impuls

Impuls – og rammen vi mødes i

Impuls er spontan bevægelse, uden for- eller bagtanke. Hvad gør rammen for et tantrakursus, en -behandling eller -massage så hamrende vigtig?

Hvis jeg med min hånd forsøger at fange en flue, som sidder stille på mit bord, vil den sandsynligvis spontant flyve væk.

Den gør det i impuls, uden at tænke eller overveje det. Nogle ville sige at den “siger nej” til at blive fanget… jeg siger, at den jubler: “Jeg leeeever…og det vil jeg vedblive med”.. imens den tager turen op i luften. og undslipper mit greb.

Impuls er lyst

Denne spontane livs- impuls er det, som jeg beskriver med “lyst”. Et iboende JA til at leve, der ikke kommer som et valg eller på nogen måde har sin rod i intellektets tanker. Det findes i alt levende, om det er mikrober, planter eller dyr.: Denne af-sig-selv impuls til at holde sig i live og være levende.

Jeg udtrykker det som: At “lyst” – det er det, jeg er. Det er ikke noget, jeg kan “få”, “skabe”, “give” modtage” eller på nogen måde frembringe ved f.eks. at “arbejde på den”.

“At passe på sig selv” handler med andre ord ikke om at SIGE “nej” eller “ja”. Jeg passer på mig selv ved spontant at flytte mig uden den mindste begrundelse eller forklaring.

Hvis vi vil mødes i noget, der kan være så intimt som “Tantra” – og det har INTET at gøre med, om vi mødes med tøj på eller ej, så er ovenstående simpelthen alfa og omega at få øje på!

… Og samtidig det allersværeste af det hele.

At erstatte impuls med instruks

Hvordan kan det så være?

Hvis nogen spørger mig, hvad den almindelige hensigt er med at opdrage børn, så vil mit svar være “at erstatte impuls med regler og værdier”. Et barn, der kun handler impulsivt, vil have det meget svært i et samfund, der er bygget op på regler og normer.

Et impulsivt barn er besværligt. I sin evige opdagelsestrang er det som om, at det hele tiden er ved at slå sig selv ihjel?… Som forælder kan det føles frygteligt stressende.

Altså må impulsen “tæmmes”, og det gøres meget let ved at give det en følelse af angst. “Hvis du ikke passer på, SÅ… “. Det opdrages til at “overtage” mors og fars bekymringer.

Midler til at tæmme impuls..

Midlerne til, hvordan denne angst med tilhørende skyldfølelse og kontrolleret adfærd kan fremmes, er mangfoldige. At forvente, at det er både “sødt” og “dygtigt”, er blot endnu en af dem, som bliver siddende indprentet i krop og sind hele livet.

Det vil altså være udgangspunktet, når mennesker for første gang begiver sig til et “tantra-seminar”, en “tantra-behandling” eller “en tantramassage”.

Hvad kan jeg så gøre som den, der inviterer til sådanne møder?

Hjælper det at snakke om vigtigheden af at sige “nej”. “Du kan bare sige nej, hvis der er noget, du ikke kan lide!”… Det hjælper nærmest ikke en dyt!

DEN invitation går nemlig til intellektet, og gør den spontane bevægelse – som i eksemplet med fluen – til et spørgsmål om “at vælge”.

Hvis jeg skal bremse impuls, så er netop VALGET.. det allerbedste til at gøre det. Giv os en situation, hvor vi skal vælge, og vi vil tøve!
Valget skaber en konflikt: Et enten-eller – og i særlig grad når det handler om at SIGE nej til et andet menneske, når vi selv kender, hvor ubehageligt det føles, når nogen bare siger “nej” til os.

En passende forklaring

Valget bringer mig ind i overvejelser om “at kunne levere en passende forklaring” ..som ikke “sårer den anden”.. og i sidste ende til måske bare at holde ud? Der er nemlig ingen passende forklaring.

Impuls sker bare… Den er lyst.

