Du kunne bare have sagt nej

Du kunne bare have sagt nej

Du kunne jo bare have sagt nej! En kvinde fortalte mig, at hun hos en “tantra-terapeut” var blevet fuldstændigt overrumplet (pænt beskrevet) i “terapien” over det, han gjorde.

Det er ikke så sjældent, at kvinder fortæller mig om sine erfaringer med Tantra massage. På den måde får jeg et indtryk af, hvordan andres tantra massage-praksis opleves.

Nogle gange taber jeg simpelthen underkæben af forbløffelse. Ja ikke bare det – jeg bliver meget ærgerlig. Især når jeg gentagne gange lytter til beretninger fra møder, hvor den samme tantra-massør går igen.

At åbne i sårbarhed betyder at risikere noget

Når jeg som mand inviterer kvinder til et så intimt møde, som en Mahamudra massage er – og jeg tænker at det gælder for tantra massager generelt – så er det for både den, der leder mødet, altså mig, og kvinden at åbne et rum, hvor vi begge risikerer noget.

Hvor der åbnes for sanselighed vil der åbnes for sårbarhed. Det gælder for både kvinden og for mig.

Det, at vise sig sårbar i tillid til et andet menneske, kræver mod.
Det, at møde denne sårbarhed vel vidende, at jeg netop i vores sårbarhed også kan komme til at såre mest, kræver også mod.

Assymmetri i mødet?

Vi er kun os to. Vi kender ikke hinanden. Kvinden, der kommer til mig, vil have en forventning om at mødes med en mand, som “ved” eller “kan” “noget med tantra”. I det udgangspunkt vil der være en asymmetri fra starten – i hvert fald hvad det angår.

Hun ved ikke, hvad hun kan forvente. Jeg har en noget bedre ide om det – selvom alle møder er forskellige.

Hvordan passer vi på hinanden?

Hvordan omgås vi med dette, så vi kan passe bedst muligt på hinanden?

I virkeligheden gælder det i min optik for alle fortrolige møder. Når vi mødes i sanselig, lystfyldt berøring uden tøj på bliver det meget vigtigt.

Jeg ved, at nogen finder det vigtigt at spørge ind til “grænser”. Jeg deler ikke den opfattelse. Hvordan skal jeg kunne udtænke en grænse for noget, jeg ikke ved hvad er? Hvis jeg bliver bedt om det, vil jeg søge tilbage til mine erfaringer og forestillinger om, “hvad det kunne være”?

Jeg kan konstruere en grænse nu, for efter 5 minutter at finde ud af, at den overhovedet ikke var enten relevant eller “nok”. Jeg vil ikke “låses” af en ide, jeg havde for en halv eller en time siden, og som jeg gav udtryk for på det tidspunkt.

Grænser vil være intellektuelle konstruktioner, der skabes for at udøve kontrol.

Derfor finder jeg det meget mere vigtigt, at vi kvalificerer hinanden til at gå i dialog under hele mødet. Mødet MÅ forme sig som en sådan kropslig og evt. verbal dialog, hvis den ene – her kvinden – ligger helt stille og ubevægelig.

At få snakket dette igennem og “øve det” igennem eksempler, der taler til både krop og intellekt, er for mig SÅ vigtigt, inden vi mødes i selve Mahamudra massagen. Derfor samtaler vi først.

Denne første kontakt giver os begge en mulighed for at fornemme tillid og tryghed lige der – og frem for alt tale om, hvordan denne tryghed opretholdes igennem hele mødet.

Jeg kan intet tage for givet

Under Massage-mødet – må jeg som den, der leder, og hende, der lader sig lede, ikke forlade os på at det, vi talte om og og aftalte i samtalen stadig holder stik.

Det er her og nu i dette øjeblik, i det, der sker, som tæller. Jeg kan intet tage for givet…. og intet for “modtaget”. Vores møde forandres hele tiden – og forandrer os hele tiden.

Jeg kan intet tage for givet

Vi vil ikke være “de samme”, når vi tager afsked med hinanden. Vi berøres og bevæges begge to…. ud over al beskrivelse.

Karin og jeg lægger meget stor vægt på dette i på alle vores kurser, og især i det årsforløb der over 3 år kvalificerer til at praktiserer Mahamudra massage. Det er samtidig det, som er allersværest at se og lære.

For nogle nye deltagere, der evt er vant til en “tantra-jargon” med bestemte kutymer i diverse øvelser og møder, kan det føles voldsomt svært pludseligt ikke på noget tidspunkt at kunne regne med det, som “forventes”.

Opmærksomhed på og i dialog

Jeg må være opmærksom på, om et møde bliver “skævt”. Kunne sanse at der ikke længere er dialog men monolog, krav og forventninger i spil. I MIG sanse hvis den anden f.eks. er “frosset”.

Det sidste er simpelthen ikke muligt, hvis rammen og forventningen er at den ene ligger “uden at skulle gøre noget og bare nyder”, og den anden forventes at være den, “som berører” eller “giver”.

Hvis jeg samtaler med et menneske, og vedkommende bliver “helt stille og nydende”, vil jeg også opdage det med det samme. Kontakt opstår, når vi lytter til hinanden. Ikke ved at gøre noget ved eller for hinanden.

I en samtale er vi i opmærksom kontakt med hinanden.

