Hvad kan du bruge Tantra til?

Hvad kan du bruge Tantra til?

Hvad kan du bruge “Tantra” til?…INTET! Det spørgsmål repræsenterer for mig en fuldstændig manglende erkendelse om, hvad det er en Tantra handler om?

Hvis jeg skulle svare på det, ville det blive med: “Absolut intet!”. En Tantra inviterer til at ophøre med “at bruge” for i stedet “at møde”.

Salg af tantra kurser

Når det benyttes så ofte, hænger det måske sammen med en opfattelse af, at kurser og seminarer kun kan “sælges”, hvis man kan love deltagerne, at de får noget UD af dem:

“Sådan tænder du gnisten i dit parforhold!” “Sådan skaber du større tiltrækning!” “Sådan bliver du verdens bedste elsker!” “Bliv som nyforelsket med Tantra!” Bliv bedre til at udleve dig selv og vække din kvindelige kraft”! “Bliv bedre til at mestre det ene eller det andet”… “Kom ud af hovedet og ned i kroppen!” “Bliv lynhurtigt transformeret!” “Bliv mere intim!”

…Kort sagt: “Bliv til noget bedre end du er!”

Et spejl af kursusudbyderen?

Det må spejle noget i den, som afholder sådant et kursus? At sin egen værdi beror på at han/hun er i stand til at “give” deltagerne noget særligt – en oplevelse eller et udbytte? Noget de “kan tage med hjem” og som man kan opnå “feedback” på. Et eller andet, som det hele kan MÅLES på?

Vi mødes altså i en mangel og skilles i bedømmelse: “Har vi fået “delt” en masse kærlighed, som der blev lovet? JA det blev der…rigtigt meget!” .. Helt vildt meget faktisk!”

Opdragelse

Nuvel, det er nok sådan de fleste mennesker opdrages: I en intention om: “at de skal blive til noget, så de kan få mest muligt ud af livet”. Et lille barn lærer, at det simpelthen ikke er godt nok som det er.

Det skal blive til en, som andre kan bruge til noget. Det bliver det så i øvrigt målt og vurderet på ikke bare i vuggestuen og børnehaven, men også i skolen, på studiet og resten af livet?

Med mindre han eller hun får øje på, hvor livsfornægtende det er, og selv siger STOP eller NEJ!

STOP til brug

Nej til at blive brugt som et middel til andres succes. Nej til AT bruge andre mennesker, dyr og planter og gøre møder til et spørgsmål om størst muligt udbytte. Nej til at FORBRUGE og i stedet “møde”.

Hvis et “kys” skal “bruges” til at opnå noget, så vil jeg have mig det frabedt. Hvis en samtale skal bruges til at “få mig gjort glad igen”, så tier jeg stille. Hvis jeg skal bruges til “at give nogen en orgasme”, så flytter jeg mig spontant.”

Jeg “bruger ikke min krop” – Jeg ER den. Jeg “bruger ikke mit intellekt” jeg er det. Jeg bruger ikke luften, vandet, naturen, livet og det levende, jeg er det.

Meditation

Måden at få øje på det på kaldes i Tantra for “meditation”: “At iagttage opmærksomt og bevidst”.

Denne opmærksomme iagttagelse kan finde sted i alt, hvad jeg gør.
Det betyder:

  • At sanse og se, hvordan der sanses.
  • At det at sanse kan udtrykkes som: At bevæge og bevæges.
  • At en ambition om at ville sanse NOGET, vil føre til, at jeg lukker i et “fokus”, hvor sanseligheden reduceres.

I den iagttagelse ses sammenhæng og forbindelse. Ideer om adskillelse opløses. Det bliver lysende klart at “brug” vil betinge igennem bedømmelse af det sete, som “brugbart nok for mig”.

Hvad kan du bruge tantra til?

Hvad kan du bruge Tantra til? Intet! .. Vi kan måske mødes i en fælles undersøgelse af Tantra, Yoga, samtale, elskov, sanselighed, bevægelse, kreativitet og alt det fantastiske der er at få øje på i livet og det levende?

Cupisofi og elskovskunst

Abildgaard-Kursussted sommercamp

Previous Article
Next Article