erotisk chat

Erotisk chat for mænd – hvordan skaber du kontakt?

Når jeg skriver denne artikel om erotisk chat for mænd, så beror det både på mine egne erfaringer med at chatte og på samtaler med kvinder om deres oplevelser med erotisk chat.

Ind imellem ærgrer de sig over at det, som kunne have udviklet sig til noget sanseligt og lyst-vækkende endte før det overhovet kom i nærheden af det.

Erotisk chat som at samtale

Jeg ser det at chatte som at samtale. Den fungerer i princippet fuldstændigt sådan, som hvis vi mødes ansigt til ansigt og ikke igennem ord skrevet på en skærm.

På mange måder kan det at chatte virke meget direkte, når den kropslige interaktion mangler.

Måske spejles mænds og kvinder forskellige måder at nærme sig hinanden i fysiske møder sig også i måden der chattes på?

Den indledende kontakt

Jeg har skrevet den i “du”-form. Det gør jeg normalt ikke, og her er så en undtagelse 😉

Hvordan inviterer du til en indledende kontakt over chat?

“Hej!”
“Hva´så, er du til noget?”
… Skriver du måske?

Det er absolut NO-GO..

“Noget hvad?”
“Hvem spørger?”
“Har jeg overhovedet inviteret dig?”

En anden variant:

“Hej du ser sød ud!” varieret med: “Lækker, fræk, interessant, dejlig, smuk, køn..”

Du begynder med at vurdere og bedømme hende!?
De færreste vil vurderes af mennesker, de ikke selv har givet tilladelse til at vurdere sig.
Døren lukker næsten før der er banket på.

Selv på en tur i byen, fungerer den ikke.

Det fælles tredje

Hvad så?…

Et møde begynder bedst med det, jeg beskriver som: “Noget fælles tredje.”
En fælles interesse, musik, dans, fælles bekendte.. og ikke direkte konfronterende.

F.eks.“Hej jeg hedder Mads. Jeg læste din kommentar til opslaget i xy-gruppen. Der var noget i det, du skrev, jeg gerne vil spørge dig om?”

“Jeg så, at du kommenterede på XY, kender du også Søren?”

Altså: En ikke-vurderende nysgerrig interesse, der samtidig virker selvåbenbarende.
I eksemplet: At du også interesserer sig for det emne, hun har kommenteret.

At mødes i lyst er intimt. At noget er intimt betyder, at vi kan/vil tage det ind i os. Ind i vores sind og krop og lade os bevæge af det.

Jeg kender ingen kvinder, der vil forceres åbne.
Alt levende åbner af sig selv, når det, de møder, føles trygt, og det føles let at bevæge sig i integritet. Med det mener jeg: “At det er føles let at passe på mig selv.”

Det helt store spørgsmål er, om:

Du kontakter kvinden for at “få” noget, hun skal levere?

Eller

Du kontakter hende for at “give” hende noget, du mener, du er god til at give?

Begge versioner lukker døren!

Den erotiske chat

“Hvordan vil du gerne tilfredsstilles?”
“Hvad kan du godt lide?”

Jeg er skide god til at give sprøjte orgasmer, det har jeg ofte fået af vide. Det lærte jeg engang af en”.
“Kan du lide at sutte?”
“Tager du det hele”?

Alle disse spørgsmål virker bare ikke godt.
De kan måske stilles – og i mine øjne kun måske, og når man kender hinanden virkelig godt og måske har elsket med hinanden mange gange?

Når jeg skriver måske, så er det fordi, at det ikke føles rart for de fleste at blive set som et objekt, der skal tilfredsstilles. Eller for den sags skyld at blive mødt med forventninger til måden, vi skal elske på. Forventninger kvæler simpelthen spontan lyst!

Vi åbner os for et andet menneske, ikke for en “ydelse” eller en “byttehandel”

Hvem er du Mand? – Vil og kan du lytte?

Altså hvem er du? Og hvordan viser du det igennem at chatte?
Du gør det ikke ved at fortælle om alt det, du er dygtig til, ejer, eller vil.


Du viser det igennem måden, du åbner dig på, og hvordan du synliggør oprigtig interesse for et andet menneske?uden at ville noget med vedkommende.

Er du der helt og fuldt i chatten, eller er du sideløbende optaget af noget andet?
Spørger du interesseret åbent ind til det, der skrives, eller er du mere optaget af at fortælle uopfordret om dig selv?

Er du opmærksom på, at dialog kun er mulig, når vi lytter til hinanden. Dvs. lytter/læser det, der skrives og ikke det, vi tror, der skrives/siges eller menes, eller det, vi gerne vil have, der skulle skrives/siges?

Hvis det hele så udvikler sig i retning af flirt. Så sker det også inddirekte f.eks. igennem diskrete invitationer, der reageres på.

I den forbindelse ser jeg det som temmelig vigtigt, at manden på ingen måde målsøgende går efter at ville tilfredsstilles.

Være liderlig uden at ville noget med det?

Du skal på godt dansk kunne være liderlig uden at ville noget med det.
Kunne nyde, at det er det, som er og sker i kroppen lige her og nu, som er dejligt, og ikke noget der skal komme ud af chatten.

Hvis det sidste er tilfældet, vil det gennemsyre hele samtalen.

Du er i så fald meget optaget af noget, som skal komme. Det findes altså ikke! Hvis det fandtes her og nu, ville du jo ikke gå efter det? Drømmen om det der ikke er, bliver så vigtigere end at være her i det, der sker nu!

Kvinden du chatter med fornemmer at du er “needy” – og at det er hende, som har fået opgaven at gøre ham tilfreds.. Det kan (og vil) på et splitsekund lukke alt.

Hvis hun derimod finder det spændende og lystent at lege med denne åbne og modtagelige mand, så kan det meget vel være, at det ophidser hende at undersøge, hvor langt hun kan lede dig? ..

Lad dig lede af hende i en erotisk chat

Ja det skrev jeg: Hvor langt hun kan lede dig?
Hun føler sig tryg, når du ikke har en ambition om at styre hende!

Det gælder også evt. udveksling af Fotos. Det sker først, når der er skrevet, sendt og accepteret en invitation til at se.

Ingen ved sine fulde 5 ville ved bardisken eller til festen uden videre åbne sine bukser og hive staven frem. Det ville med det samme lukke samtalen og føre til at vedkommende blev smidt ud og i værste fald blev anmeldt for blufærdighedskrænkelse.

Naturligvis er ovenstående alene udtryk for, hvordan jeg ser på det at chatte erotisk. Der er ganske givet mange andre muligheder i det…

Skam og erotisk chat

Det sidste, jeg vil nævne, handler om skam.
Når en erotisk chat afsluttes, så lad være med bare at skride og slette kontakten,

Et intimt møde er sårbart.
Hvis du skammer dig over at føle lyst og være liderlig, så bliver det ikke bedre af at bruge andre mennesker til at tilfredsstille dig selv med. Vi åbner os for hinanden.

Altså stå ved dig selv!
Hvis du synes at du var for meget, så skriv til hende, og åbenbar dig i det for hende.

“Uh jeg var måske lige lidt for meget i går”.. “Er du ok med det?” – “Jeg blev simpelthen så lysten af vores snak!” . Det handler ikke om at undskylde, men om at være sårbar: At åbenbare hvad der sker i dig.

Måske overraskes du!?
Du kan ende med at finde ud af at kvinder er lige så lystne som du, og ikke sarte som du måske kunne tro?
De har ofte bare en ret god Bullshit detektor: Er du der, eller gør du bare som om?

Det sidste finder sjældent god jord i en erotisk chat.