det der er

Det som er – Giver du feedback?

Feedback sker af-sig selv i alt levende. At “give” den betyder “at bedømme hinanden”, og der mister jeg den bevidste kontakt til det, som er

Feedback er, når mit hjerte slår

Når jeg bevæger mig, trækker vejret, og mit hjerte slår, så er det, der sker “feedback”.
Rækker jeg min hånd op i luften, uden at se på den, er det “feedback”, der gør det muligt for mig at fornemme, hvor den er relativt til min øvrige krop.

Når jeg spiser, til jeg føler mig “mæt”, er det udtryk for “feedback”. Når jeg kan berøre dig opmærksomt, blidt, og bevidst – udtrykkes “feedback”.

Hvad mon der fik nogen til at kalde min bedømmelse og vurdering af “min oplevelse af dig” til at være “feedback”?

“Feedback” sker i mødet hinsides ord og dom – det udtrykkes i, hvordan vi bevæger os sammen, og sanser os hver især.

At bedømme det, svarer til at give karakterer til hinanden, når vi kysser – uanset hvordan vi så formulerer denne dom. Enhver, som har prøvet det, ved at i samme øjeblik vil kysset være “dødt”…

Ingen lærer andet af denne misforståede form for “feedback” end at stræbe efter nogens udtrykte accept og at undgå kritik. Begge dele virker intimiderende og som en invitation til at være i kontrol.

At sanse i det, som er.

Jeg lærer, ved at være bevidst, opmærksomt, sansende IMENS jeg bevæger mig. Ved – igennem gentagelser og kroppens naturlige “feedback” – at forfine min evne til at skelne i stadig finere variationer og nuancer.

“Jesper…se og sans det, som er og sker! – Din bedømmelse vil komme fra din ide om det, der var, burde være, eller skal komme”.

Vil vi mødes i kontakt til “kærlighed”, må det ske hinsides bedømmelse – hverken af mig, dig eller det, der er.

Jeg lærer af dig, og du af mig, ved at vi bevæger os sammen i kontakt. Giver hinanden en invitation til at spejle os i det hinanden gør.

Læring er i det, som er.

“Du kan låne (afprøve) min måde at bevæge mig på – i krop og intellekt, for en stund”. Bare det, at vi indlader os på dette, gør at vi forandres. Læring er det, der finder sted.

Se en lille dreng gå ved siden af sin far! Hvordan holdning, rytme, takt følges ad… Ingen har sagt, at han skal gå sådan. Det sker bare. “Læres” helt af sig selv, når de bevæger sig sammen.

Den far eller mor der mener, at han/hun giver “feedback”, når han banker på døren til sønnikes værelse og siger: “Hvis du ikke holder op med at spille computerspil, så bliver du aldrig til noget”… ser ikke, at den vurdering ikke gør andet end at skabe afstand. Bedømmelsen stilles imellem.

Går jeg stedet ind, og spørger om vi kan spille sammen? Vil vi begge lære igennem samtidig, fælles interaktion – som oven i købet gøres enkel, når der er noget “fælles tredje” at mødes om.

Iagttag det næste gang..

Prøv at iagttage det næste gang, du deltager på et tantra-kursus, hvor du skal “modtage” og “give” feedback. Ikke om du kan lide vurderingen eller ej, men hvordan, det virker?

Intro-weekend på Mahamudrainstitut