At jage sin egen skygge

At jage sin egen skygge

At jage sin egen skygge

Det er, som om de fleste mennesker søger at finde ud af sit “jeg”? At dømme efter mængden af tilbud der i en lind strøm dukker op, som alle mere eller mindre handler om at forstå og udgrunde hvorfor “jeg er, som jeg er” eller “gør, som jeg gør”, er denne drift ikke aftagende.

Jeg tænker at opgaven er endeløs.

“Find din skygge!”

Det er bogstaveligt talt som at jage sin egen skygge, eller skille betragteren fra det, som betragtes, uden at erkende, at der intet er at betragte uden denne iagttager. Ja jeg læser endog om terapiformer, som gives betegnelsen “skyggearbejde”. “Find dine skygger!” – Som om en skygge bliver stående efter at lyset har flyttet sig, eller den som ville skabe den har bevæget sig hen for at se nærmere på den?

Denne ide med at ville forstå sit “jeg”, er ikke udtryk for en en praksis i Mahamudra tantra.

Forbedre sig selv?

Måske opstår den ud af den meget udbredte tendens til at “ville forbedre sig selv”? I mange tekster læser jeg, at der tages afstand fra konkurrence- og markedsmentaliteten i vores samfund, og tilsyneladende ikke fra den ide, som er grundlaget for alt dette: Ønsket om at ville forbedre?

Sammenligne forestillinger om sig selv?

En sådan stræben vil altid fungere som noget relativt? Forbedringen vurderes ved at sammenligne en forestilling om “sig” med den nye og forbedrede udgave af “mig”? Til denne historie er det nødvendigt at samle data og information om “sig selv” – måle, veje, vurdere, sammenligne. Der opfindes den ene historie efter den anden. En proces, der så længe forbedringen søges, aldrig vil ophøre. “Det kan altid blive bedre” – lyder ekkoet.

At ophøre med at ville

Tantra peger på, at hvis dit sind tømmes, ophører med at “ville” og blot stille iagttager, så møder du “dig selv” i alt, hvad der ses. Det er dig, hinsides “jeg”, “han”, “hun” eller “det”.
I det øjeblik du forsøger at fastholde en forestilling om dig selv, eller at der er noget at opnå og finde ud af, så starter filmen igen, og alt sløres af den ambition, der også vil være den, som inviterer ind i lidelse.

“Bliv en bedre elsker på en weekend!”

Invitationen: “Bliv en bedre elsker på en weekend” – (eller på to eller fem) – eller: “Opnå større, bedre og mere avancerede orgasmer”, kan i beskrivelsen ikke have med en tantra at gøre, som inviterer ind i frihed?

Omgangen med sig

Når det erfares, at dette “jeg” ikke rummes i en eller flere fortællinger, men alene fremtræder i alt det, der mødes i dette øjeblik, så erkendes det også, at omgangen med “sig selv” dvs. måden og opmærksomheden hvormed “jeg” berøres på, lytter, ser, mærker, smager, bevæges og bevæger “mig” ER den verden, der mødes.

Det knytter sig til noget så simpelt, som at være ren, velplejet, opmærksom, nærværende, agte på det, som spises og drikkes, måden at bevæge sig på, og omgås både andre mennesker og alt andet omkrig sig.

Opmærksomhed eller ligegyldighed i omgangen med “sig selv”

Omsorgen, der vises “egen krop og sind” i alt dette, ER den måde, som verden mødes på.

Den ligegyldighed hvormed egen krop, tanker, bevægelighed og sanselighed favnes, ER den samme ligegyldighed som verden og alt levende i den mødes i.

Et møde med “sig selv” – den bag masken.

Mødet med den “anden” i elskoven, massagen, samtalen eller hvilken ramme vi nu vil give det, er alene et møde med “sig selv”. Ikke historien om sig selv, men det selv som ligger bag masken. At slippe den maske, begynder med at slippe ideen om at ville forbedre og i stedet at iagttage.

Som du berører dig selv

Som du berører “dig selv”, således mødes du med “den anden”.

Når du “bruger” dig selv, vil du også “bruge” den anden.