At gøre min elskede lykkelig

At gøre min elskede lykkelig

”Min højeste lykke, er at gøre min elskede lykkelig.”

Sådan et udsagn ligner ved første øjekast en kærlighedserklæring af højeste karat? Hvad kan være med uselvisk end at ville gøre alt for “den andens lykke”?

Et overgreb

I min beskrivelse, beskriver sætningen nærmest et overgreb. I samme øjeblik den udtales, inviteres den som udtalelsen retter sig imod, til at tage ansvar for at opfylde dette ønske.

Vil det ikke være naturligt at vedkommende enten tænker eller svarer: …”Åh jeg vil også gøre alt, for at gøre DIG lykkelig”… Dermed har de begge givet og fået ansvaret for den andens lykke.

Findes der mon noget mere egoistisk end at sige: “Du får hermed ansvaret for min lykke!”? Sikke en byrde at belemre nogen med.

Får det barn, som f.eks. skal leve med at have ansvaret for at dets mor og far er glade, ikke meget svært ved at bevare kontakten til sig selv? “Mor bliver så glad, når det går dig godt!”…”Du gør din far meget stolt på den måde”…

At betinge den måde vi relaterer til hinanden på

Handler det om kærlighed, når vi lægger den betydning over på hinanden? Betinger det ikke den måde, som vi relaterer til hinanden på, at vi skal skabe gensidig lykke eller glæde?

At gøre et andet menneske til det objekt, som jeg spejler min lykke i, svarer i min beskrivelse til at “bruge” vedkommende som en genstand. Tager han/hun imod invitationen vil det betyde, at friheden er forsvundet.

Alternativet er for mig at kunne sige: “JEG tager ansvaret for, at JEG er lykkelig, (såfremt det altså er det, jeg vil “være”). Det skal DU ikke bekymre dig om!”

Tantra for egoet

Når jeg læser om forskellige tilbud om “tantra”, så fremstilles de netop ofte som en mulighed for at gøre sin partner “lykkelig”. “Lær at mærke hvad hun/han har brug for!”

Skal der ikke et meget stort ego til at tro, at man kan mærke, hvad nogen har brug for? Det svarer til det, som nærmest enhver politiker udtaler op til den næste valgperiode? “Danmark har brug for……”.
Kan jeg overhovedet mærke, hvad JEG har brug for? Kan du? Eller vil det, som du mener at “mærke” være en eller anden betydning, som du giver noget, du sanser i dig selv? En fortælling, en ambition? …Mit ego har brug for.

Hvad har egoet brug for?

Sjovt nok har egoet aldrig brug for “at trække vejret”, men for “at lære en ny vejrtrækningsteknik”. Egoet har ikke brug for “at blive mæt”, men for “at spise Rawfood” eller “tage en udrensningskur”. Egoet har ikke brug for “at bevæge sig”, men for at “være god til en særlig Yogaform og gøre det rigtigt”. Egoet har ikke brug for “at elske”, men for at “dyrke tantrasex”.

Dette er helt på linie med en ambition om at være en “god behandler”, eller “hamrende god til avanceret sex”? Den som f.eks. ikke reagerer passende, når jeg trykker her eller der på såkaldte “triggerpunkter”, må der vel være noget i vejen med? Nåe…Vedkommende vil nok ikke “slippe”? … Måske gør jeg det ikke godt nok? For det kan vel ikke være “behandlingen”, som der er noget i vejen med? Eller MIG/os?

“Nej” siger en anden.. JEG kan ikke mærke det, men englene kan (og DE fortæller mig, hvad du har brug)! Eller: “Energien” som strømmer igennem mig…fortæller mig at der er ubalance her og der…”. Hvis du ER energi, giver det så mening at sige, at energi strømmer igennem energi? Det er som at sige: “Bevægelse bevæger bevægelse?” …temmeligt meningsløst i min beskrivelse.

Tantra er radikal

Tantra er radikal. Så radikal, at den siger:

“Tro ikke på noget som helst”, heller ikke på dette eller nogen ide om “tantra”.

“Når du handler, så vær total i handlingen – vær din handlen”! Det kaldes også for “Karma”.

“Vær til stede lige i dette øjeblik”!…Du kan ikke opleve nyt, så længe du bruger dine erfaringer (intellektet) til at vurdere det med. Det, som intellektet tilbyder dig, hentes alt sammen fra din fortid som fortællinger og betydninger, du har overtaget fra andre.

“SE”!…. Kun i det ubundne og naturlige, ER frihed, lyst og kærlighed. Ingen koncepter vil nogensinde bringe dig derhen.