bagtale

Bagtale og skabe identitet igennem forargelse

I de mange forskellige kulturer og sammenhænge, hvor der er opstået “Tantras”, har de typisk været genstand for bagtale og fordømmelse.

En tantra vil være skeptisk overfor tro

Det beror på den simple kendsgerning at en tantra gerne stiller sig særdeles skeptisk overfor autoritet og religion. En tantra peger på nødvendigheden af at gøre sig fri af “tro” og den illusion, den skaber, for at se det der reelt er.

Det vil gøre enhver præst og forkynder af en “sand” fortælling arbejdsløs.

Når det dertil lægges, at en Tantra vil invitere til at få øje på, at “djævelen” ikke findes som andet end en angstskabende fortælling, så vil der ikke længere være noget at stille det “gode” overfor.

Den der vil være god, må skabe det onde.

Den, der vil være god, må nødvendigvis skabe nogle onde omkring sig, der kan bekæmpes?

Det er sådan identitet dannes lettest og tydeligst: Ved at stille sig op imod noget. Eller eventuelt over det.. Det gælder ikke bare for individer men også for grupper. Intet er lettere end at samle en gruppe omkring en fælles harme.

Det tiltrækker mennesker at kunne være med til at “beskytte os alle” imod de fremmede, de onde, de forkerte. At være imod alle “de” som er skyld i “at vi selv har det dårligt.” Det princip har demagoger brugt igennem årtusinder. Ja ikke kun dem.

At bagtale er et kraftfuldt middel

At bagtale fungerer i den henseende som et meget kraftfuldt middel til at vende en folkestemning imod bestemte grupper eller enkeltpersoner.

Journalister på skandale-blade anvender gerne samme fremgangsmåde for at tiltrække bestemte læsere: “Er der nogen der har hørt noget, som vi kan forarges over?” lyder så opfordringen. “Har du en god historie til os?” … Om den er bagtale eller ej, betyder ikke så meget. Det rækker at antyde at noget jo kunne være muligt?

Den danske film “Jagten” handler om, hvor lidt der skal til for at en mand fuldstændig ødelægges af sådanne rygter og bagtale.

Ved at bagtale fordømmes sider i sig?

Et menneske, der kan lide at bagtale, fordømmer gerne sider, egenskaber og erfaringer i sig selv, som det ikke kan lide.

Det svarer til den tidligere ryger, der benytter enhver lejlighed til at nedgøre tobaksrøg. Eller en kvinde der tager afstand fra sin vilde og seksuelt eksperimenterende ungdom ved at føle afsky for sex og “lystne mænd”?

Som Anthony de Mello skriver: De mest religiøse mennesker, han har mødt, har været prostituerede. De, som har været mest optaget af sex: Præster, munke og nonner.

Bagtale på sociale medier

Følger man en smule med på Facebook omkring “(Neo)-Tantra”, kan man næsten ikke undgå at læse opslag eller kommentarer, hvis formål det er at bagtale.

Den danske ordbog beskriver det “at bagtale” som at: “Omtale nogen på en ondskabsfuld, nedsættende og evt. usandfærdig måde bag dennes ryg”..

I følge Dansk lovgivning kommer det ind under straffeloven – nærmere bestemt som en krænkelse og overgreb af injurierende karakter. Søgsmål om injurier vil dog blive anset for at være “civile anliggender” og er ofte meget bekostelige at anlægge.

Med de sociale mediers indtog, er det blevet meget mere almindeligt at benytte sig af bagtale, for at understrege og fremhæve sine egne holdninger.

Jeg har mærket det flere gange

Selv har jeg mødt det og mærket det i kroppen utallige gange.
For at bagtale skal fungere, må den foregå i fora, hvor den, som bagtales, ikke selv har mulighed for – eller gives plads til at dementere eller gøre rede for, hvad der er op og ned.

