tænk dig lysten

Tænk dig lysten og kreativ

Tænk dig lysten og kreativ. Måske skulle jeg skrive: “Hvordan bringer tanker ind- eller ud af- bevidsthed om lyst?”

At sanse og at tænke er udtryk af lyst og det levende i det jeg kalder for “mig”.
Vi mennesker fødes med et intellekt, der kan udvikle evnen til at skabe fortællinger, drømme, og forestillinger og på den måde også kommunikere og invitere igennem dem.

Er det at tænke: At sanse?

Jeg opdagede tidligt, at det “at tænke” gør, at jeg sanser. At sanse inviterer den anden vej til at tænke. Alle de begreber, symboler, betydninger, meninger, følelser jeg kan give udtryk for har jeg lært ved at sanse.

Sådan lærer børn at tænke: At sætte ord og betydninger på det, de sanser. Og det de sanser må være dem selv i det møde?

Ondt i maven?

Barnet skriger og hører mor sige “hun har nok ondt i maven?”.. og mærker omsorg.
Senere siger barnet: “Jeg har ondt i maven!” – og hører mor svare: “Du er sikkert sulten!”..

På den måde forbindes ondt i maven, med sult, mad og omsorg. … Blot som et mikroeksempel på ovenstående.

Den nøgne kvinde på fotoet

Når jeg som tidlig teenager så et foto af en nøgen kvinde, sansede jeg øjeblikkeligt lyst og nysgerrighed. Det var dejligt. Foruroligende dejligt. Den dejlige fornemmelse forstærkedes, hvis jeg samtidig kærtegnede mig selv. Ikke mindst hvis det blev fulgt op af tanker og forestillinger om, “hvad der kunne ske, hvis jeg var sammen med hende?”

Jeg blev nysgerrig på “hvordan?” Hvad sker der og hvordan, når tanker bevæger krop og omvendt? Ja er der noget i den henseende som følger det andet! Sker det ikke simultant?

Det gik op for mig, at det at tænke også er at sanse?
Lidt senere: At hverken det, jeg tænker eller det, jeg sanser, kan være “sandt”?!

… Som andet end udtryk for, hvordan “jeg” kontinuerligt genskaber “mig”, som noget (en nogen) der kan iagttage verden “omkring” mig. Og dermed også synes at være adskilt fra den?

Og så tilbage til spørgsmålet: Hvorfor skriver du om elskov og sex Jesper?

Tænk dig lysten og liderlig?

Ja, det adskiller sig ikke fra, at jeg er vild med at elske…

Jeg åbner, jeg glædes, jeg frydes og jeg anerkender naturen i mig, når jeg gør det. Den bevidste kontakt til den pulserende livskraft i os alle – det jeg gerne beskriver med ordet “lyst” – er ikke bundet til- eller rettet mod nogen.

Med denne bevidsthed om kontakt til Lyst bobler kreativiteten af sig selv..…
Jeg behøver bare at se naturen omkring mig for at genkende de helt fantastiske og forunderlige måder, hvorpå dyr og planter søger at tiltrække de, de vil parre sig med eller befrugtes af og afvise de, de helst ikke vil i nærkontakt med.
Lyst rummer såvel den dybe formeringskraft som impulsen til at bevare integritet i et universelt perspektiv.

Hvor Lyst må være hinsides binding, vil det være helt anderledes med Begær?

Tænk dig lysten og kreativ – og hvad med begær?

Begær lukker sig om en helt bestemt forestilling om “nogen” eller noget, der skal skabe mig på en helt bestemt måde.

Begær søger kontrol! Den vil have eller give noget for at gøre tilfreds og skabe berettigelse igennem en fortælling.

Lyst inviterer og afviser.
Begær – udtrykker det at identificere mig med en forestilling om noget, der “endnu ikke er”.

Hjernekirurgen finder ingen historier i hjernen!

En hjernekirurg møder ikke et helt bibliotek af fortællinger og historier, når hun åbner hjerneskallen og kigger ind.
Ingen tænker “tanker” – Med det mener jeg, at tanker ingen eksistens har som andet end “gentagne bevægelser i intellektet”. At begære noget bestemt betyder med andre ord at gentage de samme måder at tænke på i et loop, der ikke er til at komme ud af?

Vanetænkning – og f.eks. jalousi?

På samme måde som jeg kan tillægge mig vaner for, hvordan jeg børster tænder, spiser eller går, vil intellektet – for at bruge mindst muligt energi – gentage hvordan det tænker.

Hver gang, jeg forstyrres af noget genkendeligt, “tænder jeg for dette loop” uden at opdage det.
Det trækker mig ind i en ubevidst drømmetilstand. Jeg sover, drømmer, og tror at det er “virkeligt”.

Det, jeg sanser og tænker, imens jeg er opfyldt af begær, måles op imod denne længsel og forestilling, der holdes ved lige. Det integreres med andre ord i drømmen. Et af dens mest lidelsesfyldte udtryk kaldes for “Jalousi”.

Det vil jeg beskrive som det ultimative krav til et andet menneske om at opføre sig på en sådan måde, at jeg føler mig vurderet som: Ikke bare den vigtigste, men eneste, der må være “rigtigt nær”.
Enhver anden, som dette andet menneske inviterer ind i intimitet, gøres dermed til en trussel imod mig, min identitet og følelse af at have værdi.

Tænk dig lysten og kreativ – og iagttag opmærksomt

Såvel den systemiske tænkning, som de klassiske Tantras inviterer til at gøre denne natur af- og bevægelse i- sind og krop, bevidst. Det sker igennem opmærksom iagttagelse af, at det sker, og hvordan det sker.

Det handler med andre ord ikke om at “Stoppe med at tænke”. Tværtimod at være opmærksom og undersøgende på, hvordan der tænkes, føles, sanses og bevæges?

Det må nødvendigvis ske afspændt og uden anstrengelse. Det øje, som spænder, vil fokusere og reducere sit synsfelt. Det opmærksomt iagttagende åbner og kan udvide bevidsthed til frihed.

Systemisk praksis-fællesskab – relaesthetics

Praksis-fællesskab om elskovskunst og Tantra