyst” sig til begær efter noget ..eller at være nogen?

Hvor du arbejder for at nå “noget” … Har dette “noget” så en realitet, eller udtrykker det blot en beskrivelse af det, som du forestiller dig?

Hvordan kan du være åben overfor det, som er – eller for livet om du vil – hvis du allerede har betinget din oplevelse af det, som du søger? Hvordan kan du relatere med et menneske i kærlighed, hvis det du “ser” ikke er vedkommende, men forskellen imellem din oplevelse af vedkommende og din drøm?

Hvor du igen og igen befinder dig i en indre sammenligning imellem det, “som du burde eller ønsker dig” – og “det som du lige nu oplever”, skaber du din psykiske lidelse. Enten oplever du dig selv siddende i en ventesal og vente håbefuldt på noget, som aldrig kommer, eller du løber efter enden af regnbuen, hvor der efter sigende skulle ligge en gemt skat. Begge dele opleves som vildt anstrengende.

Du kan ikke tænke dig væk fra dette forhold. Ville det ikke skabe endnu et ideal i dig? …F.eks. ud fra devisen “Nu skal jeg også forholde mig noget mere mindfuldt til dette”…

At ville leve mindfuldt?

Selv ideen om “at ville leve mindfuldt”… gør du umulig ved at VILLE det.

Lyst kommer, når du for et øjeblik glemmer, at der er noget, som du skal. Lysten opstår i dig, når du ikke længere er optaget af at den skal komme. Lysten kommer i sansningen…

Når tantra siger “ja” til det, som er, så handler det om at SE det, der er og Ikke om at putte det ind i en ramme af analyse og fortolkning. Når du græder, har det ingen årsag – det sker! Når du griner, har det ingen årsag – det sker! Hvis du vil det, kan du opfinde alverdens årsager, og tilføje dem alle til “historien om dig selv”.

Tror du, at der findes et bedre og mere sandt “jeg” bag det “jeg”, som du måske sidder og kæmper med? Hvordan ville du opdage at det forholdt sig sådan? Ved at fortælle en ny historie om dette sande og “frie” jeg?

Tantra peger på, at der ikke er forskel på det som sanses, og den som sanser. At fortælleren er sin egen fortælling. At iagttageren er sin iagttagelse…. Lyder det paradokst?

Hvis dit “jeg” eller “ego”, om du vil det, fremstår som en historie, fortalt af en historiker (dig), som selv er en historie, der…igen er en historie….der…. Så hører det op, når der ikke fortælles mere.
Ingen kan forstå noget af det, som jeg skriver her. Du kan læse det, javel…. og dermed har du ingen forståelse fået. Du kan måske reproducere en beskrivelse, og har det noget som helst med forståelse at gøre? At du kan gengive citater fra Dalai Lama, betyder det at du har forstået dem? Har papegøjen som lirer remser af sig forstået, hvad de handler om?

Tantra er skånselsløs radikal

Tantra er på samme tid skånselsløs radikal og vidunderlig lystfuld. Skånselsløs radikal idet relationer brydes af kærligheden – også den, som du måtte have til “dig selv”. Lystfyldt fordi du i friheden forstår, at du ingen er, ingen steder kommer fra og ingen steder skal hen.

Vil du forstå, må du erfare det, der er, og ikke de ord som produceres i dit hoved.

Hvorfor så overhovedet at skrive endsige læse denne tekst? Uden nogen som helst grund overhovedet! Jeg skriver af lyst, du kan læse af lyst 😉
At skrive, eller læse kan blive som at elske. Vi skal ingen steder hen, vi gør det for at gøre det. Vi lever. Er lyst.