Det ville heller ikke være muligt for mig eller passende i et offentligt forum, at gøre det!
Jeg kan f.eks. ikke drømme om at fortælle om intime og fortrolige samtaler, møder og kurser, blot for at tilfredsstille menneskers forargelse. Det vil også legitimere og give autoritet til, at de overhovedet optræder som “dommere”.

Hvis det skal ske, må der en anerkendt upartisk domstol til, med alle de formalia og den beskyttelse der må være overfor såvel den, der står som den forurettede og den anklagede.

Ofte har jeg undret mig, når jeg ad omveje er blevet klar over, hvad der skrives om mig og Mahamudrainstitut. Det har spændt fra anklager om deciderede forbrydelser over ønsker om at hænge os ud som dekadente og grænseoverskridende i vores adfærd. Gerne med postulater om “de mange “sager” som vi angiveligt skulle have hængende over os” – for at understrege og give udsagnene et troværdigt skær for den godtroende.

Ethvert dementi anvendes til at forstærke anklage og bagtale

Det tankevækkende ved det hele er, at ethvert dementi og henvisning til det helt uvederhæftige i det skrevne, blot anvendes som et middel til at forstærke anklagen.

“Hvis de føler sig ramte, så må der være noget om det!?” Lyder det så. “Der går ikke røg af noget, med mindre der brænder ild”.

“Hvis heksen overlever efter at være smidt i søen med bly om sine fødder, så er hun en heks – og skal dømmes til døden!”

Peger jeg på det usande i en anklage – hvis jeg altså overhovedet opdager at, den som bagtaler anklager mig, tages det som et eksempel på, at jeg “ikke bekymrer mig om offeret” for min forbrydelse.

Når jeg bliver spurgt om, “hvordan jeg kan holde til det”, så er mit svar gerne, at det naturligvis kan føles meget voldsomt at blive hængt ud på den måde.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at bevæges af den lidelse, det er udtryk for hos den, der finder sin indentitet igennem at bagtale og anklage.

Føles det sødt at bagtale?

Umiddelbart føles det sikkert sødt?

Inkvisitorerne, som harmedes over kætternes og heksenes “forføriske, liderlige, indflydelse på gode mennesker”, følte sikkert fryd når bålet blev tændt i “retfærdighedens hellige navn”?

Bag denne skin-hellighed, måtte de have mærket tomheden og den totale afhængighed af at skulle finde stadig flere “onde mennesker i pagt med djævelen selv” for at opretholde sin position i kirke og menighed?

Få af dem blev husket – og da kun for deres grusomhed.

Hvad er det som forstyrrer?

Hvad er det så, der harmer nogen så meget, at de føler sig berettiget til at bagtale os?

Elskov?

Er det, at vi inviterer ansvarlige mennesker åbent og klart til at undersøge elskov sammen med os?

At vi ser, at elskov, når den finder sted imellem frie mennesker og ikke betinges af en fortælling om f.eks. at være et par, og se hinanden som “helt specielle” – netop kan blomstre i kontakt til kærlighed?

At vi klart og tydeligt beskriver og fortæller, at vi ser hvordan “meditation” – kan praktiseres i alle sider af livet?
Meditation betyder: “At øve sig i at se naturen af det som er“.

Måske bliver kontakten til det, som ER, særligt tydeligt i det meget sårbare møde som elskov er? ….Fra det første blik..til vi skilles igen?

At HUN omslutter ham?

Forarger det, at vi har en praksis, hvor manden IKKE “penetrerer” kvinden? At det er hende, såfremt hun vil have noget ind i sig, der autonomt af-sig-selv omslutter ham.
Og kun hvis det er det, hun sanser impuls til?

Er det, at vi er tydelige i, hvor vigtigt det er at øve det “at flytte sig spontant væk eller henimod”. Uden den mindste forklaring eller begrundelse, som kan betinge dette JA til sig? JA til at være i live og af-sig-selv passe på sig selv i kontakt til kærlighed?

Er det udtryk for en længsel efter den naturlighed og klare, medfølende og respektfulde måde vi omgås hinanden på, når vi mødes og undersøger sammen?

