at tage ansvar

At tage ansvar og integritet når vi mødes og elsker

Hvad vil det sige at tage ansvar, når vi mødes som voksne mennesker. Om det er på et tantra kursus, på en date, eller i en Tantramassage?

Kan børn tage ansvar?

For nogle år siden, blev jeg, i forbindelse med en stor konference for Læger og sygeplejersker i Tyskland, bedt om at tale om “kvalitet i sygeplejen af børn”.

Min første tanke var, at jeg på ingen måde kunne have forstand på-, eller indsigt i det tema på en måde, som bare kommer i nærheden af deltagernes erfaringer.

Da jeg så stod over for et stort fyldt auditorium med hundreder af læger og sygeplejersker – herunder åbenbart flere grupper af sygeplejestuderende. Stillede jeg en meget enkelt spørgsmål:

“For at kunne undersøge kvaliteten af sygepleje for børn, er vi vel nødt til at kunne forholde os til spørgsmålet: Hvad er et barn”? – og ikke mindst: “Hvordan adskiller et barn sig fra en voksen?”

Jeg havde sørget for, at der var adskillige mikrofoner til rådighed i den store sal. Jeg skal lige love for at det satte gang i en spændende dialog blandt de fagligt kompetente deltagere.

At lytte til den, lærte jeg meget af. Både om børn, voksnes opfattelse af dem, og om sygepleje for børn. Jeg tænker ikke, at jeg var den eneste.

Hvad vil det sige at være et modent voksent menneske?

Når jeg kommer til at tænke på dette, så hænger det sammen med, at jeg i kølvandet på mange dialoger om Tantra og det at deltage på et tantra-kursus eller at mødes i en Tantramassage, altid vender tilbage til vigtigheden af at et menneske, som begiver sig ind i et så intenst og intimt rum, er “modent”.

Hvad vil det sige?

At tage ansvar for sig

På ovennævnte konference blev den helt centrale forskel imellem barnet og den voksne – beskrevet som: “Evnen til at tage ansvar for sig selv”.
Dvs. at handle på sådan en måde, at det bevarer sin integritet her og nu. Det indebærer at kunne vurdere mulige konsekvenser af både at handle eller af ikke at handle i en helt konkret situation.

“Barnet” vil ikke fuldt ud kunne tillægges en sådan evne.

Sårbarheden for såvel barn som den voksne, der vil behandle eller pleje et sygt barn, er derfor meget høj. Grænsen for hvornår barnet OPLEVER noget som et overgreb – der reelt sætter barnets autonomi og frihed til at vælge og handle ud af kraft – er snublende nær.
Ja reelt set overtrædes den konsekvent. Oven i købet på en sådan måde, at barnet typisk vil blive “manipuleret” til at acceptere meget ubehagelige situationer i blind tillid til den voksnes “gode hensigt.”

Dilemmaerne står i kø.

Hvad, der er interessant for mig, er, at stort set det samme forhold spiller ind i forbindelse med helt almindelig “opdragelse”.

At tage ansvar for at se et menneske som ansvarligt.

De fleste af os vil tillægge en voksent og “modent” menneske, evnen til at handle ansvarligt overfor sig og andre.

Juridisk set er det en pligt! Som voksne kan vi “pådrage os et ansvar for noget, og straffes for det..”

Hvis jeg mødes med et voksent, modent menneske (f.eks. i forhold til noget med “Tantra”) – vil det være både respektløst og U-ansvarligt at behandle vedkommende som et barn.

Gør jeg det, vil det i sig selv fungere som et overgreb!

Jeg må derfor insistere på, at den, der møder op på et kursus, et seminar eller et tantramassage møde i elskov, ser sig selv som “voksen” og “moden”.

(Det ville i min optik også gælde, Hvis tantra-massagen betragtedes som terapi og behandling.)

At insistere på at tage ansvar gør ingen ansvarlig

At insistere på “modenhed” gør imidlertid ingen moden. Altså må en samtale have omdrejningspunktet: “Hvordan vores integritet bevares” .. Hvilket “tydeligt sprog” kan vi finde for samtykke før, under og efter vores møde.

Hvordan kan vi bevæge os med hinanden, på en sådan måde, at vi undervejs forebygger og forhindrer, at der sker noget, som er uønsket? – Hvad kan stå i vejen for, at vi kan varetage vores integritet ansvarligt?

Til det hører f.eks, hvordan vi opdager, hvis den ene af os “fryser” … og føler sig handlingslammet.

IKKE at tale om ansvar, ansvarlighed og autonomi finder jeg uansvarligt.

At samtale før…

På den baggrund vil f.eks. alle møder (og kurser) på Mahamudrainstitut blive indledt med samtaler før: Så vidt muligt telefonisk, og altid ansigt til ansigt.
De udspringer af, at vi nødvendigvis må tale om det, vi begge bør vide om hinanden. Vi skal kunne vurdere og særligt sanse og fornemme, om vi sidder overfor et ansvarligt menneske?…. Ser vi os i stand til at bevæge os med ansvar for egen integritet i mødet med vedkommende?

Et møde i en Mahamudra tantra massage kan føles mere sårbar og bevægende, end det er muligt at forestille sig inden.
Det er den bl.a. i kraft af, at den fungerer som en sanselig, kærlig, dialog. Det er elskov. En anden elskov end den, der ellers kendes.

Hvis ikke der opstår en spontan impuls..så skilles vi igen.

Hvis ikke der igennem de foregående samtaler opstår en spontan impuls og lyst til at være så intime med hinanden, så skilles vi igen og alt er fint.

Det er også baggrunden for, at den aldrig nogen sinde kan blive til en “vare” eller en”ydelse” i en gængs forestilling om en kunde og en leverandør. At opstille den præmis for sådan et møde bliver absurd. Fornemmer jeg det i samtalerne, bliver det ved dem…

Mahamudra Tantra-massage til kvinder

Tantramassage til manden