vågen og bevidst

Vågen og bevidst i jagten på den bevidste mand

Det at være vågen og bevidst benyttes gerne som en metafor i forskellige Tantras.

“Hvor er alle de bevidste mænd?”
Det spørgsmål læste jeg i en artikel, som udtryk for nogle kvinders længsel efter at finde en bevidst partner.

At være VÅGEN og bevidst?

Hvad betyder det at være vågen? Ja det er et ret radikalt udtryk. Enten er man vågen, eller man er det ikke. Det betyder vel: “Ikke at sove mere?” .. “Nu vækkede du mig!” .. siger en, og ved det det så kan føles ret svært at “falde i søvn igen”.

Vi “falder” nemlig ind i søvnen. Vi kan ikke med viljens kraft “falde i søvn”. Præcis som vi heller ikke kan orgasme “med vilje”. Søvn opstår af sig selv, når vi er trætte nok og situationen i og omkring os inviterer til det. Vi orgasmer på samme måde…

Det forhold gælder i øvrigt stort set alt i os. I den henseende er kontrol illusion.

“Få nu lyst til mig!”.. Jeg tænker at enhver kan se det absurde i den befaling?
“SOV nu!” … er lige så skør.

At være vågen eller at falde i søvn er ikke en intellektuel aktivitet. Alt levende veksler imellem at være vågent og hvile/sove. Mennesker og dyr lider forfærdeligt, hvis de forhindres i at sove.

Hvad menes der så med at være vågen og BEVIDST?

Hvis jeg sover og drømmer, vil intellektet producere billeder og fortællinger, som min krop reagerer på. For en iagttager, der står ved siden af min seng, vil jeg ligge relativt stille.

I drømmene kan jeg være oppe at slås, elske, klatre i bjerge eller på flugt fra en løve. Det hele sker u-bevidst: Jeg bevæges af fantasier og forestillinger, som produceres i intellektet.

Er jeg vågen og bevidst – erkender jeg tydeligt forskellen imellem at handle i direkte spontan kontakt til det der sker i og omkring mig – eller at være drevet af en eller anden drøm eller ambition om noget, der helst skal ske eller komme.. Og således ikke findes lige her og nu.

Den ubevidste virker som en dagdrømmer, der det meste af tiden er optaget af det, som var, burde være anderledes, eller helst skal komme?

Han/hun er optaget af at få- eller at være- noget? At være en “nogen”, som kan rummes i en sand beskrivelse. “Det ved jeg godt!” siger den ubevidste, og identificerer sig gerne med “sin viden”?

Den bevidste ser, at viden udtrykker binding, og bevægelighed det levende… “Måske er det også muligt?”.. lyder det gerne fra den kant… og videre: “Hvordan kan det mon undersøges?”

Er ethvert dyr vågen og bevidst?

Ethvert dyr må være vågen og bevidst, forstået på den måde, at det handler spontant i direkte kontakt til det som sker her og nu. Derfor er de i udgangspunktet også meget hurtigere i deres reaktioner end vi mennesker. De tynges ikke af “at skulle regne det hele ud” først.

De er muligvis ikke “selv-bevidste”? Dvs. det kan være, at de ikke på samme måde som de fleste mennesker, er tynget af en forestilling om at være afgrænset fra deres omgivelser?

De er ganske enkelt “det som sker”. Derfor genkender de heller ikke “sig selv” i et spejl. De ser muligvis slet ikke efter det… 😉

Den ubevidste dagdrømmer eller den sovende lader sindet beskæftige sig med “sig selv”. I de klassiske Tantras beskrives det som lidelse.

Smerten – og flugten fra den

Et menneske som går i en tæt skov og er mere optaget af sine drømme og længsler end af at se, sanse og bevæge sig helt nærværende, bevidst og årvågent med det, som sker, vil gang på gang komme til skade.

Han/hun opdager det ved at noget igen og igen gør ondt! En gren svirper ind i ansigtet. Foden vrider om, og i uheldigste fald hører vedkommende ikke floden i dybet af slugten, før det er for sent. At bevæge sig på den måde, vil skabe høj spænding og som i en ond cirkel gøre det meget sværere at bevæge sig afspændt i bevidsthed om at vi ER kontakt til alt, hvad der er?

På den måde er smerte en fantastisk sans. Den passer på os. Holder os i live, vågne og bevidste.

Hvis jeg ikke vidste, hvordan jeg skal bevæge mig med og i smerte, ville jeg søge at undgå den. Måske ty til at lade mig underholde og bevæge mig så lidt som muligt i omgivelser, jeg ikke mener at kende? Det det ville også høre en modvilje mod at undersøge noget “nyt”? Næh .. Lad mig holde mig til det, som er mine overbevisninger.

At kunne le ad sine længsler?

At være bevidst betyder med andre ord, at kunne le af sine længsler, og se at deres funktion først og fremmest er at invitere i drømmeland. At få os til at falde i søvn og glide ind i ubevidsthed?

På den måde bliver spørgsmålet:

“Hvor er de bevidste mænd?”

…. lidt morsomt for mig 😉 .. og samtidig ser jeg smerten.

Kunne det tænkes, at det stilles for at undgå smerte, og i en vis optagethed af “sig selv”?
Det helt vågne bevæger sig opmærksomt og bevist med det, som er, – og ser at forestillingen om, at det skulle være anderledes grundliggende inviterer i spænding og lidelse.

Kom og vær med i en skønt praksis-fællesskab på Mahamudrainstitut <3