magt

Magt og sexisme – og en hånd på et lår?

Det handler om magt! Altså om meget mere end at lægge en hånd på et lår, som sagen om Morten Østergaard hurtigt gøres til. Hvad med magt, sexisme og tantra?

For Karin og jeg, som inviterer mennesker til at undersøge seksualitet og relationer på Mahamudrainstitut, er debatten omkring sexisme ikke til at komme uden om. Helt aktuel er den med Morten Østergaards afgang som leder af det Radikale Venstre.

Sexisme

Sexisme opstod som politisk begreb i slutningen af 1960´erne, som definition på en ideologi, der bygger på troen på at det ene køn (manden) er det andet køn (kvinden) overlegent. En ideologi der accepterer diskrimination på baggrund af køn, forudindtagethed, og en stereotyp opfattelse af kvinder og piger. Holdninger og synspunkter der kan findes på såvel institutionelt som individuelt plan.

Når dette ændrede karakter fra at man talte om “forskelsbehandling” til at definere det som en -isme – dvs som et “system” af tanker, holdninger, ideologier og overbevisninger, så handlede det om at “hæve” niveauet af såvel diskussioner, handlinger og konsekvenser. Det arbejde tog afsæt i den feministiske bevægelse i 60´erne.

Idag kan man vel tale om en 3. bølge af feminisme? Den viser sig på mange måder. #MeToo Hashtaget i kølvandet på Weinstein sagerne var vel på mange måder et wakeup-call i den henseende?

Det handler om magt!

Det handler med andre ord om meget mere end at lægge en hånd på et lår, som sagen om Morten Østergaard hurtigt gøres til. Det handler om magt.

At gøre op med mange tusinder års magtforhold imellem mænd og kvinder. En relation, hvor manden igennem sprog, vaner, traditioner, holdninger, religion, kropsforståelse, lovgiving … ja på alle områder af livet uden undtagelse er blevet tildelt retten til at dominere kvinden.

Det er i generationer blevet begrundet med uendeligt mange fortællinger om biologiske forskelle, evolutionære sammenhænge og historiske traditioner. Det gennemsyrer kort og godt måden, både mænd og kvinder tænker og handler på.

At føre diskussionen ned på et niveau, hvor det bliver til et spørgsmål om, hvordan man kan tillade sig at vise sin interesse for et menneske på, er simpelthen udtryk for en fundamental manglende forståelse for kompleksiteten i dette!

Magt har mange ansigter

Som begreb er “Magt” mangesidet. Oprindeligt bruges det om evnen til at tvinge sin vilje igennem: At få et andet menneske til at gøre noget, det måske ellers ikke vil have gjort af sig selv?

Midlerne til det kan være mange: Vold, love og regler og dom, straf, angst, skyld – synes at være de mest umiddelbare?

Magt kan mere indirekte udøves igennem kollektive fortællinger, rygtedannelse og tradition.

Adgang til at definere diskursen – Dvs. den institutionelt funderede måde at tænke på, er måske det mest gennemgribende magtmiddel, der findes?

Hertil hører den sociale ramme, der definerer, hvad der kan siges om et givet emne, af hvem, og hvornår – og ikke mindst den samfundsstruktur (f.eks. ejendomsret og bedømmelsessystemer i skolerne), som mennesker lever i (under).

Hvordan opstår og vedligeholdes magt – systemisk

Vi er i mine øjne simpelthen nødt til at se og erkende, hvordan magt opstår og vedligeholdes, hvis vi skal ændre noget på den åbenbare og skjulte undertrykkelse af kvinder igennem et strukturelt mandsdomineret system?

Samtidig er det helt umuligt ikke også at iagttage, hvordan det samme system helt grundliggende dominerer langt den overvejende del af verdens levende væsener – ja hele naturgrundlaget for vores eksistens!

Jeg hører ingen forskel imellem mandlige og kvindelige politikeres begær efter magt. Ofte ses det nærmest som udtryk for “handlekraft” når også kvindelige politikere siger eller skriver: “Jeg vil magten!” ..og gerne fortsætter med: “..og det står jeg ved!”.

Magt er diskriminerende. Igennem udøvelse af magt skabes forskelle, der SKAL gøre forskel. Imellem det eller den, som udøver magten, og den der underlægges denne magt. Magt er diskriminerende i sin essens!

Magt er måske endda et begreb, der er udviklet, dyrket og forherliget i netop det mandsdominerede system?

Magt igennem ordet og retoriske evner. Magt igennem tradition. Magt igennem ideologi og religion? Magt igennem forførelse og afhængigheds-skabelse. Magt igennem velstand og ejendomsret. Magt igennem rå styrke og voldsberedskab. Magt igennem tildelt “ret”.

Magt ved f.eks. at skabe en “rød sild”? “A red herring”: “At tale om noget (gerne spektakulært), der leder opmærksomheden væk fra det egentlige. Det, vi skulle tale om i stedet.”

Forandring også igennem den enkelte

Vejen til en grundliggende institutionel og samfundsmæssig forandring, også gå igennem den enkelte: Evnen til at opdage magt og indsigt i magtens natur i enhver relation.

Mennesker mødes på Mahamudrainstitut om “at relatere intimt” med hinanden. Det sker igennem samtale, kropssprog og/eller i direkte berøring. Det er simpelthen overskriften på alt, hvad vi gør: Hvordan relaterer vi med hinanden og det, “som er” – og dermed og med os selv.

I den sammenhæng bliver det helt centralt at erkende, hvordan magt fungerer? At opdage i sig, når det, der sker, handler om åbenlys eller skjult dominans?

At sanse i sig – at den spontane impuls til at flytte sig – om det så er væk fra eller hen imod – undertrykkes igennem en eller flere af alle de måder, hvorpå magt kan virke i os på?

F.eks at få øje på at ordet “skyld” – om det handler om at være “med- eller uden skyld” – er skabt for at binde mennesker i en opfattelse af at være “rigtig” eller “forkert”: At have RET til…

Hvor, vi bringer “skyld” eller “uskyld” ind i måden, vi relaterer på, umuliggør vi ansvarlig, fri bevægelse. Vi lægger vores autonomi i hænderne på den, som har taget magten til at definere “retten”.

Det handler IKKE om, hvorvidt vi kan røre ved hinanden som mænd og kvinder. Det handler om HVORDAN! vi gør det… At INTET kan tages for givet (..til nogen, der så har ret til…).

Vi undersøger bl.a., hvordan vi….

Vi undersøger, hvordan vi kommunikerer og udvikler et kropsligt og verbalt sprog for samtykke og anerkendelse.

Det rummer også et sprog for flirt og tilkendegivelse af tiltrækning.

“Samtykke” ser vi som basis i al løbende kommunikation og relateren hos et medfølende væsen. Det reduceres ikke til at være en intellektuel “snak” om forventninger til hinanden eller en forestilling om sine egne og “den andens” grænser.

Grænser er i øvrigt skabt som begreb og struktur af mænd for at definere ejendomsret!

Vi adskilles ikke af vores køn…

Det vi gør, kan være udfordrende og svært.
Vi går i dialog med måden, vi tænker og bevæger os på. Vi undersøger evnen til at iagttage “sig selv” i (mødet med) den anden, og den anden i sig selv.

Vi er mennesker, og vi adskilles ikke af vores køn, lige så lidt som vi gør det af vores øjenfarve eller størrelsen på vores hoveder, eller hvilket mad vi gerne spiser.

Hver eneste gang vi får øje på noget, vi ikke havde set før, virker det befriende uden sin lige…

Systemisk uddannelse

Systemisk cupisofi og elskovskunst