Urkraft

Urkraft

Urkraft

Urkraft Hvad peger dette udtryk på? På en impuls som bor i os alle? Det dyriske og umiddelbare, det, som kommer ud af vores “natur”, hvad det så end måtte være?

Spædbarnets umiddelbarhed

Et spædbarn viser det i sin uhæmmede gråd eller latter. Når det stiller sin sult, først ved et bryst og senere også med alle fingre i maden. Barnet “er” sin sult, sin vrede eller glæde.

Samfundets behov

Socialiseringen tager fat på at lægge “låg” på dette impulsive. Barnet skal lære “at styre sig” og tilpasses de regler, der gælder omgangen med hinanden. Dette er måske nødvendigt i forhold til at få et samfund til at fungere? Og undervejs tabes denne kontakt til en voldsom kraftkilde. Den gøres til noget perverteret, og dermed til noget skamfuldt som holdes nede og skjules.

Med kønsmodenheden dukker den op til overfladen igen, for igen at blive tøjlet i regler og former.

Urkraft en indgang til hengivelse

At finde ind til denne urkraft igen er en port til hengivelse. Under alle lagene af opdragelse, normer, trossætninger, “pænhed” og tilpassethed bobler den endnu. Den gennemsyrer hver eneste celle i min krop.

I mødet mellem manden og kvinden kan den vækkes, hvis vi tør.

At stille et begær

Når en mand kaster sig over en kvinde og “tager” hende, har det intet med denne kraft at gøre. Han bruger hende til at stille sit begær. Hun gøres til genstand, som et middel til masturbation. Præcis som den kvinde, der lader sig “tage” af mange mænd. Også hun bruger dem som majonetter i sit spil.

Foreningen imellem det kvindelige og mandlige

Hvor det naturlige lever, finder der ingen “brug” sted. Der forenes det mandlige i det kvindelige. Hun optager ham i sig, og han lader det ske, når invitationen er moden, som et tegn på at der ikke er “to”, men kun det som alt, hvad der lever, er vævet sammen i. Dette møde kan ske i såvel blidhed som i det kraftfulde og “utæmmede”. Den der ser “tantra” som noget, der alene lever som en form i stearinlysenes skær under bløde indiske gevanter, kender endnu ikke den forening som opstår hinsides enhver “form”, i kontakten til det, jeg kalder for “urkraften”.

En lyst som er farlig

I det mandlige og kvindelige er der en styrke, som transcenderer enhver beskrivelse. En lyst som er farlig. Enhver som lever i kontakt til lysten, vil blive anset som en rebel imod den orden, som en magthaver ønsker sig. Kontrol står i modsætning til lyst.

Når angsten slippes

Vi kan have angst for at betræde dette rum. Samme angst, som den der stiller sig i vejen for, at vi tør lade vores stemme lyde klart og frit, vores krop danse ud fra intet eller vise vores åbenlyse liderlighed for andre. Når denne angst slippes erstattes den af frihed…