slikke en yoni

Slikke en yoni – hvordan er det som mand

Jeg har flere gange fået spørgsmålet: “Hvad gør det så tiltrækkende for en mand at slikke en yoni ?”
Nu er det jo meget generelt formuleret, og jeg tænker, at der vil være mange forskellige svar, ligesom nogle mænd heller ikke synes om det. Altså må jeg tage afsæt i mine egne erfaringer og det, jeg sanser i mig som mand.

At slikke en Yoni eller at ære en yoni?

På sin vis foretrækker jeg en anden beskrivelse end overskriften at slikke en yoni. For mig betyder det at sanse mine læber i mødet med en kvindes yoni, at “ære” hende.

Jeg “slikker” en is, og det er i sig selv lækkert at mærke sin tunge på den måde i mødet med det smeltende søde vaniljeis. Når jeg iagttager små børn spise i den impulsive lyst, de endnu har kontakt til, så spiser de med hele kroppen, og tungen er i den grad med.

Ikke for at få noget ud af det

I traditionel seksualitet tales der om “Oralsex”. Her, som i alt muligt andet under den overskrift, kommer det meget ofte til at handle om at skulle “gøre noget godt for hende” – “give hende en orgasme” og i den dur.

I det bevidste opmærksomme møde, vi formidler, undersøger og inviterer til opstår kontakten der, hvor ingen “vil et sted hen”. Dvs. ambitioner om f.eks, at “give” eller “modtage” er sluppet til fordel for en undersøgende dialog og erkendelsen af “at jeg sanser mig, i mødet med dig”, “og du dig, i mødet med mig”, hvis vi ellers er opmærksomme i egen sanselighed.

Vi skal derfor heller ikke have noget “ud af at slikke” – deraf hellere “at ære”.

At anerkende det naturlige

For os er hver eneste cm af vores kroppe lige naturlige. Intet sted behæfter vi med skam. Vi kan i mødet og dialogen i bevægelse – hvis vi vil – berøre hinanden og os selv alle steder, med alle steder. Med min hånd sanser jeg noget i mig, med mine læber noget andet. Afgørende er, hvordan jeg berører mig i mødet med “den anden”.

Jeg kender ikke noget, der anerkender kroppen “som er” mere klart, end berøring i kærlighed og hengivelse.

Det gælder, uanset om jeg berører mig selv, når jeg er alene, eller om jeg er sammen med et andet menneske. At anerkende betyder at se/sanse hinsides bedømmelse. Hvor skam fylder, bliver det så forløsende at møde anerkendelse, og hvis der er noget sted, det for rigtigt mange (måske flest kvinder?) er forbundet med skam og tanken om f.eks. “ikke at være pæn eller lækker nok”, så er det vores køn.

En impuls

Jeg tror, at det er en helt naturlig impuls i mænd at ville slikke en yoni? De handyr, jeg ellers iagttager – dufter og smager hunnens køn.

Lyst ER forbindelse og kontakt og inviteres af at fornemme, at den er villet. Det kan vi kropsligt ikke skjule. Vores tiltrækning viser sig igennem dufte og safter, varme og det, at vi åbner os for hinanden – af os selv.

Invitere

I det opmærksomme møde, kan jeg som mand invitere en kvinde ved at vise hende, at jeg nyder at sanse mine læber blidt mod hendes krop. Måden jeg kysser et sted på ryggen på, spejler måden jeg evt. ville møde hendes yoni på?

Ur-kvinde og ur-mand

Der sker noget i mig, når jeg kysser. Jeg åbner mig i sårbarhed og stor sanselighed. Kysset er blidt og blødt og kræver intet. Kysset er der ikke for at skabe en “effekt” .. som jeg f.eks. ind imellem kan få indtrykket af når jeg ser nogle mænd “placere en lang række af små kys i hurtig rækkefølge op over en arm”. Jeg dvæler gerne i elskovs-kysset… er der… sanser.

Åbner hun, når jeg kysser hendes balle, mave eller lår, og mødes jeg af hendes duft i lyst, bevæger det alle mine celler. Det vækker en kraft eller grundtone i mig. Hun inviterer mig ind i sin ur-kvindelighed, der, hvor jeg møder ur-manden i mig.

Så mange af mine sanser er omkring mit ansigt. Smag, syn, hørelse, syn og naturligvis det taktile og kinestetiske (bevægelsessansen). Varmen fra hendes skød mod mit ansigt mærkes som at vende hjem til mit ophav og min rod.

At mødes i intimitet

Hun inviterer mig ind i sit intime. Jeg møder hende i intimitet, med min mund, tunge og læber. Vi kan opløses i dans, rytme, og frem for alt i pauserne, hvis vi vil. Gå ind i den, og ud af den. Som en flod, der bruser og falder til ro, for igen at hvirvle rundt.

Jeg sanser mine læber og mund i mødet, min næse, dufte, smag, – blidt og opmærksomt. Jeg oplever i mig stor nænsomhed i ærefrygt og taknemmelighed. Jeg favnes af hendes skød, en kraft under hvilken jeg nærmest segner. Jeg optager hende i mig, og forsvinder i hende.

Nej der er ingen teknik

Nej der er ingen “teknik” til at slikke en yoni at lære for en mand her. Jeg vil ingen formidle.

Jo sanseligere og mere opmærksomt jeg kan møde mit ansigt, mine læber og tunge i kontakten til Yoni, jo mere hengivent og lystent vil hun sanse sin yoni i mødet. Hun anerkender sig der, ved at åbne og møde mig. Lade sig se og sanse, sanse at hun sanser og sanses.

Det er magisk, forunderligt og vidunderligt.

…Og blot den mindste ambition forandrer alt. Sker det, at den opstår – og naturligvis vil det også ske i mig – så ser jeg den, og lader den fordampe.

Lyst inviterer i lyst

Lyst inviterer i lyst. Begær ind i begær. Opmærksomhed ind i opmærksomhed. Vi er ikke to, men forbindelse. At få øje på dette, forvandler alt.

Kan det ske i en Mahamudra tantra massage?

Hvis du nu sidder og undrer dig over om oral æring af yoni kan forekomme i en Mahamudra tantra massage, så er svaret ja. Hvis det vel at mærke opstår i mødet og i dialogen.

Der er ikke det mindste “skal” i en Mahamudra tantra massage men “kan måske”. Der er ingen plan, ingen formel, blot en tryg, klar ramme, hvor vi let og opmærksomt bevæger os. Åbner, lukker og flytter os. Ingen “gør noget ved dig”, intet sker overraskende.

Invitationen er at undersøge et møde som er meget anderledes for de fleste, end det de kender.

For mig/os er det lige så naturligt at mødes hud mod hud på sine hænder, som på sine læber. Det er betydningen, der gives f.eks det at slikke en yoni, som udløser skammen. Den skam,  vi har lært at stille “imellem”, og som forhindrer kontakten til impuls, lyst og kærlighed – der alt sammen synes at være så “uordentlig” for årtusinders moralister.

Hvor, der er frihed og opmærksomhed, lever ansvarlighed. Hvor, der er norm, fordømmelse og skam, lever pligten – og der fortrænges ansvaret.