kontrol

Kontrol og lidelse

Jeg vil ikke tøve med at kalde menneskets stræben efter kontrol over livet for den største kilde til psykologisk lidelse.

Den møder mig overalt denne ide om allerhelst at ville forme livet efter sin ideer og ønsker. Nogle gange udtrykkes det som at ville have noget bestemt UD af noget. Andre gange ved at ville presse livet ind i en bestemt form.

Livets forgængelighed

Som barn var jeg ofte syg, og mine forældre bestræbte sig på, at vi holdt ferier i bjerge med frisk luft, som kunne mildne mine gener og styrke mit helbred. Jeg husker flere lejligheder, hvor jeg var sikker på, at jeg skulle dø – og kunne byde den velkommen, på trods af min unge alder.

Jeg fik en meget klar bevidsthed om betydningen af åndedræt og bevægelse, og hvor skrøbeligt og forgængeligt livet kan opleves. Jeg blev opdraget på en måde – og i en atmosfære hvor det at “vide og kunne” var meget vigtigt og knyttede mig – måske som et udtryk for den “anderledeshed” der var en følge af, at jeg tidligt læste meget og blev fascineret af videnskab – tæt til meget få mennesker.

Illusionen om kontrol

Da min bedste ven omkom i en trafikulykke i ung alder – blev jeg voldsomt berørt af det. Illusionen om “kontrol” stod lysende klart for mig, og det blev på forunderlig vis til noget, der har præget mit liv siden:

Livet er uforudsigeligt! .. og mine forældres påvirkning og ambitioner om “min dygtighed” var tydeligvis et forsøg på at reducere denne uforudsigelighed så meget som muligt.

Jeg så i midlertid, at alle de krumspring og forsøg på at skabe kontrol i dette uregerlige liv er det, som ikke bare ødelægger natur og liv overalt, skaber uendelig megen indre spænding og stress i mennesker, og er grundlaget for alle magtstrukturer og konflikter i verden.

Den indsigt satte min interesse for livet, det levende, naturen, økologi, seksualitet, lyst, læring og erkendelse i perspektiv.

Jeg fordybede mig

Jeg undersøgte og fordybede mig i rigtigt mange menneskers tanker om livet og det levende. Spændte fra Idehistorie over filosoffer, til tænkere, formidlere og forkyndere op igennem tiden. Jeg læste Biblen, jødiske tekster, Buddhistiske sutraer og -tantra´s, teosofiske skrifter, Lao Tzu, mystikere, psykologisk og systemisk grundforskning, videnskabs- og erkendelsesteori, naturvidenskab, matematik, ledelse, læring og sociologi – og gik frem for alt i intensive dialoger med det hele.

Sideløbende voksede min interesse for bevægelse og erkendelse af, at læring sker igennem det sansede kropslige, og at mit intellekt og min krop kan beskrives som spejle af hinanden.

Menneskers stræben efter kontrol

Interessen er ikke blevet mindre med årene parallelt med, at antallet af muligheder er vokset.
Jeg har levet af at holde kurser og seminarer, der måske helt grundliggende altid har handlet om dette tema:

Menneskets stræben efter kontrol og styring i en impulsiv uforudselig verden.

Jeg må have mødt mere end 50.000 mennesker igennem de sidste 25 år på workshops af forskellig art og af kortere og længere varighed.

Hvad har jeg fået øje på?

Hvad har jeg så set? Hvad har jeg fået øje på?

Hvis jeg skal udtrykke det meget koncentreret, så vil jeg beskrive det sådan:

Når mennesker søger kontrol og styring over et liv, som føles uforudsigeligt og angstfyldt, så griber de nærmest automatisk til at slippe kontakten til det, som ER, og i stedet binde sig til en ide eller forestilling om det, som burde være.

Det sker ved at formulere sandheder, værdier, moralske læresætninger, love og regler og frem for alt mål, processer og veje frem imod et ideal.

Til denne stræben hører at få så mange som muligt til at “tro” på sandheden i disse idealer, og dermed skabe en kollektiv følelse af at være rigtig og normal. Enighed bliver meget vigtig. Konflikter begrundes og retfærdiggøres af “sagen”. Angst bliver midlet til at søge mere kontrol og magt.

Alternativet, som føles voldsomt udfordrende for mange – er at anerkende livets forgængelighed og uforudsigelighed. At se at alt er bevægelse, og at jeg, jo mere jeg søger at gøre det bevægelige til noget, der kan kontrolleres igennem en ide og overbevisning og dermed puttes ind i en “form”, reducerer det, som ellers kunne være muligt?

At måden tryghed skabes på IKKE sker ved at låse sig inde i et fængsel af overbevisninger, kontrol og grænser, men i kraft af at bevægeligheden i sig til stadighed udvikles. At handle således at muligheder fremstår som lige gyldige omend ikke altid som lige nyttige…

Fra kontrol og form til kompetent bevægelse og bevægelighed

Denne bevægelighed beskriver jeg som “bevægelseskompetence”. Den opstår kun ved at erfare i undren og vedvarende opmærksom iagttagelse. At skelne imellem “det, som er”, “fortællingen om det, der er” og ikke mindst “den, som fortæller og iagttager”..

Er det så sådan, det fungerer? Er det, jeg “har fået øje på”, sandt? .. Måske?

Og ikke, som det er beskrevet i afsnittet ovenfor. Også den vil fremstå som en ide. Enhver må selv erkende, for sig og gerne sammen. Det er det, som jeg/vi stadigvæk inviterer til.

Dette, vil jeg genfinde i mangen en “tantra”: “SE!” … siger de.

 

Læs evt: Kunsten at binde