et produkt

Et produkt som tantra – eller et flammende bål?

Vil du sælge et produkt til mig, eller er det muligt at relatere nært, opmærksomt og bevidst med hinanden? Vil en tantra overhovedet sælge noget?

Med jævne mellemrum giver jeg udtryk for min undren over, at der i forskellige tantragrupper på facebook, skrives så uendeligt lidt om den praksis og de grundantagelser der er bag det, som tilbydes?

I stedet finder jeg oceaner af tilbud om kurser, seminarer, møder, behandlinger og tantramassager. Næsten alle lover de et eller andet udbytte for køberne? Jeg tilbydes et produkt eller en ydelse. Det ene fremstår mere “juicy” end det andet.

De følges gerne med kunde-anbefalinger, der fortæller om, hvor fantastisk en oplevelse det har været at opleve dette produkt, eller have været med på kurset?

Nu kunne jeg som en anden Don Quijote jagte vindmøller og forveksle dem med farlige drager? Det gør jeg så ikke. Disse reklameindslag afskiller sig jo basalt set ikke meget fra det, der tages i brug, når der skal sælges alt fra gravkøer, til havestole eller spabade? Min undren opstår fra et helt andet perspektiv.

En Tantra fra menneske til menneske

“En Tantra” beskriver en tekst eller mundtlig invitation, der gives fra et menneske til et andet. En indbydelse til at “Se naturen af det, som er”. 

Fælles for dem er, at de peger på, “at mine historier om verden eller noget som helst i den, ikke KAN VÆRE, det som er..”. “Jeg” er lige så lidt fortællingen om “mig”, som jeg kan spise beskrivelsen af en agurk.

“At se naturen af det, som er”, betyder altså ikke at “fortælle en ny historie om det, der er”! Invitationen handler om “bare” at se. At Transcendere dvs. SE IGENNEM beskrivelser, tanker, betydninger.

Se AT der ses, og hvordan der ses! Få øje på hvor hurtigt de illusioner, jeg selv måtte skabe i mig, binder og lukker for denne bevidste opmærksomme iagttagelse?

En tantra vil ikke sælge et produkt eller noget andet

En mand eller kvinde, der formidler en tantra, vil altså ikke “sælge” et produkt eller noget som helst andet.

Jeg kan ikke købe kærlighed, opmærksomhed, glæde, latter, elskov, orgasmer, indsigt, medfølelse etc.. Det opstår alt sammen af sig selv.

Det vokser i mødet med mennesker, der ikke “vil noget med mig” og blot “er der” med mig. Salg sker vel nærmest altid ved, at der er “noget” som “nogen” skal købe?
Det handler overhovedet ikke om, hvorvidt der er penge involveret eller ej…

At sælge beror på at “plante” og tilbyde at “opfylde” en ide eller nogens “stræben” efter noget?
“Her er mit produkt, der opfylder dine behov!”

Invitationen i Tantra

Invitationen i en tantra har en helt anden karakter. Den virker som en blomst der ER der. Blomsten VIL ikke noget, den er sit eget udtryk. ER, som den er. Natur.

Mange vil gå forbi den uden at ænse den. Andre vil måske væmmes ved dens duft? Nogle tiltrækkes af sin egenart, og stopper for at være i nærheden af den en tid?

Det er et princip, der er så gammelt som menneskeheden selv: At den, som vil lære, selv opsøger det, som vedkommende vil lære af.

Jo tættere vi relaterer, og jo mindre vi stiller “imellem”, jo lettere erkender vi.

At lære betyder for mig, at relatere: At bevæge og bevæges som og med…
Det er intimt. Meget intimt!

Hvad, der skal kontrolleres, må adskilles fra mig.

For de religiøse og præsterne har det stået som en trussel. De ønskede at formidle en helt bestemt tro som et middel til at opnå kontrol. Hvad, der skal kontrolleres, må være adskilt fra mig? Eller i det mindste må illusionen om denne adskillelse opretholdes?

“Lærdom” blev til noget, som skulle fyldes i mennesker. Vores skolevæsen er opstået af først kirkernes og siden industriens ambition om at lære børn fra tidlig alder at adlyde autoritet. Midlet var angst og ambition.

At sidde med et bål og fygende gnister

For mig har nogle mennesker været som “bål”.

Et sted, hvor jeg af-mig-selv har følt mig tiltrukket til at være. Det varmer og lyser og det kan brænde mig, når jeg kommer for tæt på.

Det sender gnister, der kan få mig til at flamme op, hvis jeg ikke vælger at slukke dem med det samme i angst for, hvad der kan ske hvis maskerne, ambitionerne og al forstillelsen brænder af?

Det er altså på en gang dejligt og trygt at sidde sammen om et knitrende bål, og samtidig rummer det også noget farligt? En vindunderlig modsætning der for mig spejler det levendes bevægelse og cyklus: At fødes og dø… at føde og dø.. At åbne og lukke, åbne og lukke…

Bålet, blomsten og træerne ER der. De er der, som de er.

Må jeg se dig, som du er…og ikke et produkt, du tilbyder?

Må jeg se, hvem du er!?

Og med det mener jeg ikke, “historien om, hvem du er” eller “hvad du kan tilbyde?”

Jeg vil ikke “have noget af dig” og heller intet “give dig”.
Bare være der… Måske?
Hvis det er muligt for mig at se dig, som du er?

Læs gerne her: Et undersøgende og udviklende arbejdsfællesskab