sådan kan det ikke fortsætte

Sådan kan det ikke fortsætte! Hvordan gør jeg så?

Sådan kan det ikke fortsætte!

“Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i kontakt med en kvinde?”
“Ja det er ikke fordi jeg ikke møder kvinder, det gør jeg jo ganske ofte”…
“Jeg kan bare ikke knække koden.. Eller jeg ved ganske enkelt ikke hvad der skal til? …”

Karin fortæller mig om utallige møder med søde, venlige og rare mænd i Mahamudra Tantramassage – som i snakken siger noget i den retning.

“Jeg har ingen Lyst!”
“Jeg ved ikke hvor den blev af i børn, skole, dagligdag og siden skilsmisse?”
“Mit parforhold var heller ikke noget at råbe hurra for, hvad angik intimitet eller sex”
“… Her er jeg så ! Noget skal der altså ske..”

Sådan kan det lyde i mange af de møder, jeg har med voksne kvinder. I øvrigt også i alle aldre.

Sådan kan det ikke fortsætte med krænkelser!

Nærmest hver eneste morgen, når jeg logger på aviserne, læser jeg om nye krænkelses-sager. Det er som om, der i disse år skabes en kløft imellem kønnene omkring seksualitet? Måske har den altid været der? Nu får den blot et tydeligere udtryk!?

Her til morgen kom vi til at tale om alt dette, imens vi nød den varme kaffe.

“…Det er jo det vi gør her på Mahamudrainstitut!” sagde Karin. “Vi giver seksualitet et sprog, hvor mænd og kvinder kan mødes.”

Sådan kan det ikke fortsætte ! – Jeg vil gøre noget

Overskriften på artiklen her: “Sådan kan det ikke fortsætte!” spejler rigtig godt det, som mange af de mænd og kvinde, der møder op på Abildgaard første gang har til fælles:

Et ønske om at gøre noget aktivt ved måden, de relaterer med det andet køn på, og dermed også “sig selv”.

For begge køn handler det ofte også om blufærdighed. Blot kan den have forskellige udtryk.
Fælles er de også om ønsket om at “kunne stå ved sig selv”.

Hvad betyder det at stå ved sig selv?

“At være som jeg er uden at skulle forstille mig, gemme mig eller gøre mig usynlig.” – “At anerkende mit væsen som køn og et helt unikt menneske”.

At “anerkende” betyder “at se”… Det handler hverken om at acceptere eller ikke acceptere, men at iagttage det, som er, som det er, som jeg er

Når noget iagttages forandres det. Både “det” og den, som iagttager. Det sker af sig selv. For rigtigt mange mennesker virker det udsagn uforståeligt og mystisk.

Et enkelt eksempel, der kan illustrere det, vil f.eks. være det første møde med en hund.


Gandalf

Hvis du første gang møder Gandalf – vores store hvide Schweiziske Hyrdehund – så kan det være, at han virker både stor og vagtsom overfor dig. Han vil snuse og se dig an. Måske fornemmer du en lille snert af angst eller vagtsomhed overfor den fremmede hund? Det kan han sanse!

Han er vant til, at der kommer mange nye mennesker her på instituttet, og gør i virkeligheden alt hvad han kan for, at de skal føle sig velkomne. Samtidig er han en vagt- og hyrdehund, og vil være sikker på, at du ikke er en som vil lave ballade. Gandalf har en “flok” han vil passe på.

Efterhånden som I møder hinanden flere gange, vil du erfare hvor sanseligt og ekstremt sensitivt og empatisk et væsen han er. Han vil på samme måde stå ved den hvide låge og vente på dig, med sin store buskede hale svingende i overstadig glæde over at se dig igen.

Jeres gensidige iagttagelse har ganske enkelt forandret ikke bare jer begge to, men også mødet der helt unikt finder sted, hver gang i ser hinanden igen.

Gandalf kommunikerer igennem sit “sprog” . For den der ikke interesserer sig for hunde, virker det sikkert meget “groft”.

Du kommunikerer med et sprog. Måske føler du dig fuldstændig fremmed i kommunikationen med hunde generelt, og ved så heller ikke hvordan du på en måde, som er tryg for dig, kan begynde samtalen/mødet med Gandalf?

Ved at iagttage hvad der sker, når i mødes, og måske kunne spejle og lytte til hvad andre mennesker gør, som åbenbart kommunikerer mere ubesværet med Gandalf… Vil du se nye muligheder åbne sig. Det sker sådan set helt af sig selv. Hvis du vil?


Vi skal blot befinde os i nogle omgivelser – en kontekst – som understøtter det.

Mænd og kvinder taler forskellige sprog

Når jeg hører eller fornemmer overskriftens budskab: “Sådan kan det ikke fortsætte..”
… hos både mænd og kvinder, så kommer jeg gerne til at tænke på, at vi taler og bruger forskellige sprog.

Når jeg skriver “sprog”, så er det i bred betydning. Altså såvel det vi gør kropsligt – vores samlede udtryk – og det, vi konkret siger eller skriver.

Hvis jeg vil lære et sprog, så vil det – som det meste anden læring – ske i en udvikling fra det “grovmotoriske” til noget mere og mere “fin-motorisk”.

I takt med at jeg lærer, ser jeg flere og flere nuancer, og jeg bliver i stand til at skelne finere og finere forskelle.

Jeg ser mænd og kvinder tale vidt forskellige sprog. Så forskellige at det næsten ikke er muligt at kommunikere forståeligt med hinanden? Hvis de taler “deres eget” sprog som kvinde til kvinde eller mand til mand, fungerer det godt. Der kan de afkode meget små nuancer hos hinanden.

Mødes de – og vil finde et fælles sprog – bliver det meget sværere. Ikke nok med det: Ønsket om at skabe kontakten gør det også voldsomt sårbart, når det ikke lykkes at “få kontakt”.

Det vi gør på Mahamudrainstitut

Ja det er det, vi gør på Mahamudrainstitut.
Vi undersøger og iagttager disse sprog. Vi skaber bevidsthed om dem.

Netop ved at det er synligt og fuldstændigt anerkendt: “At det her er ikke nødvendigvis let“ – og at vi alle er her for at “undersøge noget sammen” – bliver det både sjovt, legende og voldsomt forandrende.

Det bliver meget lettere at se, hvem vi er “bagom” de udtryk, vi har gjort til vores vane af have. Vi kan sammen bevidst afprøve forskellige muligheder og situationer, og i fællesskab og hver for sig reflektere over det.

Der opstår ny indsigt for os alle sammen hver eneste gang, vi mødes.
Forandringerne er synlige at se for alle. Det er forunderligt og ganske dejligt.

Tænker du også: “Sådan kan det ikke fortsætte?”

Hvis du også tænker: “Sådan kan det ikke fortsætte!?”…. Og er åben for at undersøge disse forskellige sprog vi (måske) har som køn og du som person. Vel at mærke uden at blive præsenteret for færdige formler og “rigtige løsninger”, så kom og vær med på en prøvegang i vores udviklingsgruppe

Det vil i forhold til noget ,du nogensinde før har gjort i det fællesskab udvide dine muligheder ganske gevaldigt på alle områder af dit liv…

Det er at opdage et sprog, som forbinder det mandlige og kvindelige med hinanden.