vil jeg mødes intimt

Vil jeg mødes intimt med den mand eller kvinde?

Vil jeg mødes intimt med den mand eller kvinde? – Det er det vigtigste at MÆRKE før et møde i en tantramassage eller behandling!“. Det gælder uanset om det skal forme sig som en Tantra-behandling” eller f.eks som i en Mahamudra Tantra massage.

Spørgsmålet. Vil jeg mødes intimt med? – gælder for alle intime møder

Nu formulerer jeg det ovenfor som et spørgsmål. Jeg peger mere på at fornemme det. Vores sanser er meget hurtige til intuitivt og emotionelt at signalere, om vi føler tiltrækning til vedkommende eller hellere burde gå igen?

For mig handler dette ikke kun om intime møder i massager. Det gælder for alle intime møder. Altså også hos lægen, tandlægen, fysioterapeuten, psykoterapeuten, psykologen etc.

Det intime kan lukkes

At være intim betyder at “tage ind”. Det intime handler om det indre. Vores indre er sårbart. Det er derfor, at det beskyttes af noget ydre. Alle indgange til det mest sårbare og sanselige kan lukkes. De mest sanselige steder på min krop kan også lukkes: Armhuler, skridtet, mund, næse, øjne, ører, håndflader, knæhaser, halsen, imellem ballerne…etc. .. Jeg kan også “lukke mit sind”.

Hvis et menneske reklamerer med at være god til “at få et andet menneske til at åbne sig op”, så finder jeg al mulig grund til at være meget skeptisk. Ingen skal “åbne mig op”. Man kan åbne en dåse tomater. Levende væsener åbner selv op.

Det er i familie med at tale om “penetration eller ikke penetration når vi dyrker sex”. At penetrere betyder “at gennembore”. Det er ganske enkelt ubehageligt at blive gennemboret af noget som helst. Jeg må selv åbne mig for det. Det gør kroppen af sig selv, når den føler sig tryg og hengivende i mødet.

Vil jeg mødes intimt med lægen?

Nu vil nogen indvende, at et lægebesøg vel ikke handler om hvorvidt jeg kan lide lægen eller ej? JO.. Der er overvældende megen forskning, som viser at det helt afgørende for om en medicinsk behandling hjælper eller ej beror på, hvordan relationen er? Altså hvordan vi relaterer med hinanden?

Når jeg selv åbner mig, byder jeg velkommen. Hvis nogen vil åbne mig, stritter jeg imod. Også her er krop og sind et.

Sindet er imidlertid meget god til at blokere for den spontane kropslige impuls. Det er vi ganske enkelt opdraget til at gøre!

Opdragelse, uddannelse og senere vores arbejde handler i alle højeste grad om at kunne undertrykke den spontane impuls til at gøre noget andet, end det som forventes. Det vigtigste middel til dette er at skabe en stærk ambition f.eks igennem konkurrence – eller alternativt angst. med angsten følger behovet for kontrol. Der arter sig som spænding i kroppen.

Hvor kroppen spænder, lukker den.
Hvor kroppen lukker, passer den på det intime.

Det er svært at flytte sig ud af en behandlings-situation

Det er bla. der min store skepsis overfor at forbinde “tantra” med “at behandle” har sin rod.
De fleste ved hvor svært det er at flytte sig ud af en behandlingssituation hos en læge, en tandlæge eller endda en anden terapeut. Vi vil ikke være uhøflige. “Det er nok nødvendigt” tænker vi. “Det hører sikker med – selvom det er ubehageligt ?”.

Hvis behandleren så ovenikøbet, kommer med verbale opfordringer til at “trække vejret dybere”, “spænde af”, eller “bare giv slip”.. Så bliver det endnu vanskeligere! Især hvis vi i forvejen har dårlige erfaringer med at kunne sige fra i pressede situationer med i bagagen?

for mig at se vil det tryggeste mulig møde være det, hvor vi mødes uden at have “en ydelse, der skal leveres” imellem os.

Vil jeg mødes intimt – i en gensidig dialog?

Det sker kun i en kropslig gensidig dialog, hvor vi begge hele tiden er frie til at bevæge os – fysisk og intellektuelt. Som at danse sammen. Hvis jeg skal danse – endda lære at danse, må jeg ganske enkelt føle mig fri til at bevæge mig sammen med et andet menneske! Det er intimt og det er ganske fantastisk når jeg kan få rum til at finde min egen vej, sanselighed og læring i mødet.

Det bliver: At elske med hinanden. Som at mødes i en date uden at der er nogen forventninger til, hvad der skal ske. Vi bevæger os i kontinuerligt tydeligt samtykke og ingen “gør noget ved den anden” for at bringe vedkommende “et eller andet sted hen”.

I de møder bliver det intime let.

Spørg dig når du møder et menneske som vil behandle dig eller elske: Vil jeg mødes intimt med den mand eller kvinde? Sans svaret som en spontan impuls i dig.

Din krop fortæller om du evt. ville elske med vedkommende, hvis konteksten var til det? Det er den bedste lakmusprøve der findes, for at mødes intimt.

Kom og undersøg det sammen med os på cupisofi og elskovskunst

Previous Article
Next Article