seksualitet i parforholdet

seksualitet i parforholdet, tantra og psykoterapi ?

Seksualitet i parforholdet optræder gerne som et tema i det moderne vestlige udbud af Tantra-kurser.

Seksualitet betyder identitet

At favne mig som jeg er, betyder at anerkende mig som natur.

Jeg læser og hører ofte udtrykket: At anerkende “sin” seksualitet.

Ordet “seksualitet” peger på “en persons seksuelle identitet og den adfærd, de handlinger, følelser m.m. der er forbundet hermed”. I den beskrivelse vil seksualitet og identitet gå hånd i hånd.

Identitet handler om “særpræg” – dvs. det, som skiller mig ud fra andre mennesker. Det der gør, at jeg kan adskilles og afgrænses som en: “Nogen, der er noget”.
Når, det stilles i forbindelse med “seksualitet”, bliver det til: “En nogen, der er noget betinget af sin seksuelle adfærd”.

Seksualitet i parforholdet som kilde til lidelse

En Tantra vil typisk pege på, at det er kilden til lidelse i det enkelte menneske at identificere sig med historier om sig.
Måske i særlig grad de historier, der forbindes med med vores grundliggende livskraft – som jeg gerne beskriver som “lyst”.

Enhver kan erfare, at kontakt til “lyst” ikke kan forlanges, kræves, købes, sælges, gives eller modtages. Jeg kan ikke købslå om at “få mere eller mindre lyst”.

Lyst udtrykker således det samme som ordene “kærlighed” eller “frihed”gør ? De henviser til det, der er hinsides betingelse eller “det, som er”.

Tilopa kalder det for “Naturen af det, som er” ..

Kærlighed, Lyst og Frihed kommer eller går ikke. De “opstår ikke”. De har ingen begyndelse eller slutning, de ER…

At tale om seksualitet i parforholdet

Når et par henvender sig til en sexolog og/eller psykoterapeut med et ønske om at “få mere lyst”, så ligger hindringen allerede i det ønske, som får dem til at opsøge terapi!

Det svarer til at ville have en blomst til folde sig ud og ikke anerkende, at den KUN kan gøre det af-sig-selv.

Sexologen/psykoterapeuten vil igennem samtale invitere til at fortælle historier om både den enkeltes og “parrets”- seksualitet. Samtaler der virker identitetsskabende og -bekræftende.

At samtale og fortælle bevæger. Gøres det, der fortælles, “sandt” som andet end, AT der fortælles – så vil historierne meget hurtigt også binde og betinge. Fortællingen om “det jeg har behov for” ER ikke det, jeg har behov for.

Det er det lige så lidt, som at jeg kan spise en beskrivelse af en ostemad, hvis jeg er sulten.

Sådanne samtaler vil meget hurtigt komme til at handle om: “Hvor vi kan mødes i vores seksualitet”.. På den måde fungerer de som en invitation til at styre og få kontrol, over de som er hinsides begge dele: Kærlighed, Lyst og frihed.

Prøv at lade dig guide af nogen til at “give ham/hende en orgasme” – og sans så imens, hvordan det føles i dig! ..

Afprøv den anden side af det, at du skal fortælle et menneske, hvordan han/hun inviterer dig til at orgasme, imens vedkommende gør det… Og iagttag så, om det inviterer ind i lyst?

Opgaven er umulig – alene på den baggrund at den skaber en ambition om- og mål for – hengivelse, sanselighed, tempo, rytme, takt, indføling, medfølelse, opmærksomhed, lyst, ophidselse og kontakt til kærlighed.

Fortællingen om “hvad der skal til”, stiller sig imellem at erfare det, som er…

Forventninger til seksualitet i parforholdet øger den oplevede afstand

Forventningen om at mødes i nærvær og bevidst kærlighed vil gøre den oplevede afstand imellem os større. Det kan simpelthen kun ske af-sig-selv.

