Hvordan finder jeg et Tantra-fællesskab med både praksis og filosofi

Jeg kan godt sætte mig ind, hvor vanskeligt og uoverskueligt det kan være for dig, som har fået øje på “tantra”, at finde ud af, hvor du skal begynde? Måske har du allerede besøgt nogle workshops og fundet ud af, at der kan være stor forskel på, hvad forskellige workshopledere lægger vægt på?

Mit møde med Tantra

Jeg mødte Tantra første gang som ung mand. Jeg var meget interesseret i både filosofi og det der umådelige mysterium som kvinder og det kvindelige udgjorde for mig. Mødet med Japansk æstetik og bevægelseskunst ledte mig til først at læse om Zen, og i den forbindelse opdagede jeg ordet “Tantra”.

Det betyder kort og godt: En tekst – som inviterer til at erkende Naturen af det, som er. Dvs. en invitation til at undersøge livet og det levende og, hvad du og jeg er i den sammenhæng?

Jeg blev tidligt far

Jeg blev meget tidligt far. Tantra blev lagt til side, og så fulgte en lang periode med at skabe dejlige rammer for familie på min første gård. Det blev med selvforsyning, bofællesskab, interesse for Perma-kultur, masser af håndværk, alternative bo- og leveformer, og ikke mindst i den forbindelse en meget stor optagethed af “systemisk tænkning og handlen” og hvordan vi igennem den kan undersøge andre måder at bevæge os med hinanden og alt, hvad der er, på?

Systemisk teori er såvel den praktiske- som teoretiske- videnskabs-disciplin, der undersøger: “Naturen af det som er”. Altså det samme som “Tantra”!

Systemisk teori og -praksis

Meget forenklet betragter systemisk teori og praksis individer som en del af større systemer. Det kan f.eks. være familier, organisationer eller store komplekse biologiske systemer, hvor elementerne påvirker hinanden gensidigt. Den understreger vigtigheden af at iagttage relationer og interaktioner snarere end at beskrive isolerede enheder.

Systemisk teori undersøger bla. hvordan ændringer i blot en del af sådanne interagerende netværk påvirker hele systemet. I princippet som hvis vi ser hele universet som et net, hvor bevægelse et sted – uvilkårligt vil kunne ses overalt.

Af denne måde at iagttage universet på, er der igennem de seneste 100 år i stigende grad opstået mange nye discipliner. En af den mest kendte er “økologi”… og f.eks. tanker om hvordan vi måske kan efterligne naturen, når vi dyrker jorden ved at skabe Permakulturer.

Fra skilsmisse til Tantra-fællesskab

Hvis du selv har været igennem en skilsmisse, så kan du måske sætte dig ind i, hvordan det i den grad kan skabe ny refleksion? Sådan blev det også for mig.

I den forbindelse tog jeg min gamle interesse for Tantra op igen. Jeg så at der igennem tusinder af år, havde udviklet sig mange forskellige traditioner som alle blev kaldt noget med “tantra”. 

Hvis du ind imellem synes, at det er forvirrende at vide hvad ”Tantra” står for, så er du altså ikke den første.

Jeg gik på opdagelse både i filosofi og praksis. Jeg har mediteret og kontempleret siden min ungdom. Denne måde roligt at iagttage på har jeg fundet meget nyttig. Jeg så at nyere vestlige fortolkninger af Tantra lagde stor vægt på at se seksualitet og elskov som en måde at undersøge Tantra på. Det var typisk meget inspireret af bl.a. OSHO .. eller Bhagwan Shree Rajneesh.

Igen flammede min interesse for ZEN op. Med den også indflydelsen fra f.eks. Taoistiske filosoffer som LaoTzu og ZhuangZi har haft der.

Systemisk teori og Buddhistisk Tantra

Frem for alt så jeg, at det meste af det, vi i dag anvender som de helt basale grundantagelser i discipliner som den systemiske teori og f.eks. kvantefysikken, kan føres tilbage til Buddhistisk filosofi og Tantra. Den har i øvrigt med meget stor sandsynlighed har haft berøring også med klassisk græske filosofi.

Noget smeltede sammen

Måske kender du selv til, at noget smelter sammen i en højere enhed? Det var præcis det, som skete for mig…

Jeg fik øje på….
På hvad? Vil de fleste spørge?

På “Iagttagelsens natur.”. Bliver så mit svar. Og jeg kunne lige så godt skrive: På “Naturen af bevægelse… Naturen af det som er”.

Måske kan du genkende i dig, at filosofi alene kan blive både for meget og for teoretisk? Vi kan på ingen måde undvære den. Stort set alt, hvad vi gør, vores måder at tænke på og at leve sammen, som vi gør det, har sin rod i filosofi. …. Og filosofi uden kropslig erfaring, læring og praksis bliver ganske enkelt hurtigt til tør, tom teori.

