tiden

Tiden til at være levende?

Jeg har ikke tiden – siger hun. Den kommer nok, når jeg er blevet færdig med alt det jeg skal nå for at indfri mine forpligtelser.

At tage noget ind – betyder at noget kommer ud

At skrive er for mig som at lege med ler, modellere, dreje, bygge -huse,- skamler -bænke og -borde, undersøge måder at bevæge mig på, at danse, at elske .. Ja jeg kan blive ved.

Det virker i mig som spontant at bryde ud i sang eller latter,
eller
som når jeg glæder mig over at se Mille og Gandalf boltre sig i græsset på skråningerne ved Rhinen.

Jeg tænker at det følger naturen?

Når jeg tager noget ind, kommer der også noget ud!
Dette med at tage ind, sker også helt af sig selv.

Uden anstrengelse

Jeg trækker ikke vejret ind og ud.
Vejret trækker sig med mig.
Det sker uden anstrengelse, med mindre jeg forsøger at kontrollere det.

At kontrollere det vil betyde, at jeg begynder at kæmpe med livet og det levende selv. I stedet iagttager jeg. Lader det være, som det er, og opdager at det aldrig er, som det er. Det bevæger sig kontinuerligt. Jeg kalder det “Lyst”.

Hun ville nå det til tiden

I morges blev jeg på hasarderet vis overhalet i bil af en kvinde. Hun så ud til at have meget travlt. Klokken var lidt før 8, og hun tog svingene mod motorvejen med over 100 km i timen. Hendes ansigt virkede anspændt i det korte glimt, jeg opfattede det.
Jeg forestiller mig, at hun måske var ved at komme for sent?

Tænk at både hendes og andres liv synes mindre vigtigt, end at møde til tiden!? Ja jeg ved naturligvis ikke om det var det..? .. Og noget skulle hun tydeligvis !?

Jeg genkender det fra mig selv.

Maskiner skal køre “til tiden”

De enkelte dele må ikke være bagefter de andre. Hvis det sker, laver maskinen fejl. Det er nok, at en del ikke er synkroniseret til tiden.
Sådan konstrueres de. Det gør computere også. Det hele skal ske til den rigtige tid.

Det levende ændrer kontinuerligt rytme. Det gør det for at kunne bevæge sig med de mange forskellige rytmer som det, der er omkring, bevæges i. Vi kalder det også for cyklus, ebbe og flod, årstider, perioder, søvn og hvile, sult, tørst, liderlighed og mæthed.

Vi danser godt sammen, når vi finder rytmer, som passer til hinanden. De behøver overhovedet ikke at være de samme, med mindre vi danser helt tæt.

Med tid er det anderledes.
De fleste kæmper imod tiden. Små børn forstår det ikke. Det gør dem kede af det og bange. Tænk lige! At den tid, der kæmpes imod, er den tid, som skabes af en maskine.
Et ur! .. Der går regelmæssigt og konstant.

Den maskine har fået al magten i mange menneskers liv.
“Jeg har ikke tiden”, siger de… Og taler om angst.

Hvad går lige konstant efter et ur i din levende krop og dit sind?

Sommercamp 2022