At gøre det i lyst?

Er det, at vi, lige så længe vi har eksisteret som “institut”, har peget på: At et møde, hvor den ene er nøgen og sårbar, og den anden er påklædt og står som autoritet og behandler – der handler om at “give og modtage” – udtrykker den mest udsatte position noget menneske kan placere sig i?

At den måde, vi til forskel fra ovenstående ser en tantra massage på, er: Som et møde imellem ansvarlige mennesker i øjenhøjde, der gør det af lyst og ikke ud af et behov for at blive fixet.
I det møde at undersøge og iagttage en anden måde at elske på, end den de måske tidligere har erfaret?

Vi er klare i at sige nej

Måske hænger forbitrelsen sammen med, at vi er meget klare i forhold til at sige nej til mennesker der vil “bruge” hinanden til at opnå tilfredsstillelse i jagten på f.eks. anerkendelse af egen dygtighed og kunnen.

Ingen kan være dygtig til at mødes i kontakt til kærlighed?
Og det vil aldrig ske i en “professionel distance”, der betinger et møde.

Støtte mennesker i at passe på sig selv.

Jeg aner det ikke. På sin vis er det heller ikke så vigtigt for mig. Harmen skabes af mennesker, der har brug for den. I det begær ses der stort på det faktuelle.

For os er det forfærdeligt, når et menneske føler sig krænket og brugt. Overgreb må ikke ske. Og de sker overalt i verden hvert eneste sekund.

At støtte mennesker i at blive bedre til at passe på sig selv og hinanden er simpelthen det allervigtigste tema overhovedet i det, vi gør på Mahamudrainstitut!

Vi gør det sikkert på en anderledes måde end de fleste? Vi tror ikke på, at et stykke papir med regler på forhindrer overgreb. Vi tror heller ikke på at trussel om straf gør det.

Uanset har vi meget klare og tydelige skriftlige grundantagelser og principper, herunder regler og aftaler om klart samtykke, som alle der kommer hos os, gøres bevidste om.

At forebygge igennem indsigt og kompetence

Vi ser derimod at overgreb forebygges, når der skabes indsigt, bevidsthed og opmærksomhed på overgrebets natur. Frem for alt på den bevægelse- kompetence der skal til hos den enkelte for at se, sanse, og bevæge sig på en sådan måde, at vi kan passe på os selv og hinanden i alle møder.

Vi skal opdage kontekst og situation før krænkelse sker. Vi skal mødes i aktiv kropslig dialog, der skal stoppe øjeblikkeligt, hvis den ene bliver passiv og måske er “frosset i angst”.

Vi skal være opmærksomme på, hvornår og hvordan vi risikerer at “binde” hinanden i ord og igennem attitude og krop.

Frem for alt skal intet tages for “givet” nogensinde…

Det vilde er, at de fleste der bagtaler, aldrig har været hos os eller har erfaret vores praksis. ..Og på den anden side så fungerer jo bagtale sådan!?

Hvad så med den bagtale?

Jeg tænker ikke, at der findes et middel imod den?

Måske bortset fra det forhold at hende eller ham der vælger at bagtale, sjældent klarer sig specielt godt, eller virker særligt lykkelig?

Vi er taknemmelige for…

Jeg/Vi er taknemmelige for alle de fantastiske, vidunderlige, sårbare og stærke, kærlige, omsorgsfulde, undersøgende og undrende modige mennesker, vi møder her.

Mennesker der gerne kommer og taler direkte med os, når noget føles svært eller ikke har været ok. Det ER sårbart at bevæge sig intimt med hinanden. Sanselighed åbner for sårbarhed

De kan genkende det, jeg skriver, fra praksis på 1. hånd.

Især når vi for f.eks. 120´ende gang undersøger, hvordan man lettest og uden anstrengelse bevæger sig væk, når nogen forsøger på at holde sig fast i sig.

Hvis du vil undersøge det sammen med os, så er vores årsforløb måske noget for dig?