Forklar og beting lige lysten i dig, og du vil i samme sekund ikke mærke det mindste til den!
Det hele kommer til at handle om, hvad det er, der inviteres til og hvordan!

Gør det synligt, når nogen gør noget andet!

Hvis jeg vil opdrage unge til at virke som soldater, skal jeg gøre det “instruktivt” og allerhelst i “takt”.
“Nu gør i efter mig!”… “et,to, et,to…” osv.

Totalitære magthavere kender dette kneb til fulde.

Få mennesker til at klæde sig ens, og gøre de samme ting på den samme måde, på samme tid… og det vil for alle bliver HELT synligt, når nogen “falder udenfor normen”. Det ønsker de færreste. Det er jo en del af opdragelsen af føle sig “indenfor”. Hvem vil så være “udenfor?”

Hvis vi så samtidig kan gøre det attraktivt at være “dygtig” til det, som gøres, så vil det virke endnu bedre.

Feedback-system – bedømmelsens øjeblik

Det er i virkeligheden nok, at indføre et såkaldt “”Feedback”-system, (som altså ikke har noget at gøre med det, som feedback reelt betyder) .. og lade mennesker vurdere og bedømme hinanden og sig selv.

På den måde opstår hos de fleste en ubevidst angst for dels ikke at kunne sige noget “pænt” og dermed skubbe mennesker fra sig, eller frygt for at blive bedømt “dårligt” og derigennem tabe anseelse i det mindste i sin egen opfattelse.

Jeg går udenom!

Hvis, jeg møder denne undervisnings- eller behandlingsform, så går jeg langt udenom! Jeg finder den mere end usund, og jeg er helt med på, at langt de fleste instruktører og undervisere gør det med den bedste intention om at “give noget til sine elever”. De gør det, de selv kender.

Det skaber en rus og afhængighed

Ja måske deltager de selv på seminarer, hvor mange mennesker står og råber og gør det samme i takt, imens de alle sammen ser eller lytter i den samme retning?

Sådanne forsamlinger skaber en rus i kroppen, som føles fantastisk behagelig. Den virker lige så bevidsthedssløvende som narkotika.

Jeg skal bare lade mig flyde med strømmen… eller massen. En boblende lykkefølelse opstår.. Det føles SÅ fedt! .. og det er afhængighedsskabende.

Verdenshistorien er fyldt med de mest vanvittige konsekvenser af denne instruktive styring og ensretning.

Ramme og muligheder – ikke instruks

Hvilken ramme finder jeg så mere nyttig?

En ramme adskiller sig på alle måder fra en instruktion eller instruks.

En ramme må jeg bevæge mig ud over..

Når jeg rammer et billede ind er det for at adskille det fra sine omgivelser. For at se, AT det er adskilt må mit blik bevæge sig ud over rammen og ud ind igen… Jeg “ser” altså rammen ved at krydse frem og tilbage over den.

For at undersøge billedet må jeg bevæge mig, af mig selv!

Et alternativ til instruktion, kalder jeg for en “invitation”.
Når jeg/vi på Mahamudra institut inviterer til “øvelser”, så er det for at vi hver især kan undersøge noget. Rammen beskriver, hvad det f.eks. er vi vil undersøge?

Eksempel: Hvordan indledes et møde?

Lad mig beskrive et eksempel:

Vi beder f.eks. kvinderne om at sætte sig på hver sin “ø” i lokalet, og mændene om at stå langs væggen. (Og omvendt)

Vi vil undersøge, hvordan vi kan indlede et møde, på en måde som umiddelbart sanses rart og tillidsvækkende for begge? …

Mændene går så hver især til en af kvindeøerne og indleder en kontakt uden ord.

Både kvinder og mænd opfordres til spontant at bevæge sig i forhold til det, de sanser. Evt helt at afbryde mødet, eller slet ikke at indlede det. Efter ganske kort tid lyder klokken..og alle møder slutter, og vi gentager øvelsen med nye møder.