Ja det lyder fremmed for de fleste, i forhold til den alm. opfattelse af tantramassage. Og det er simpelthen det, der skaber tryghed hos os begge – hvis nogen spørger mig. Tag intet for givet.

Klarhed klarhed klarhed

Alt dette skal være meget meget klart på hjemmesiden, i telefonsnakken og/eller i den indledende samtale. Ikke nok med det: Selve rammen – altså om det er “terapi og behandling” eller en “invitation til at erfare elskov på en ny måde”, “at undersøge den sanselige, kropslige dialog” .. eller hvordan det nu formuleres .. skal også være hugget i granit.

I samtalen må det igen tydeliggøres og eksemplificeres, hvad det er, et sådant møde KAN indeholde – klart og utvetydigt og som allerede skrevet: Hvordan vi løbende sammen er opmærksomme på og kommunikerer igennem bevægelse, tegn eller med ord at det, der sker, er ok eller ikke ok.

……Hvordan vi løbende sammen er opmærksomme på og kommunikerer igennem bevægelse, ting eller med ord at det der sker, er ok eller ikke ok.

At intet – absolut intet sker pludseligt, men at bevægelser er så tydelige, at det er let at følge med.

Når “Terapi” skaber uklarhed

Lige netop her oplever jeg, hvor uklart det kan blive, når en tantramassør kalder sine massager for “terapi” og så samtidig bagefter forventer, at den, der så også kaldes for en “klient”, under “behandlingen” skulle være gået i dialog om det, som terapeuten selv mener, at være den bedste til.

En kvinde fortalte mig at hun hos en “tantra-terapeut”, var blevet fuldstændigt overrumplet (pænt beskrevet) i “terapien” over det, han gjorde. Ikke i sin vildeste fantasi havde hun kunnet forestille sig det. Hun fik ikke sagt fra.

“Hvad…hører DET også med til behandlingen… ??? ” lå hun og tænkte i sit ubehag, som hun huskede det.

” Du kunne bare have sagt nej undervejs….”

Når berøringer og kropskontakt, som ellers forbindes med elskov, pludselig kaldes for noget “andet”: f.eks. “Anal eller Vaginal dearmering” – så er der altså noget, som for mig bliver meget uklart!

Da hun konfronterede ham med det, lød svaret bl.a.:

“Jeg spurgte dig, om der var noget, du ikke ville?.. og du svarede “næh … ikke hvad jeg lige kan komme på”. Du kunne bare have sagt nej undervejs.”

Han følger sin “intuition” og mærker hvad hun har brug for..

Hvordan skal jeg kunne svare på et sådant spørgsmål uden at vide, hvad det er, der kan komme til at ske f.eks. under et dække af, at han følger sin “intuition”…og “mærker, hvad hun har brug for”?..Som det så fint skrives. INGEN ved eller kan fornemme, hvad jeg har brug for, og jeg vil have mig frabedt at blive berørt af nogen, der mener at vide det, eller synes “at de kan mærke det!”

De færreste kan sige nej eller flytte sig spontant.

Vi har set igennem års erfaring med tantra-seminarer og -kurser, at noget af det sværeste overhovedet at få øje på og genopdage er AT flytte sig spontant eller at sige nej – uden at skulle undskylde sig eller komme med en god forklaring.

Jeg kan simpelthen ikke forvente, at en kvinde kan sige nej, når jeg møder hende. Hvad, jeg bla. gør, er at fortælle hende, hvilke risici både jeg og hun løber, hvis vi ikke lykkes med det undervejs. 

Det taler vi om.

Jeg kan simpelthen ikke forvente, at en kvinde kan sige nej, når jeg møder hende.

Mødes i respekt og omsorg

Dermed kan vi mødes i respekt og omsorg for hinanden. Vi bærer simpelthen hinandens sårbarhed i vores hænder. Vi må bevæge os med hinanden i opmærksomhed – og jeg må være fuldstændig klar på mit ansvar i den sammenhæng.

HVIS, det så skulle ske, at der sker noget, som der ikke føltes rart eller var ubehageligt. Så må vi også kunne tale om det og mødes i det.

Det handler ikke på nogen måde om “skyld” men om at skabe indsigt hos os begge.

Livet er også ubehag

Vi kan i livet ikke undgå ubehag. Det er ligeså vigtig en del af det at leve som at nyde. Uden evnen til at bevæge mig impulsivt i begge situationer, mister jeg kontakt til lyst og livskraft.

Kærlighed” har intet at gøre med “at nyde”. “Kærlighed” peger på “at være i opmærksom ,bevidst, kontakt til det, som er” … Og bevæge sig med DET, og ikke i troen på sine fortællinger om det, “som burde være, var, eller skal komme”.

Vær tydelig!

Vær tydelig! … Jeg siger og skriver: “At en Mahamudra massage ER elskov. Ikke den elskov de fleste kender, og at det ER det sanselige, kropslige, og lystfulde møde mellem to mennesker i opmærksomhed og hengivelse, vi mødes i og undersøger.

Det møde kan og skal ikke blandes sammen med “terapi” eller “behandling”. Ser du den sammenblanding nogen steder, så vil jeg opfordre dig til at gå udenom.

Cupisofi og elskovskunst uddannelse i Mahamudra tantra massage