Elskov eller tantramassage

Elskov eller tantramassage

Elskov eller tantramassage ?
Med jævne mellemrum opstår der diskussioner om, hvorvidt en “tantra-massage” har noget med elskov og sex at gøre, om det skal betragtes som en “behandling” eller om måske fungerer som noget helt tredie?

Hvad er tilladt i en tantramassage?

Hvad er “tilladt” i en tantra-massage, og hvad hører absolut ikke med?

Hvis jeg skal give min beskrivelse af det, vil jeg begynde med at pege på, at der hverken findes en standard for “tantra” eller for “tantra-massage”. Ordet “tantra” betyder ganske enkelt en “invitation” (til at erfare), og “tantra-massage” må således også henvise til en massage som inviterer til at erfare?

Tantra betyder: En invitation.

De invitationer som typisk kaldes for “tantras”, er natuligvis ikke indbydelser til middagsselskaber eller fødselsdage, men til at tage kontakt til lyst, kærlighed, frihed og bevidsthed.

Den der modtager en invitation, må naturligvis selv afgøre om vedkommende ønsker at komme til festen? Vil jeg mødes med det menneske, som inviterer mig? Vel at mærke i et møde, som handler om kærlighed, frihed og bevidsthed? Hvordan afgør jeg det overhovedet?

Som at “tage på en date”.

I min beskrivelse er det ikke anderledes end at skulle afgøre, om jeg har lyst til at “date” med vedkommende. Hvor jeg får den tanke at vedkommende vil “bruge” mig, dvs. har en ambition med mig, vil jeg sige nej.

Kan det betinges?

At ville undersøge lyst og kærlighed, må handle om at tage kontakt til noget som ikke kan ligge under betingelse? Kan kærlighed betinges? Kan lyst? Da intellektet altid vil betinge igennem de ord, kasser og kategorier som det “putter” verden ind i, vil denne kontakt kun kunne finde sted hinsides disse tanker?

Dette udgør et problem for det samme intellekt, der netop igennem erfaringer, normer, værdier og moral ønsker at kontrollere livet og søge forudsigelighed?

Et dillemma

Der opstår med andre ord et dilemma? Hvis jeg vil forstå kærlighed, lyst og bevidsthed, må jeg slippe intellektets behov for denne kontrol, og samtidig er det dette intellekt, som invitationen taler til. Ingen kan vel slippe kontrol igennem kontrol?

Der begynder Tantra

Allerede DER begynder “tantra”. Der er kun en måde, og den går igennem “hengivelsen”? At vove springet: “Jeg gør det!”

Det som jeg har “lyst til”

At være fri, er ikke at gøre de ting, som jeg har “lyst” til. Det vil være temmeligt dumt at rende rundt og sørge for “sin lyst” på den måde? Ufriheden består i, at enhver ide om at en tanke, forestilling, erfaring eller andre beskrivelser og historier kan være sande, vil adskille mig fra at se det, som er.
Ord og billeder beskriver. Tanker skabes igennem ord og billeder, og intet billede kan være det, som det forestiller. Billedet af en bil bliver aldrig til en bil. Billedet af DIG, som du selv skaber, er heller ikke dig og bliver det aldrig!…  At erfare “sig” må derfor ske “hinsides billeder”. Dette kalder jeg også for “meditation”.

Det er lettere igennem mødet

I princippet kan enhver forstå dette, og selv invitere sig ind i at erfare. Det begynder med blot at SE og sanse, og der få øje på, at jeg i det øjeblik, jeg bedømmer det, som jeg ser som “noget”, ikke længere kan se frit, men har låst mig selv i mit eget billede og min egen forventning.
Det KAN være lettere igennem mødet med en, som har forstået det.

En “tantra-massage” kan blive til sådan et møde: “Et tantrisk møde”

Hjælperens afhængighed

Ingen som har forstået dette vil ( i min beskrivelse) give en invitation om “at hjælpe mig” endsige underkaste mig en “behandling”. Behandlinger kan sikkert være fine nok, og kan nogen “behandle” mig ind i forståelsen af lyst og kærlighed? Når nogen tilbyder at hjælpe mig (i den bedste mening), risikerer jeg så ikke, som såkaldt modtager meget hurtigt at blive den, som får ansvaret for, at hjælpen virker? Jeg forventes at kvittere med tilfredshed for ikke at skuffe den, der har ambitionen om at hjælpe?

Som politikeren

Jeg tænker ofte på, at de fleste politikere ser sig selv som en “hjælpere”, der vil gøre det bedste han/hun kan, for at skabe en bedre verden? De selvsamme politikere er vel også de, som starter krige overalt? (Og ikke kun i parlamenterne).

Når hjælpen betinges?

