Et elskovsmøde med andre end din partner

Et elskovsmøde med andre end din partner

Sexdrømme og angst

“Jeg kunne godt forestille mig at elske med mere end een, men at min partner skulle gøre det, har jeg svært ved at acceptere”.

Udsagn af den karakter har jeg mødt mange gange, og jeg undres, hver gang jeg hører dem.

Når jeg spørger ind til det lyder det typiske svar: “Det er jeg endnu ikke klar til”, eller “det vil jeg ikke kunne holde ud at skulle se på eller blot vide.”

Bag dette må der ligge en angst? En angst for at miste partneren – ved at han/hun måske opdager at den “anden” er “meget bedre eller meget smukkere” end mig? En angst som udspringer af, at der sammenlignes.

Andre gange hører jeg nogen sige: “at de har givet hinanden friheden til at gøre det”. Det får mig uvilkårligt til at tænke på, om disse mennesker overhovedet relaterer i frihed til hinanden, siden det overhovedet skulle være MULIGT at give “den anden sin frihed”?

“Jeg har behov for at være noget særligt”. Hvis han/hun vil elske med enhver, hvad er det så, som vi “har sammen”? Lyder det også ind imellem som respons.

Det eksklusive fængsel?

At blive gjort til “noget særligt” er i mine øjne måske det mest sikre fængsel man kan sætte nogen i  – i hvert fald hvis vedkommende identificerer sig med det. Er det ikke derfra al psykologisk lidelse kommer fra: Ideen og ambitionen om at være (eller skulle være) nogen eller noget, og skuffelsen over at det gang på gang ikke lykkedes at leve op til denne fantasiforestilling? Een sag er det hvis jeg selv opstiller ambitioner på egne vegne, en anden er at skulle “overtage” andres for mig?

Hvis jeg med ordet “frihed” beskriver det, som er hinsides enhver betingelse, så bliver det synonymt med “kærlighed”?
Måske ønsker flertallet slet ikke at relatere i kærlighed? Men mere at finde trygheden bag parforholdets mure?

Sex imellem flere – en kilde til kraft?

Jeg tror at fantasien om at elske med flere hører til en af de, som allerflest med mellemrum går rundt med. Når sexindustrien producerer underholdning, så søger de naturligvis at ramme de forestillinger om “det frække”, som mange mennesker kan identificere sig med.

Måske er der noget magisk i den forestilling? Måske udtrykker den en længsel efter noget som ligger helt naturligt i os? I taoistisk tradition anses det som værende sundt for en mand at elske med flere kvinder – gerne på en gang. Hans livskraft styrkes igennem denne kontakt med det kvindelige. Sådanne overleveringer kan naturligvis også blot vidne om at det alle dage har været drøm nummer et, som så her skulle finde sin begrundelse  – om ikke andet så for mandens vedkommende?

Og vores praksis viser at både mænd og kvinder virkeligt kan finde ind til livskraft og kontakt til lyst, netop der hvor vi slipper forestillingen om at være det eksklusive.

Dække hinandens behov?

Nu har det, som vi i Mahamudrainstitut formidler, slet intet at gøre med sexindustriens præsentation. Uanset om det handler om elskov imellem to eller imellem flere.

Hvor vi betinger vores relation – på den ene eller anden måde – vil der uvilkårligt blive tale om at “bruge” hinanden. “Vi dækker hinandens behov” – illustrerer sådant et udtryk. Eller “Jeg får mine behov dækket derhjemme”. Det er de samme ord som enhver sælger lærer på sit salgskursus: “(Op)find kundens behov, og vis ham, at du kan dække dem… “

Intet menneske skal på nogen måde dække mine behov. Sikke et ansvar det ville være at give andre! Er det ikke noget af det mest egoistiske, jeg kunne sige til et andet menneske: “Jeg giver dig hermed ansvaret for at dække mine behov!”? …. “Ja ok ikke ALLE behov, men så nogle af de vigtigste: “Sex, nærhed, ømhed og omsorg”… (bliver det bedre af det?)

Det første møde som single?

Hvis såkaldte “singler” – møder et nyt menneske for første gang, og tiltrækkes af vedkommende, spekulerer de så over hvornår han/hun sidst var i seng med en anden, og benytter det som et kriterium for tiltrækningen?

Hvordan er det så lige, at det bliver så vigtigt, i det øjeblik vi mener, “at nu er det os to”?

Hvis han/hun er “gift”, er i et “parforhold” eller på anden måde “taget”, så vil de fleste trække sig. Hvorfor? Fordi “man ikke vil ødelægge noget?”, “At det vidner om en skidt karakter, at han/hun lægger op til noget, når han nu allerede er “afsat”? Eller er det fordi det simpelthen ikke er tilfredsstillende at blive “brugt” som adspredelse af en, som er på “udgang” fra fængslet?…

At mødes

Alternativet til at bruge hinanden vil være at MØDES. På ny igen og igen. HVEM er det som mødes? Er jeg den samme i dag som i går? Er du?…. Eller mødes to historier? Din historie om mig, og min historie om dig?

Dette møde gør jeg til noget centralt i tantra. Det sværeste sted at “øve” det eller at erfare “det tantriske møde”, er der, hvor vi allerede har filtret os ind i hinandens fortællinger.
Selv hvor det ikke er tilfældet, vil vi i et nu kunne skabe drømme og “betydninger”, som vi identificerer os med:
“Denne mand er noget helt særligt”! , eller “sådan et nærvær har jeg aldrig før mærket i et møde”… “Jeg fornemmer en magisk tiltrækning imellem os”.

Vidner disse fantasier og forestillinger ikke om, at vi (igen) erstatter mødet selv, med “betydningen af mødet”? I nærværet ER der ingen historie, der ER intet begær (..efter fantasien). Nærvær er nærvær. Det er essensen af anerkendelse: Der ses! Der sanses!

Den gensidige kontrol

Når vi gør den gensidige seksuelle kontrol til et omdrejningspunktet i den måde, vi relaterer til hinanden på, har vi umuliggjort kontakten til lyst. Det kan måske lykkes os for en tid at glemme, at det er sådan? Måske er angsten for angsten og usikkerheden ved at slippe denne kontrol så overvældende, at vi foretrækker et drømmeliv, hvor kick’et kommer igennem den liderlige frække fantasi, eller den romantiske forestilling?

Og dermed ikke skrevet, at der er noget som helst i vejen med frække fantasier og romantiske forestillinger. Drømme er også vigtige for en god nats søvn! 😉

Det er dejligt at følges ad i frihed.

Vi kan relatere til hinanden og følges ad, nogle gange med hinanden i hånden, andre gange frie til at svinge begge arme. Det der gør, at vi følges ad kommer ud af det lille ord: “vil” …Jeg vil og vil og vil …..og vil ikke…og vil…. eller  “ja, ja,ja,ja…..nej..ja.ja…

At ville styres af gensidige fordringer og betingelser  – uanset om de er af seksuel karakter eller ej – svarer nærmest til, at vi binder os sammen med reb? Selv et dyr vi tager friheden fra, vil gøre alt for at slippe fri, og er angsten for stor, ender den med at sidde helt stille i apati eller at gøre det samme igen og igen.