Der skrives så mange annoncer for Tantra, der inviterer deltagerne i et arrangement til “at komme dybere”?

….

Ja det lægger jeg også mærke til. Jeg ser det som et udtryk for en tid, hvor strukturer, identiteter og relationer er præget af konstant forandring og usikkerhed.

Først og fremmest ser jeg det som et modeord, der anvendes i flæng om mange spirituelle sammenhænge.

Måske skal det pege på, at der inviteres til en “mere” meningsfuld og intens oplevelse?
Hvad, der præcis menes med det, finder jeg uklart. Det forklares sjældent i reklamerne.

En tanke er, at det stilles overfor den flygtighed og overfladiskhed , som ikke mindst sociale medier repræsenterer?

Det kan også fungere som en måde og -mulighed for at en læser kan projicere egne ønsker og behov ind i “oplevelsen”: Om at love noget på en så uspecifik måde, at det ikke kan skuffe?

Markedsføringsmæssigt fungerer det som en “vag appel”.

Dybere relationer?

Er der ikke noget med, at vi gerne vil have “dybere relationer”?

….

Jo det er der nok. Og det er interessant at undersøge, hvad det betyder?

Når vi beskriver noget gå “dybere”, så taler vi om “at bevæge os ind eller ned i noget”.
Hvis det er i havet, som kan vi ikke komme dybere ned end til bunden.

Hvis det er i Jorden eller kroppen vi vil dybere ind i, så går det hun til midten. Derfra er vi på vej mod overfladen igen.

Vil vi derimod dybere UD i rummet, så betyder det at øge afstanden til jorden” Altså at bevæge os længere og længere væk fra det kendte og ud i det ukendte.
…..

Det er da interessant!

Relationer og dybde

Ja.. hvis vi beskriver noget som EN relation, altså “en form”, så betyder det “at komme dybere”, at søge ind til det begynder at blive overfladisk igen.

Ser vi imidlertid, at alt, hvad vi mener at “kende”, ikke er andet, end det vi har lært at beskrive noget som, så bliver “dybere” at opdage: At jo længere vi kommer væk fra det kendte “selv”, hvorom alt kredser om, jo mindre “ved vi” og jo mere bliver der at undersøge..


I det sidste tilfælde bliver Metaforen at se “SELV” som en ide om at være “det som alt tilsyneladende drejer sig om”, og først opdage når, denne absurde fortælling forlades, at det stadigt “dybere” opstår jo længere “væk” fra illusionen om dette “selv” og “ind i det tomme rum”, vi bevæger os..

….
Uh det er altså en spændende måde at se termen “dybere” på!