Derfor har jeg igennem årene lagt så umådelig stor vægt på at undersøge i praksis! At se om det, vi gør i praksis, det som virker eller ikke virker, også matcher de grundantagelser, vi skaber om livet og universet? Altså om filosofi og det konkrete levede liv – matcher?

Tantra-fællesskab

Og det er lige netop det, som også de klassiske Tantras inviterer til:

“At gøre al praksis til bevidst iagttagelse!”

Altså ikke bare “overtage” nogen trossætninger og overbevisninger, men selv og sammen med andre aktivt undersøge “hvordan tingene hænger sammen”? .. som det udtrykkes på dansk.

Hvordan relaterer vi? Hvordan elsker vi? Hvordan berører vi? Hvordan lever vi?.. osv. Ja Hvordan skaber vi overhovedet en forestilling om “du”, jeg” “vi” .. etc…

Hvordan fandt vi på at adskille krop og sind? ..

Der er tusinde-vis af spændende spørgsmål, som er så super relevante at undersøge sammen, og dermed måske blive mere bevist om, hvad og hvordan vi gør?

At lytte med hjertet

Jeg finder det utroligt vigtig at lytte med mit hjerte, når jeg vil undersøge Tantra. Jeg forstår ikke kun med mit hoved, omend det også er virkelig en dårlig ide at have det under armen! Jeg lærer og iagttager med hele min krop.

Jeg lærer godt, hvor der er en klar ramme at undersøge i, og IKKE når nogen vil fortælle mig en sandhed eller sælge en religiøs overbevisning.

For mig er en undersøgende praksis i et Tantra-fællesskab både aktiverende og sjov. Jeg er næsten sikker på, at du kan genkende det fra dit eget liv?

Hvad er det så jeg lægger vægt på, når jeg tidligere selv har søgt fællesskaber at undersøge i, og nu, hvor vi igennem mange år inviterer til at undersøge Tantra?

Jeg har selv haft brug for at blive klar på, hvad der kan understøtte, at jeg lærer godt. Måske kan du også bruge nogle af de input til at finde ud af, hvor du vil fordybe dig i Tantra?

Hvad præger et tantra-fællesskab?

Hjertelighed:

For mig er hjertelighed meget tæt knyttet til autenticitet. Det er helt renset for sentimentalitet og iscenesættelse. Jeg kan næsten lige så godt skrive “naturlighed”, åbenhed og ærlighed. Hjertelighed misforstås ofte som “sødme”. Sødme kan hurtigt blive kvalm for mig.

Når jeg mødes med hjertelighed, rammes jeg direkte! Det træffer i hjertet! Det er der, noget føles “sandt” for mig… ægte.

Erfaringsbaseret læring:

Jeg er så meget for læringsaktiviteter og et tantra-fællesskab, der involverer direkte, kropslig og intellektuel interaktion med hinanden i en konkret praksis.

Refleksion:

At reflektere over observationer, det vi gør, og hvordan vi gør. Det hjælper til at se, hvordan vi bevæger- og bevæges af- hinanden. Til det hører dialoger i hele gruppen, med hinanden, og i høj grad øvelser som tilrettelægges som “reflekterende øvelser”.

Modeller og eksempler:

Det er vigtigt for mig, at sammenhænge illustreres med figurer, eksempler, og modeller. Så vidt muligt også med konkerte demonstrationer, hvor der vises forskellige måder at gøre noget på, som tilgodeser at vi alle bevæger os forskelligt i et tantra-fællesskab

Eksempler fra dagligdag:

For mig skal Tantra og systemisk teori kunne overføres til mit daglige liv. Derfor skal der være plads i et tantra-fællesskab til at at knytte den forbindelse igennem dialoger.

Filosofi og grundantagelser:

Jeg er ikke til at skulle overtage andres trossætninger og religiøse overbevisninger. Det er vigtigt for mig med transparens – at jeg selv kan undersøge kilder, og at det, vi undersøger i et tantra-fællesskab også har klangbund i filosofi, referencer til tidligere praksis, forbindelse til anden teoridannelse, perspektivering .. og solid basisviden. Det er så let at blive forført..

Klarhed og nærhed:

Jeg elsker klarhed, og frem for alt: At den/de som leder et fællesskab, SELV er aktivt undersøgende – og ikke er optaget af at overbevise mig om egen fortræffelighed. Jeg vil gerne mødes af undrende mennesker – og går udenom bedrevidende, som mener, at de kan “mærke” særligt godt på afstand.

Jeg lærer godt ved at gøre noget sammen med et andet menneske, som kan det godt og inviterer åbent!

Hvis du er blevet nysgerrig… Så gå på opdagelse!

Du kan også kigge her: Cupisofi og elskovskunst