vand

Vand, form, lidelse og identifikation med form

Når, en Tantra siger: “vær som vand”! Peger den på, at lidelse beror på at identificere sig med “en form”. Form betyder ophør af bevægelighed. Både Laotzu og Zhuangzi benytter ofte vand som metaforer for erkendelse af det, som er..

Når vand fyldes i skålens form

Lader jeg min hånd glide igennem vand, vil det smyge sig om mine fingre i bevægelsen, der er.
Den eneste måde jeg kan få hold på dette vand, vil være at forme mine hænder som en skål, og for en stund lade vandet hvile deri.

Vandet vil umiddelbart antage skålens form. Vandet selv er kendetegnet ved bevægelighed.

Hælder jeg det i en skål, kan jeg fryse både det og skålen. At “fryse” betyder at “gøre ubevægelig”: At reducere bevægeligheden så meget at vandet “stivner” til is.

Varmer jeg det helt yderste lag af isen op – f.eks. ved opvarme skålen med damp – kan isen let skubbes ud.

Isen vil nu formes sig som et aftryk af det indvendige af skålen. Den har fået skålens form.

Ønsker jeg, at den vender tilbage til sin oprindelige bevægelighed, skal jeg blot bringe den i bevægelse igen. Det gør jeg ved at lade den være i kontakt med noget der er mere bevægeligt end isen. F.eks. varm luft.

Børn opdrages til at passe i en form.

På samme måde tøjles børns bevægelighed ved at lade dem tro fast på, at de skal passe ned i en bestemt form. Den frie bevægelighed er i sin natur “uordentlig”, impulsiv og spontan. Det kan ikke styres. Form kan styres og kontrolleres. Stables og stilles i lige rækker, måles og vejes på skalaer der bruges til at konstruere den samme form med: F.eks. “Tid, vægt, kvalitet, mål, ydelse, og brugbarhed”

Barnet lærer at tænke i form. At det betyder tryghed. Det får fortalt, at formen, der afgrænses fra det bevægelige omkring sig, er den bedste måde at passe på sig på!?

Selv det mindste insekt fødes med impulsen til af-sig-selv at flytte sig væk, når fare eller ubehag opstår. OG af-sig-selv søge hen imod næring, lys, rum og ren luft. Det bevæges spontant af det, som er hinsides tanker om “form” og grænser.

At være kærester

“Vil du være min kæreste”?
Siger det ene barn til det andet allerede i børnehaven. Han eller hun har lært, at det “at kunne lide hinanden”, betyder “form”. F.eks. den form “at være kærester”.

“Ej” svarer hun – “Kan vi ikke bare nøjes med at være venner”.
Formen: “Kæreste” erstattes så af formen “Ven”.
De er forskellige. Og begge følger et sæt regler, der gør, at de som “form” kan adskilles fra andre former.

Være som vand! – Form betyder kontrol!

At skabe form er således meget praktisk, når vi vil kommunikere igennem regler. Det sørger for, at der er “hold” på noget, der ellers ville bevæge sig ganske uordentligt. Det er umuligt at holde på vand eller luft, uden at putte det i en form. At holde på – betyder “at kontrollere”.

Form skabes for at få det bevægelige under kontrol. Sådan bindes impuls, spontanitet og lyst. Ordet “kærlighed” peger på: “Det som ikke kan betinges af form..”. Deraf invitationen: “Vær som vand”!

Grænser – der adskiller fra det, som er

“Du skal have sunde grænser” og “passe på at de ikke overskrides” siger de velmenende formgivere. “Velmenende” idet de ikke selv, har erfaret, at det som gør levende, er hinsides form: Kærlighed, frihed, Lyst, opmærksomhed, bevidsthed, bevægelse.

Der kan mennesker så sidde i ensomhed og isolation, i illusionen om at være adskilt fra “det hele” som en afgrænset “del”. “Min form” … “sådan en er jeg!”..

Derinde fra ses Intet ses, uden at det først er filtreret igennem formens grænse.

Verden erkendes, som dette “jeg” er. Betinget af det.
Den deles i illusionen om det, der er “derude” og “derinde”…

Vær som vand!

Invitationen i en Tantra vil være, at “transcendere” dette.
Ikke at “transformere”, men at “transcendere”. Det sidste betyder, at erkende “hinsides erfaring” – dvs. hinsides Form – altså også “hinsides” det/den “som erkender.”

Det sker af-sig-selv.
Det er nok at bringe isen ud af sin afgrænsning og lade den opdage at den hverken er vand, is, damp, eller gas…?
Det sker i bevægelse og af bevægelse.
Der er ikke “noget” eller “nogen”, som bevæges.
Den “er” ingen ting… ikke “ingenting”, men ingen….. ting.

Vær med i vores udviklingsfællesskab om Tantra, Cupisofi og elskovskunst