Den, der vil hjælpe, gør ikke alene sin hjælp betinget af den, der skal hjælpes, men gør sig også afhængig af at modtageren tager imod. Hjælperen får i kraft af sin uegennyttige “hjælp” både en magtposition og baserer sin eksistens på at der er nok, som vil lade sig hjælpe eller har brug for hjælp?

Invitation igennem lyst

Hvordan kan jeg så inviteres ind i forståelse af lyst, kærlighed, frihed og bevidsthed?
…Vel KUN igennem lyst, kærlighed, frihed og bevidsthed?
Kan den invitation finde sted igennem en, som ikke har kontakt til dette? En som undertrykker lysten, eller som er optaget af alt det, som “man må eller ikke må”?

At ville

Når jeg beskriver en “tantra-massage”, handler det om “at åbne”. Det skal begge ville! DEN lyst skal være der. Det er ikke sikkert at begge KAN åbne sig, dvs. ved hvordan det gøres.

Hvis du spænder din hånd meget hårdt sammen, vil det, at nogen prøver med vold at åbne den, sandsynligvis få dig til at spænde endnu hårdere sammen?

Hvis vedkommende derimod møder din spænding, og igennem kontakten til sig selv, inviterer dig til at spænde af, ved at han/hun spænder af i SIG, vil det kunne ske forbavsende hurtigt.
Afgørende er det, at der opretholdes kontakt – at den er villet.

Lyst kan ikke forlanges

Lyst kan ikke forlanges, den kommer af sig selv, når vi åbner os for den. Det er som med kærligheden. Den beskriver jeg ikke som en følelse, der jo kommer og går, men som det der ligger hinsides enhver fortælling, bedømmelse, moral, tro, værdi, norm og tanke – der alt sammen vil betinge det, der bare ER, som “noget”.

Tantra-moral

Derfor vil det heller ikke give megen mening at opstille en “tantra-moral”. Det ville måske blive til den største modsigelse af alle?

Kan alt ske?

Vil det sige at der kan finde alt muligt sted i sådan et møde? Svaret er ret enkelt: JA.
Hvor mennesker mødes hinsides ambition om at bruge hinanden til “at komme et eller andet sted hen”, opstår det, der sker, af sig selv i mødet. Ingen kan på forhånd sige, hvordan sådan et møde lever. I det øjeblik forudsigeligheden bringes ind, tager intellektet over, og så er både frihed og kærligheden umulige at se.

Risiko for overgreb?

Risikerer jeg så at blive udsat for “et overgreb”, når jeg indlader mig på en tantra-massage eller et tantrisk møde?

De fleste overgreb finder i min optik sted hos de, der har projekter med mig eller på mine vegne. Den mand, som er optaget af at give “sin” kone en orgasme og gøre hende våd nok, så han selv “kan få lov”, begår et overgreb. Ikke af en ond vilje, tværtimod. Men i sin ivrighed for at behandle hende, og vise hvor dygtig han er til det.

Tilsvarende vil jeg også betegne det krav, som nogen kan stille til “sin elsker” om at give sig tilfredsstillelse, være “lysten nok”, god nok til at behandle, som et overgreb.

Vi mærker kun os selv?

Når den, du mødes med, forstår, at vi i ethvert møde alene mærker os selv, vil det uvilkårligt føre til, at jo mere sanseligt, han/hun formår at berøre sig selv i mødet med dig, jo mere sanselighed inviteres du ind i.

I den bevidsthed opstår der en opmærksomhed, hvor intet sker “pludseligt”, men hvor hver bevægelse kan ses som een kontinuerlig række af små bitte invitationer. Du afgør, om du lader dig invitere. Ikke igennem dit intellekt, men ved at følge den impuls, som jeg også kalder for “lyst”. I lysten findes der ingen “grænser”. I stedet siges der “nej”, præcis som når jeg impulsivt flytter min hånd fra en varm kogeplade, eller træder et skridt tilbage når jeg i sidste øjeblik ser lastbilen komme farende. Det “nej” er ikke resultatet af en overvejelse eller “moral”.

Hvor kontakten er, forsvinder de to. Det sker hvor alle forbehold slippes. Der er der ikke længere “noget”, som sanses. “Sansen” er der. Berøring er der. Elsken er der. Vi elsker, vi mødes i elskov, Lyst er …Kærlighed og frihed.

Intet forlangende

I mødet er der intet, som du “skal”: Ikke noget med “at trække vejret på en bestemt måde”, skulle leve op til en ambition om at være “kontinent”, eller hvilke andre “teknikker”, som du ellers kan invitere dit intellekt med? Du får lov til at være “dig”. Uden historie, hinsides forventning.

Alt kan ske i mødet, når det ikke kræves eller forventes

At gå ind i dette “tempel” er at mødes med noget “guddommeligt”. Hvor der kræves noget af den Shakti eller Shiva, som lever der, vil mødet heller aldrig opstå. Og finder mødet sted i hengivelse til det, der sker, kan alt ske…