Vi bliver syge uden kropskontakt. Hudkontakt er den bedste mulighed for at mødes “uden noget imellem”. Utallige undersøgelser viser, at både børn og dyr bliver alvorligt syge af IKKE at sanse denne kontakt.

Kontakt – hvad er det?

Når jeg meget enkelt skal beskrive, hvad ordet “kontakt” peger på, så benytter jeg eksemplet med at holde to hænder mod hinanden. Hvis der er kontakt imellem dem, vil det betyde: “at der ikke er noget imellem”. Kontakten “selv” er “ingenting”.

Sætter jeg et stykke pap imellem polerne på en lyskontakt, virker den ikke. Også her skal der “ikke være noget imellem”, for at den fungerer som “kontakt”.

Hvad er det så vi stiller imellem os, når vi mødes, og oplever at der ikke er “kontakt”?

Jeg ser det som: Vores fortællinger, forventninger, ambitioner og ideer om at skulle gøre noget med – eller ved hinanden. Vi gemmer os bag masker og et tillært behov for at “være nogen eller noget”, der ser attraktivt ud i både vores egne og andres øjne.

Ordet “persona” – som vi genkender i det danske “personlighed” – kommer fra antikkens græske skuespil og betyder: “Lyden bag masken”.

Langt de fleste møder imellem mennesker finder sted uden særlig megen kropslig kontakt. Hud mod hud oplever vi mest igennem et kort formelt håndtryk, eller hvis vi skal “behandles” for noget hos lægen, massøren, fysioterapeuten etc.

Når mødet er betinget af en behandling vil den stå imellem os, hvilket også gerne understreges igennem det, som kaldes for en “professionel distance”.

Vi bliver syge uden kropskontakt

Hudkontakten vil være den bedste mulighed for at mødes “uden noget imellem”.

Hos børn og de dyr, vi lever tæt sammen med, er det meget tydeligt, at de søger vores kropskontakt. De rører ved os i mødet. Sanser sig selv i den taktile, direkte, kropslige kontakt.

Utallige undersøgelser viser, at både børn og dyr bliver syge og viser alvorlige mangler i udviklingen af ikke at sanse denne kontakt. En kropskontakt som også er helt uvurderlig i forhold til udvikling og vedligeholdelse af vores immunsystem.

Betinget kropskontakt

Som voksne længes vi efter dette, og er samtidig blevet opdraget til, at den form for kontakt udelukkende er ok i mødet med en partner – eller i det mindste med en “potentiel partner”?

Meget af denne direkte berøring knyttes så sammen med “at have sex med hinanden” – hvilket så også almindeligvis betyder, at der stilles “noget imellem”?

Vi rører ikke bare ved hinanden – vi vil noget med berøringen: “Først giver jeg dig en orgasme, og så giver jeg dig en retur…”. Mødet selv tjener også (efter nogen tid sammen) til at bekræfte at vi er sammen.

Måske accepteres det af den ene eller af begge, at måden, som denne sex sker på, ikke føles særligt sanseligt eller rart, intet har med “elskov at gøre”, men mere får karakter af at “blive brugt”som et middel” til udløsning/tilfredsstillelse?

Vi har givet hinanden monopol på den gensidige kropslige intimitet, og har dermed lagt noget af det, der måske er det allervigtigste for vores sundhed (?) i hænderne på et menneske som et “pant” på samlivet?

Også den fortælling vil mere eller mindre bevidst uvilkårligt være imellem os…

Tydeligt bliver det, hvis der opstår angst eller usikkerhed, når der er “gået længe siden, vi sidst havde sex med hinanden”. … “Nu må vi så også hellere elske”-sex kan bestemt være dejligt .. og indeholder, uanset hvordan jeg vender og drejer det ganske ofte en fordring og forventning.

For mennesker, der lever alene, bliver disse tillærte mønstre og normer til barrierer for kropslig-kontakt.

Kropskontakt og lyst?

Kan eller vil jeg mødes med et menneske i kropskontakt? Hvor meget skal jeg “kende” vedkommende inden? Er de fleste af os ikke i stand til umiddelbart at fornemme, om det føles trygt at tage kontakt?

Det kan meget hurtigt være forbundet med lyst, når vi rører ved hinanden. For mig er det det naturligste i livet. Lysten ser jeg som selve livs-impulsen. Den bevægelse der helt af-sig-selv holder os i levende uden noget andet “formål” end blot “at være levende og bevægelige”. 

Det er den vi længes efter. Det er den vi erfarer i kropskontakt, når den ikke betinges, forlanges, kræves, forventes eller på nogen måde gøres til genstand for ambition. Jeg er den. Du er den… Jeg ser denne impuls i alt levende.

Når, denne “lyst” omfattes af moral og betingelse, betyder det, at vi betinger livet i os. Vi umuliggør at favne os selv og hinanden i kærlighed. Allerede i udgangspunktet stiller vi “noget imellem” og afskærer os fra den livgivende kropslige kontakt.

Det er enkelt at ændre på. Jeg/Vi erfarer det igen og igen her på Mahamudrainstitut, og ser hvilken forvandling mennesker derigennem skaber i sig.

Teknik?

Og nej …intet af dette handler om “at lære teknikker”. Hvor ofte ser jeg ikke, at teknikeren sætter sin teknik imellem, og viser hvor teknisk dygtig han/hun er?

Der er ingen “teknik” forbundet med at SE og anerkende et menneske i mødet. Ingen “teknik” at gemme sig bag…

Cupisofi og elskovskunst – årsforløb