At leve sammen

Det bliver aldrig forkert at elske, uanset hvem der elsker,
og
aldrig forkert at kysse, uanset hvem der kysser.

Når elskov fordømmes, sker det ud af angst. En angst der kan tage form som moral, norm, misundelse, jalousi og besiddertrang. Enhver der ønsker magt, må frygte lysten.
Den er impulsiv, og hinsides det sikre, forudsigelige og kontrollerbare. Den udspringer af Shaki – den kvindelige kraft.

Hvor elskoven og kysset sker i et møde, hvor der ikke er nogen, som bruges, og dermed heller ingen ambition eller plan, omfavnes hele livets essens.

Kærlighed er grundlaget for al kontakt

Og når kærlighed gøres til en betingelse for en bestemt relation, hindres al kontakt.

“….men jeg skal da elske ham/hende, hvis vi skal leve sammen”?

Netop denne fordring komplicerer samlivet og gør det svært at leve med hinanden. Hvordan mødes i frihed, under en sådan forventning? Du skal elske mig, og jeg skal elske dig! Kærlighed kan ikke forlanges og ikke betinges.

Forestil dig, at du finder en eller flere at leve sammen med, blot fordi du vil det. Ikke af nogen anden “grund”. Ud af dette, må der naturligvis igen og igen findes en måde hvorpå alt praktisk kan fungere, og en villighed til at bøje sig med og mod hinanden.

At give plads til livet selv

Når samlivet ikke følges af et krav om, at den anden skal dække nogle af mine behov, for ikke at sige ALLE mine behov for nærhed, sex, ikke at føle mig alene, sikkerhed, tryghed, at jeg kan tro på mine drømme, og hvilke andre historier jeg kan beskrive, bliver der rum for at livet kan udfolde sig i al sin mangfoldighed og skønhed.

Lyst lever i det uforudsigelige – i det som ikke kan regnes ud.

Det gøres i min beskrivelse så kompliceret at finde nogen at leve sammen med.

Kærlighed omfatter alle og kan ikke deles, hvor det, der deles, kaldes for “kærlighed” skabes en illusion?

Er det hele da en illusion?

Hvorledes erkende dette, hvis ikke det står i forhold til det, som måtte være “virkeligt”?

At tale om illusionen, handler om at forveksle det, som er, med beskrivelsen af det, som er:
Om at tro at drømmen nogensinde kan være sand.