De fleste par skaber en fælles fortælling om at de seksuelt er “skabt for hinanden”. At mødes i elskov i et monopol på hinanden gøres til symbolet- eller et tegnet på “at vi elsker hinanden og hører sammen” .

Hvis, der går længere og længere tid imellem den måde at være intime på med hinanden, hvilket vil være helt naturligt, forbindes dette fravær med angst.

Forholdet er fra starten betinget af “regelmæssig dejlig sex” i en “fælles seksualitet/identitet”.
Hvordan kan vi mødes i kærlighed i elskoven, når det seksuelle møde på den måde betinges?

Det kan vi heller ikke!

Langsomt og sikkert opstår der “pligt”: “Okay det er længe siden nu, så må jeg/vi jo også hellere…. og så er der måske ro en tid igen?”

Seksualitet i parforholdet på kursus?

End ikke 1000 Tantra-kurser kan ændre på dette. Sjovt nok vil de fleste af de, som tilbyder sådanne løsninger til seksualitet i parforholdet nok ikke selv kunne fremvise længerevarende “Juicy parforhold”… ?

Det svarer næsten til at bestille tid til hjælp til renovering af sit hus, hos en bygmester hvis egne huse er faldet sammen?

Seksualitet i parforholdet som et udtryk for, hvordan vi ellers relaterer og bevæger os sammen?

En Tantra henvender sig heller ikke på nogen måde til den konstruktion, et “parforhold” må være.

Tværtimod, inviterer den til at se, hvordan det at gøre måder at relatere på til “relationer”, der genkendes og afgrænses ved at følge bestemte regler og grænser – binder i lidelse?

Et kursus eller længere forløb, hvor vi hver for sig og sammen – undersøger frihed, binding, ansvarlighed, kærlighed og opmærksomhed i berøring af os selv kan måske invitere til at se nye muligheder for, hvordan vi kan relatere anderledes også i forhold til seksualitet i parforholdet? (Vel at mærke hvis det sker uden på forhånd at have sat sig et mål for hvad der skal “komme ud af det”)

Denne seksualitet kan ikke meningsfuldt “isoleres” fra alt det, som ellers kendetegner måden vi mødes på og bevæger os med hinanden. Og frem for alt: Hvordan vi skaber og møder det, vi ser som “mig selv”?

Parforholdet som “ordens-skabende” institution

Såvel ægteskabet som parforholdet har som sin vigtigste samfundsmæssige funktion at skabe orden. De er opfundet som “ejerskab”, og har juridisk set igennem årtusinder været placeret under den samme lovgivning som “regulering af ejendomsret”.

Et ægte skab til at lukke nogen ind i!
Et par forbehold til at kontrollere uordentlig adfærd- og have “styr på hinanden”- i.

Når det er skrevet, så ser jeg det som fuldstændigt naturligt at leve sammen. Det er nok vores natur at leve i grupper?

Det er derimod kultur – og typisk en “hersker kultur” – at binde disse grupper sammen som kvæg på en indhegnet mark eller på række i en stald? At gøre Natur til “nogens besiddelse” og “ret”…

Lige netop ud fra den opfattelse har kirken, staten og ordensmagten med stor nid bekæmpet Tantrikere og de, som f.eks. blev stemplet som “hekse” …

Det naturlige i at leve sammen

Spørgsmålet om hvordan vi lever naturligt sammen – i bevidst opmærksom kontakt til kærlighed, lyst, frihed, omsorg og ansvarlighed finder jeg umådeligt spændende. Nyttige svar på det finder jeg ikke i hverken psykoterapien, psykologien eller sexologien…

En Tantra inviterer til: Afspændt og naturligt at undersøge det igennem iagttagelse og bevægelse. Herunder at se hvor let det er at binde sig i angst og lidelse – og i ønsket om at kunne kontrollere det levende: Sig selv, den anden, og alt, hvad der ellers er…