Rammen inviterer med andre ord til ikke at gøre noget instruktivt, men at undersøge og iagttage hvad vi gør, når vi gør noget – såvel intellektuelt igennem de “betydninger” vi skaber og emotionelt i det, der umiddelbart sanses.

Ingen giver feedback!

I en fælles runde kan de, der vil, berette om de erfaringer, de har gjort i SIG, uden at “rette dem imod specifikke deltagere”.

F.eks. “Det gik op for mig, at jeg har brug for selv at “lukke nogen ind på min ø, dvs aktivt at tage imod vedkommende, og at en mand ikke bare tager det for givet at han kan vade ind, uden først at have ladet mig acceptere det!”

Fantastisk lærerigt

Sådanne øvelser er fantastisk lærerige.

Dels fordi de gør det muligt for alle at bevare sin integritet, og samtidig tydeliggør som “mejslet i granit”, hvad det er, vi hver især gør eller undlader at gøre, når vi som i dette tilfælde møder et menneske på et tantra kursus (eller hvor som helst).

I refleksionen samler vi også iagttagelser og finder sammen ud af forskellige muligheder, som måske “virker godt”, og det, som absolut ikke virker godt…

DET kan føles svært

Samtidig er de svære.

De trækker nemlig selvfølgeligheden ud af møderne: At det er givet, fordi jeg nu har tilmeldt mig et tantra kursus, at jeg kan komme i kontakt en mand/kvinde.

De er også svære, idet det måske med ét bliver meget synligt for den enkelte, hvad det er, som bare ikke virker i dagligdagen – hvis jeg ellers vil se det?

At åbne sine øjne og SE det, som sker og er.

Den oplevelse er ikke euforisk eller bevidsthedssløvende… tværtimod. Det får os alle til at åbne øjnene og blive mere tændte på bevidst og opmærksomt at se det, som konkret sker og er, og ikke gå ud fra, at det “vi har lært” bare virker…. Vi afprøver simpelthen igen og igen…

Aktivt at møde

Det aller vigtigste er for mig, at alle øvelser simpelthen inviterer til aktivt at møde det, som sker i bevægelse – og at øve det igen og igen…

Når Karin og jeg præsenterer noget – er det med en understregning af at det, vi viser, udtrykker vores praksis og fremstår som invitationer til at afprøve. Alene for at udvide antallet af muligheder i sig… og have en nogenlunde fælles reference når vi efterfølgende reflekterer sammen.

At føle sig afvist når nogen flytter sig i impuls

En gang imellem kan der i et menneske, som oplever nogle gange, at et møde slutter brat, opstå og blive udtrykt en følelse at f.eks. “at føle sig forladt” eller “afvist”. Det kan blive en mulighed for at undersøge det.

Hvis fluen i det indledende spontant flyver, væk, så er det for uden tøven at redde sig og sin integritet (sit liv), Den “forlader mig ikke”Den passer på sig. Det gør den også, hvis jeg “bare lige vil kæle kærligt med den”

Livs-forvandlende selvudvikling

Vi har netop afsluttet en helt fantastisk spændende weekend med vores cupisofi-gruppe. Alle gav udtryk for at tantramassage møderne og øvelserne i virkeligheden bliver til et helt unikt spejl på, hvordan vi hver især lever og relaterer i det hele taget!

Fællesskabet bliver på denne måde til den mest kraftfulde selvudvikling, man kan forstille sig. Det er meget bevægende og livs-forvandlende i alle ordets betydninger.

Når, mennesker først får øje på at bevæge sig spontant uden at skulle “forklare sig”, så kan de helt ubesværet flytte sig i et NEJ… og i den samme bevægelse og bevægelighed sprudler et vulkansk JA…


Måske er Systemisk uddannelse på systemisk institut i Nølev noget for dig?

Eller at komme med på Systemisk cupisofi...