Bevidsthed

Bevidsthed

“Jeg er et andet sted nu”

For ikke så længe siden modtog jeg en kort mail, hvori det var at læse: “Jeg kommer ikke mere, jeg er et andet sted nu”.
Den ordlyd fik mig til både at smile og forundres.

Er det ikke det, som de fleste er optaget af: At komme et andet sted hen? At finde en vej, som kan “udvikle mig”? “At flytte sig”? “At blive bedre til dette eller hint”? “At opnå noget”? “Blive til noget eller nogen”?

“Tantra”, “Zen” eller “Tao”

Om det er “Tantra”, “Zen” eller “Tao” som der søges fordybelse i, så er der ikke nogen af de invitationer, som tilbyder dig at komme et andet sted hen end hvor du er. Tværtimod handler de alle om at opdage, at lige netop der, hvor du er, er livet i alt sin fylde. Jeg skal ikke “være et andet sted”. Jeg er lige der, hvor jeg skal være.

Jeg´et som illusion

Det, der beskrives, er naturligvis ikke, om der nu fysisk finder bevægelse sted eller ej. Livet fungerer som bevægelse. Derimod at dette “jeg”, som ønsker sig “at være et (andet) sted”, overhovedet ikke flytter sig. “Jeg´et” fungerer som en illusion.

Det svarer til en forestilling om, at den drøm, som den drømmende drømmer, skulle flytte sig? I drømmen kan der ske en hel masse, og drømmeren ligger stille og sover.

Der drømmes en drøm

Dette er ret enkelt at iagttage. Prøv hver eneste gang der kommer en tanke, ved hver betydning der gives til det, der sanses, – at betragte AT der tænkes, AT der sanses. Denne betragter er fuldstændig stille. Hvis et “jeg” udtrykker en fortælling om en person, vil fortælleren så kunne være sin egen fortælling? Nej vel?
Fortællingen forandrer sig, flytter sig efter ønsket om at skabe spænding, udvikling, oplevelser. Og fortælleren er der hele tiden og fortæller…. Indtil der bliver stille. 🙂

Bevidsthed

Denne “fortæller” eller “iagttager”, som heller ikke selv kan rummes i en fortælling, er ikke “min” eller “mig”. Den er hinsides “nogen” eller “noget”. Den er hinsides personlighed, tid og sted og kunne også kaldes for “bevidsthed”.