Underholdning

Dramaet underholder

Forleden så jeg en “Naturfilm” og forundredes over, hvordan tilrettelæggeren, som så ofte før i sådanne film lagde vægten på “dramaet”. Bjørnemor med sine unger. Vandfuglen som med nød og næppe undgår at blive spist etc.

Spille på følelser

Jeg iagttog, hvordan jeg blev forsøgt gjort til en tilskuer af et tilrettelagt filmshow, der ville underholde ved at spille på mine følelser. Jeg skulle “rives med”, identificere mig med en historie og miste kontakten til mig selv – allerhelst blive “ude af mig selv af latter, spænding, gys, medlidenhed osv.
Det er opskriften på god underholdning, og kernen heri er den medrivende historie: En fortælling som skaber identifikation ved at trække på noget bekendt og alment gyldigt. Ord og billeder der inviterer ind i længsel, angst og drømme. Underholdning skaber mennesker som sover. Det er i søvnen at drømmene opstår.

Det blev lysende klart for mig, hvordan behovet for underholdning, som jeg ser alle vegne, spiller på fuldstændigt samme “kanal” som de mekanismer, der skaber psykologisk lidelse hos mennesker.

Forbruge livet og det levende

I det øjeblik nogen gør noget levende til underholdning, begynder forbruget. Tænk på cirkus, hvor der kan tjenes penge på at lære dyr unaturlige kunster? Eller på forskellige former for arrangerede kampe imellem hunde eller haner, hvor det handler om at se, hvem der kan slå den anden ihjel? Eller på børn som får foræret en hundehvalp som “underholdning” for kort tid efter at miste interessen for den.

At ville underholdes ved noget eller af nogen, betyder at ville bruge denne eller dette.

Sjovt nok er der mennesker, som betegnes som “underholdende”. Det tages ganske givet som et kompliment?

I Mahamudrainstitut finder du ikke nogen underholdning.

Tantra inviterer dig ind i bevidsthed og kontakt til kærlighed. Der er der ingen drømme eller ambitioner – og slet ingen underholdning.

Ingen teknik som kan “kilde” en ambition

Hver gang nogen vil lære en “teknik” eller en særlig metode, som “kan give en mand eller kvinde” nydelse eller “føre vedkommende et sted hen”, vil jeg melde pas.
I den Tantra, som du møder hos Mahamudrainstitut finder du ingen esoteriske fortællinger om “spiritualitet”, intet “energiarbejde”, ingen idealbilleder af hvad det mandlige eller kvindelige ER, eller hvordan du skal være eller se ud for at være “rigtig” tantrisk, eller hvad du nu ellers gerne vil “være”. Der er ingen “trin”, som du skal igennem for at opnå dette eller hint.

Vil du anerkende det der er, som det er, og ikke som du forestiller dig, det skal være?

At komme hos os betyder at have anet (eller at ville forstå), at lidelsen ikke forsvinder blot ved at erstatte en historie med en anden, skifte en tro ud med en anden tro. Påtage sig nye normer frem for de gamle. Smide de gamle forskrifter med nogle nye “tantriske” af slagsen.
Det betyder at tage kontakt til at sanse og bevæge sig med sig selv og sammen med andre. Det handler om at ville ind i den kontakt til sig selv: At anerkende det, som er.

Genopdage sine sanser

Det kan opleves konfronterende, udfordrende og overvældende. Du vil skulle slippe dit ønske om at have kontrol igennem dine forestillinger og i stedet genopdage dine sanser. Naturligvis kræver det ikke megen energi at sove, drømme og lade sig underholde?

Intellektet giver ikke uden videre magten fra sig. Fra at have været herren i huset, bliver den til tjeneren: Intellektet løber ikke længere med dig – du løber med ham/hende.

Lyst, liv og kærlighed

Kraften du øser af står du midt i! Kontakten til din lyst, til livet og til kærlighed er som en vulkan, der blot venter på at proppen ryger af.

Hvor er det enkelt!

Det mest forunderlige er måske den sætning, som jeg hører igen og igen: “Jesper, jeg er så overrasket over, hvor enkelt det er. Det havde jeg ikke troet om mig selv”

Previous Article
Next Article