systemteori

Systemteori og tantra

Hvad har systemteori med tantra at gøre? Altså ud over at have tusinder af år imellem sig som begreb? Hvad er det der gør det så indlysende se dem som et?

Sammenhængen imellem Tantra og systemteori?

Hvad er sammenhængen imellem “tantra” og “ systemteori ”?

De tager begge, med nogle tusinde års mellemrum fat på spørgsmålet: Hvad er livet? Hvad er det, som gør “det levende” levende? Altså hvordan kan vi afgøre, om noget “lever” eller er en “ting”?

Systemteorien står for nogle af de mest betydende nybrud i tænkemåde indenfor Erkendelses- og videnskabs-teori i de sidste 70 år .

Ny praksis lige fra “økologi”, bæredygtighed, sociale systemer og sociologi, et hav af psykologiske metoder, computer-, informations- og robotteknologi  – bare for at nævne nogle få – har taget afsæt i dette paradigme.

For mig har det igennem de mere end 30 år, jeg har fordybet mig først i systemteori og siden også i tantra, været fascinerede igen og igen at se, hvor meget de deler.

Nogle finder det irrelevant, og irriteres over at en “spirituel” tilgang til verden også finder genklang i en mere nøgtern og videnskabeligt funderet beskrivelse af livet og universet. Jeg synes, at det er ikke mindre end ganske fantastisk og begejstrende.

Systemteori kan virke komplekst

Når så mange måske afskrækkes af systemteorien, hænger det sammen med, at den fremstår som meget kompleks. Det beror simpelthen på, at den inviterer til at tænke på en helt anden måde.
Den bryder med de modeller, vores tænkning ellers følger, og som frem for alt også afspejles i vores sprog, grammatik, ord, og vendinger.

Præcis som det er tilfældet med Tantra eller Zen, så begribes det ikke nødvendigvis lige sådan med det samme.
Der skal fordybelse til. Man er nødt til at SE på en ny måde.

Eksempel

Lad mig komme med nogle eksempler med det udgangspunkt:

SER jeg ikke bare?
Der står et “egetræ” foran mig, det kan enhver vel se, som jeg?

ER det jeg ser et “egetræ”?
Eller udtrykker det ord blot en betydning, som et synsindtryk – dvs. det jeg sanser i det møde, gives?

Betyder det at se ikke bare“egetræer” og alt andet i virkeligheden, at jeg ser alt det, jeg har “lært” og IKKE det, som er?

At se sammenhænge

Når systemteori har fået det navn som den har – altså taler om “systemer”, så handler det om at have fået øje på “alle tings sammenhæng”. Den sætning er i sig selv misvisende, idet vi radikalt måske overhovedet ikke har at gøre med “ting”, men at alt bedre kan udtrykkes som “sammenhængende bevægelse.” Praktisk er det dog at sige at “alt er forbundet”.

Eksempel

Det er så brugt at tale om, “at tanker påvirker kroppen”.

Den beskrivelse deler os i “krop og tanker” – altså to “ting” som påvirker hinanden.

Systemisk set – vil krop og tanker være en og samme bevægelse. Simultan uden forsinkelse. Bevæges tanken bevæges kroppen. Bevæges kroppen bevæges tanken.

At dette kan give et forklaring på, at megen meditation handler om at sidde stille, og dermed gøre det lettere at “få øje på” denne sammenhæng, må være indlysende.

Hvad det også peger på er, at det, som nogle kalder for “mine grænser, bliver til “grænser” ved at intellektet blokerer.  Det standser eller ændrer simultant bevægelse i resten af kroppen.

Dette gælder uanset, om det handler om noget, jeg gerne vil opnå, eller det at flytte sig i et “nej”.

Eksempel

Det stopper så ikke der.

Hvis vi sidder to overfor hinanden, kunne vi få den (tillærte) ide, at vi netop ER to “ting”, som kan tage kontakt, hvis vi vil.

Systemisk set – er der ikke to, men kun bevægelse og sammenhæng. Dvs. at alt hvad “jeg” gør bevæger ikke bare mig men også dig, og omvendt. En samtidig fælles interaktion der kontinuerligt finder sted. “Puls” eller “dans”kunne jeg kalde det.

Kontakten ER der allerede. Vi ser den blot ikke idet vi adskiller os fra hinanden ved at se igennem betydningen “du” og “jeg”. Vi behøver altså heller ikke “at forbinde os med hinandens energi”. Vi skal (blot) lade være med at opretholde en illusion om adskillelse.

DEN erkendelse genfindes i Tantra bl.a. som “medfølelse”: At enhver bevægelse “jeg” gør bevæger hele universet. At hele universet bevæger mig.

I en kristen forståelse rummes det bl.a. i sætningen fra “Menneskesønnen”: “Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort mod mig”.

Væk fra tro og religiøsitet til “at iagttage”

For den, som ikke vil “tro” – både Zen og Tantra har aldrig handlet om at tro, men om at se – giver den systemiske tænkning en helt fantastisk mulighed for at lade sig invitere til at iagttage. Vel at mærke sådan, at vi får øje på, hvordan den måde, vi tænker på, skaber bestemte illusioner.

Systemisk terapi og samtale

Hvis du er blevet mere nysgerrig, så kom til en af vores weekender på uddannelsen: “Systemisk terapi og samtale” og prøv det af.

Den giver et fantastisk fundament for at kunne invitere mennesker ind i samtale og en ny livs-praksis. Vel at mærke  på en måde, som er på linje med “tantra” OG ikke beror på hverken trosforestillinger og religiøs praksis men på anerkendt videnskabsteori og metode og ikke mindst egen iagttagelse.

Jeg har igennem årene set, hvordan det revolutionerer menneskers liv ud over al forestilling at få øje på egen “tænkning”, opdage friheden til også at “tænke anderledes” – og naturligvis dermed handle på nye måder.

Rigtigt meget af det, vi undersøger, kan vi også i små øvelser afprøve kropsligt på disse seminarer.