Kærlighed og frihed

Kærlighed og frihed

Boblen

Forestil dig en sæbeboble!

En tynd farverig væg, som adskiller et indre rum fra det ydre rum.
Hvis du betragter den, vil du kunne se, at det, der omsluttes i boblen, ikke adskiller sig fra det, som ligger udenfor? Det, der er i rummet, er det samme. Her udtrykt som: “Ingenting”.

Projektioner

Set indefra afspejles alt muligt på den indvendige overflade af boblen. Den fungerer ikke blot som et spejl, men som en væg, hvorpå alt muligt projiceres. Hele tiden forekommer den at være i bevægelse, og skaber mønstre og figurer af de forunderligste slags.

Ses der ud igennem denne boble, vil det, der ses, være som drømme, billeder, former og fortællinger. Den verden, der opfattes, vil være som det, der afspejles på boblens inderside. Fyldt med bevægelse og stadig nye “oplevelser”.  Når en anden boble mødes, ses denne end ikke som den er, måske ændres farvespillet på boblernes overflade for et øjeblik imens de passerer hinanden?

Et selvgjort fængsel

Denne metafor fungerer som et billede på den illusion, som livet måske leves i?

Boblen illustrerer tanker, drømme, følelser, erfaringer, historier, sanseoplevelser og ideer om “bevidsthed”. Den opretholdes kontinuerligt som form. Formes og gives næring af sprog og beskrivelser, betydninger, normer, trossætninger og frem for alt igennem en skelnen i “mig” (derinde) og “alt det andet” (derude). I denne skelnen forbliver det skjult, at der ikke er nogen forskel imellem “inde” og “ude”. Boblen bliver til et selvgjort fængsel: Til et “selv” – en “personlighed”, en maske.

Når boblen sprænges

I det øjeblik al skelnen ophører, sprænges denne maske. Som i eksemplet med sæbeboblen sker det på een gang. Det mindste hul i overfladen, og hele boblen bryder i et nu sammen.

Der, hvor der før var en yderside og en inderside, er der intet mere. Alt, hvad der er tilbage, er det samme uendelige væren. Selv tid og rum, som afspilledes på boblens væg ophører med at eksistere.

Dette betyder personlighedens død – at masken går i tusinde stykker. Kontakt til det, som er, uden at der er “nogen”, som kan tage denne kontakt i sin besiddelse, som var det en egenskab, en udvikling eller en en tilstand, “de er kommet i” eller “har opnået”.

“Der er sket noget med mig” siger en, og det opretholder boblens farverige væg.

Kærlighed

Der er intet at opnå, og ikke nogen som ville kunne gøre det. Det er der hele tiden. For kommunikationens skyld kalder jeg det for kærlighed og frihed, det kunne også hedde “lyst”, det gør ingen forskel.