at mødes og at elske

At mødes og at elske

At mødes og at elske er for mig er et godt eksempel på, hvordan livet og det levende fungerer.

F.eks. vil en virkningsfuld måde at forhindre en mand eller en kvinde i “at komme” på være: Under akten at spørge ham: “Kommer du ikke snart”?

Det er meget mærkeligt for mig, at vi opdrages til at formulere et mål og stræbe efter at nå det?

Intellektet lukker sig om sig selv og med det også kroppen i en stigende frustration over, at det, der gøres, ikke fører til det ønskede. Det gør at målet kommer til at fylde endog mere og mere.

Hvad gør jeg så, hvis der er noget, jeg virkeligt gerne vil?

Jeg kan finde inspiration i elskovens kunst.

Det er ikke rart at elske med et menneske, som er optaget af at komme et bestemt sted hen. Jeg sanser det med det samme.

Hvor ofte hører jeg ikke kvinder og mænd fortælle om, hvor ubehageligt det er at mærke at den, de elsker med, bliver opslugt af en ambition om at tilfredsstille- eller “at få dem til at komme”.

Et fællesskab at mødes og at elske i

Her sidder jeg så og synes, at vi har det mest fantastiske undersøgende fællesskab omkring at undersøge kunsten at mødes og at elske på Mahamudrainstitut. Noget som jeg også gang på gang bekræftes i fra deltagerne.

Samtidig synes jeg, at det kunne være dejligt, hvis vi var måske ti flere som ville være med?
At stræbe efter det som en anden orgasme eller udløsning giver bare ingen mening for mig.

Altså hvad gør jeg?

  • Jeg relaterer, som jeg nu kan.
  • Jeg lader mig se, som jeg er.
  • Jeg forstiller mig ikke i ønsket at skabe en bestemt virkning i de mennesker, jeg møder.
  • Jeg skriver, synliggør mine tanker, inviterer, møder og bevæger mig med mennesker, som deler begejstringen for at undersøge kunsten at relatere og elske.

Jeg anerkender, at jeg gerne svømmer mod strømmen.
Ingen knogler, muskler eller intellekt styrkes uden at møde modstand.

Det er sjældent flertallet, som får øje på noget nyt? Hvis vi vil være som de andre og ikke skille os ud, så skal vi også tænke som de andre?

Det har jeg så ikke gjort ret meget i. Måden jeg tænker på, de refleksioner jeg gør mig kan både irritere og forstyrre. Måske kan min facon også ind imellem virke skarp på nogle mennesker, især hvis ikke vi er mødtes fysisk endnu?

Det giver ingen mening at lokke mennesker til at mødes og at elske

Jeg finder det selv ikke særligt rart, hvis jeg fornemmer, at nogen forsøger at lokke mig til at deltage i et eller andet arrangement ved at tale til ambitioner eller begær.

Jeg ser hvor mange mennesker, som søger og længes efter fællesskab. Vores natur er at forbinde os. Vi kan ikke leve alene, men er afhængige af hinanden.
Jeg får også med, hvor vanskeligt det synes at være at relatere kærligt og respektfuldt igennem længere tid i det, vi kalder for “parforhold”? Det er frygteligt sårbart og ofte lidelsesfuldt at opleve brud med mennesker, som vi mente at have tillid til og gerne ville.. Særligt svært er det, når vi har fået børn med hinanden og skilles.

Nye måder at relatere på

Behovet for at finde eller opfinde nye måder at relatere på i samfund og kulturer, der ændrer sig meget hurtigt, er stort i mine øjne. Det begynder med at nogle mennesker går veje, som ikke er gået før. Det vil ganske ofte blive opfattet som både amoralsk og “ved siden af”, af det omgivende samfund.

Sådan var det også i slutningen af 60’erne med ungdomsoprøret og en stigende bevidsthed blandt kvinder om nødvendigheden af en ny måde at mødes på kønnene imellem på.

At kunne bevæge sig med integritet og autoritet hver især i møder med hinanden – at genopdage vores styrke!

Det mest fantastiske for mig i den forbindelse er, at Tantra oprindeligt udspringer af en ligeværdig kønsopfattelse, som ligger milevidt fra de karikerede romantiske skøn-malerier af en idealiseret maskulinitet og femininitet som så meget “New-Tantra” markedsføres med.

En anden styrke i det kvindelige og mandige

Den, som vil tillægge styrke en bestemt form, ser ikke: At vindens kraft beror på, at den netop er hinsides form. Ingen ser vinden. Hvad vi ser, er vindens udtryk (som skaber indtryk)

Vindens kraft beror på, at den er hinsides form.

Vind har som vand ingen retning. Stil dig i den, og mærk, at den vil omslutte i alle retninger!

Spring i vandet, og det vil fortrænges til alle sider i mødet med din krop. Det er på en gang uendeligt blødt og samtidig meget hårdt. …Nej det er ikke “polariseret”. Det er dets natur at rumme det hele.

Både vinden og vandet er hinsides form, og kan omslutte enhver form.

Og så skete det igen 😉

Jeg tænker ikke lineært men “systemisk” relationelt, parallelt, divergerende og samlende. Det levende fungerer sådan. Universet gør det…

Vil du være med til at mødes og at elske og relatere? i et varmt og undersøgende fællesskab?

eller… måske erfare mødet i en Mahamudra Tantra Massage